Højpotent højsommer

HAANING I FELTEN Højsommer er en spændende tid i Danmark. De adulte vadefugle er på vej sydpå fra ynglepladserne, der foregår et vist spredningstræk af rovfugle, og varmefremstød eller tunge lavtryk kan give store overraskelser. Gåsegribbe, blå glente, ørnevåger og, senest i dag, en jomfrutrane har skabt bemærkelsesværdige overskrifter for måneden.

Løbende gennem måneden er der også set andre sjældenheder af mindre kaliber som damklirer, stribet ryle, terekklirer og prærieløbere. Arter som giver feltornitologer blod på tanden og fornyet lyst til at tjekke lokaliteterne og fugleflokkene en ekstra gang.

Måneden startede fint da Bjarne Nielsen fandt en sydtrækkende gåsegrib ved Slivsø den 2/7. Den skal nok ses som en efternøler fra den Nordjyske flok fra juni. I al fald er et karakteristisk hak i halen identisk med en af fuglene fra juniflokken. En ny gåsegrib, fundet af Mogens Borring Hansen, glædede mange ved Maribo Søndersø 14-21/7, men opmærksomheden omkring den druknede lidt, på grund af at rigtigt mange havde haft heftige oplevelser med gribbeflokken i juni. Mange opsøgte dog fuglen, og fik fine oplevelser.

Gåsegrib med to havørne, Maribo Søndersø den 14. juli 2016. Foto: Mogens Borring Hansen.

På trods af at der var tale om årets andet fund, løftede folk øjenbrynene noget mere, da en blå glente blev fundet om morgenen ved Gedser Fuglestation den 22/7 af Louis Hansen. Den blev opdaget klokken 5, hvor den musede en kilometer nord for fuglestationen. Klokken 8.10 lettede den og trak vest, men inden da havde den glædet en del observatører.  Klokken 9.28-9.30 blev formentlig samme fugl meldt vesttrækkende fra Hyllekrog.

Blå Glente, Gedser den 22. juli 2016. Altid et højdepunkt! Foto: Clausjannic Amland-Labuz.

I Skagen har de oplevet et bemærkelsesværdigt talrigt spredningstræk af unge tårnfalke. Særligt i søndags, hvor en ny rekordforekomst blev registreret med 265 østtrækkende og 41 rastende. Faktisk er man i Skagen ret sikre på at der var tale om en verdensrekord, ligesom lokaliteten menes at have verdensrekord i dagstotaler af blå kærhøg og lærkefalk! Rekorder der er sat andre år. På tårnfalkedagen fulgte endda en ørnevåge med, som blev fundet af Erik Christophersen. Det var andet fund i Skagen i år. Årets tredje fund deroppe i år fulgte allerede dagen efter, hvilket var noget af en overraskelse. Den blev fundet af Knud Pedersen. Hvad der yderligere var en overraskelse, var at denne fugl, drejede sig om fuglen, som blev fundet i Lille Vildmose i slutningen af juni, så hvor har den gemt sig siden da?

Ørnevåge, formentlig 2K, Skagen den 24. juli 2016. Bemærk at vingebagkanten ikke er helt sort i hele længden og at det meste af armen består af ufældede fjer fra første dragt, hvilket bør godtgøre denne som 2K, trods et udseende som umiddelbart ligner en ældre fugl. Foto: Erik Christophersen.

Ørnevåge, formentlig 2K, Skagen den 25. juli 2016. Bemærk først og fremmest forskellene i forhold til ørnevågen dagen før på samme lokalitet. Bemærk dernæst at denne dragtmæssigt er identisk med denne fugl. Slutteligt bemærk da også vingebagkanten uden sort, hvilket burde godtgøre en aldersbestemmelse til 2K. Foto: Jørgen Kabel.

Årets forekomst af ørnevåger har sat en diskussion i gang om, hvordan man aldersbestemmer ørnevåger. Det har været interessant og lærerigt, og diskussionen kører endnu. Der er meget der tyder på, at ørnevåger varierer meget i deres timing for deres fældning, og derfor kan se meget forskellige ud, selv om de er af samme alder! Øjenfarve som er mørk, eller halvmørk, vil mange, inklusiv jeg, tidligere have forbundet med en ældre fugl, men øjenfarve har vist sig ikke at kunne bruges som alderskendetegn. Således er der dukket billeder op af en adult fugl med lyse øjne.

Nu er der flere der mener at både fuglen fra Lille Vildmose (og Skagen i mandags), samt Skagenfuglen fra i søndags i virkeligheden er 2K-fugle. Begge blev ved de første observationer bestemt til ”formentlig 3K eller ældre”.

Kronen på juliværket skete i dag, idet Klaus Malling Olsen og Kim Duus fandt den første ”gode” jomfrutrane i Danmark siden 1992 ved Bøtø på Falster. ”Gode” fordi den ikke var ringmærket, og ikke viste tegn på at have baggrund i fangenskab. Først så det ikke ud til at andre skulle have fornøjelsen af at se den, idet den lettede og fløj nordøst kl. 8.27. Der blev spekuleret i om den ville blive genfundet på Møn, men et hold stædige twitchere genfandt den ikke langt fra fundstedet, og resten af dagen blev den regelmæssigt meldt ud af glade twitchere.

Fede tider og dejlige fugle i Danmark.

Jomfrutrane, Bøtø den 27. juli 2016. Bemærk især hvor langt det sorte går ned på halsen, samt de lange tertialer der får bagpartiet til at fortsætte i en aflang nedadrettet bue. Foto: Klaus Malling Olsen.

Jomfrutrane, Bøtø den 27. juli 2016. Bemærk hvor langt det sorte går ned på brysten. Almindelig trane er kun sort på selve halsen, aldrig på brystet. Desuden ses den grå isse meget fint samt at fuglen ikke er ringmærket og at der ikke er slid i fjerdragten der gør det oplagt at betragte den som en undsluppen burfugl. Foto: Klaus Malling Olsen. 

Jomfrutrane, Bøtø den 27. juli 2016. Bemærk at hånddækfjerene nærmest er mørkegrå, hvorfor kontrasten til de grå vingedækfjer ikke er nær så tydelig som på trane. Den grå isse ses også tydeligt på dete billede. Foto: Klaus Malling Olsen.

Tak til Mogens Borring Hansen, Clausjannic Amland-Labuz, Erik Christophersen, Jørgen Kabel og Klaus Malling Olsen for udlån af billeder.