Hesselø

HAANING I FELTEN Birderlivet er storartet og takket være initiativer fra ildsjæle bliver umulige ting mulige. Jeg var i fredags med på en tur til Hesselø. Der skulle luskes småfugle i godt selskab med andre inviterede. Det var en fantastisk oplevelse, og der var tilstrækkeligt med fugle til at holde gejsten oppe. Vi fandt ingen hits men flere ”gode” fugle, og så var det en god fornemmelse at opleve denne næsten sagnomspundne ø…

Flere gange tænkte jeg: Hold kæft hvor er det hyggeligt.

15 birdere samlet på en tidligere kanonbåd på vej til et projekt på den legendariske ø, Hesselø. Projektet gik ud på at luske småfugle og finde hits, også selvom mindre kunne gøre det. Bare det at besøge en fjerntliggende ø med hitpotentiale var på samme tid både spændende og æggende. Det kunne man fra starten mærke på stemningen. Den var, på trods af kun få timers søvn for de fleste deltageres vedkommende, høj og glad. Det var nemlig gode gensyn med venner hvor spændte, såvel som forsigtige, forventninger til dagen blev udvekslet.

Michael Trasborg (t.v.) i samtale med Henning Vikkelsø Rasmussen. Foto: Jakob Dall

Altimens morgenkaffen blev nydt på skibsdækket, og solen stod op, og kastede et flot dunkelt lys på Spodsbjergs skrænter, gik snakken. 2 dværghornugler, der på det seneste er fundet i Finland, blev nævnt. Andre kunne meget nemt se for sig, at en stendrossel skulle sidde på en af øens mange stendiger, og således blev hitstemningen sat. Samtidig konstaterede flere dog, at det var højtryksvejr, og at det ikke var rigtigt oplagt, at der var småfuglefald på øen. Det var nok godt nok at få det på plads. Vi skulle nødigt blive skuffede…

Turens arrangør, Søren Haaning Nielsen (t.v.) i samtale med Sakari "Sakke" Kaupinnen. Foto: Jakob Dall.

25 kilometer er afstanden fra nærmeste kyst på fastlandet, og sejlturen tager 2 timer fra Hundested Havn.

Hesselø i sigte! Foto: Jakob Dall.

Det allersidste stykke foregår i gummibåd med landing på øens stenede strand. Det er sand ekspeditionsstil.

Arrangementet er blevet til på grund af Søren Haaning Nielsen. Han er bosat i Hundested, og er meget aktiv i området. Mange gange er hans tanker gået ud til den fjerntliggende ø, han kan se, når han kigger forårstræk, eller er på havobs. Især på dage med småfuglefald på Hundestedkysten har hans tanker gået på, hvordan det så har været ude på Hesselø. Det er nu to år siden, han arrangerede den første tur til øen. På privat initiativ inviterer han et par håndfulde venner, der spytter i kassen, og dækker udgiften til en båd derud. Takket være initiativet er Hesselø blevet en mulighed for nogle, og turene har vist øens potentiale med observationer af bl.a. lundsanger, flodsanger og dværgværlinger. Sørens Hesseløinitiativ gav ham også prisen ”Årets Innovative Birder” til Danish Birder Awards tilbage i januar. Det er velfortjent. Det er et godt og gennemført initiativ.

Der var aftalt en ”Gentleman Agreement” i forbindelse med, at vi blev landet på øen. Aftalen gik ud på at først når alle 15 står klar på stranden, må man begynde at gå videre ind på øen og starte med at kratluske.

Birdere er gentlemen! Det er hermed bevist…

Da sidste mand havde lagt sin redningsvest, begyndte vi at indtage øen. Nogle havde lagt en strategi fra starten, andre gik efter de gode råd fra de øvrige deltagere, og endelig var der nogle, der gik målrettet efter området ved fyrtårnet for at komme af med tasker og tykke trøjer. Det gav mig visse påmindelser om åbningen af Roskilde Festival, da der blev sagt ”go” på stranden, og vi alle gik i gang…

Træer formet af vinden på sydvestkysten af Hesselø. Foto: Henrik Haaning Nielsen

For mig som helt ny på øen blev jeg imponeret med det samme, over hvor flot og spændende øen var. Langs kystlinjen lå flokke af tejster, og på øen var der talrige vindformede træer og buske, partier med gran og løvtræer, små vandhuller og flade overdrev på grænsen til strandengene.

Wow!

Vi blev budt velkommen af en syngende karmindompap, og efterhånden som vi bevægede os gennem områderne, blev vi klar over at der var fugle. Der var helt sikkert ikke tale om et kæmpefald af småfugle, men vi fandt pænt med bynkefugle, brogede fluesnappere og løvsangere. Walkie-talkien skrattede med meldinger om yderligere karmindompapper, lille fluesnapper og måske mest overraskende – en skestork i mågekolonien!

En af dagens karmindompapper. Foto: Jakob Dall

Rødrygget tornskade. Foto: Jakob Dall.

Gode sager i det dejlige vejr.

Efterhånden blev der fundet en lille fluesnapper yderligere, et par hvepsevåger trak over, ligesom flokke af gule vipstjerter og mursejlere der blev tjekket for hvide overgumpe….

I en af skovtykningerne var vi nogle, der trådte en småfugl op fra græsset. Den gav et klart indtryk af at være rødbrun og aflang. Den satte sig på en gren, og var helt paralyseret og ubevægelig – en adfærd man kender fra locustellasangere! Den så ud til at have tydelig øjenbrynsstribe, men kunne bedst ses bagfra og i dårligt lys (modlys gennem ”lysende” grønne blade). Vi tog nogle billeder, og kunne se, at den havde markeringer i undergumpen, men vi var samtidigt forvirrede over den varmt brune farve, vi havde fået indtryk af ved opflyvningen. Vi brugte lang tid på fuglen, som efterhånden forsvandt, men da vi tjekkede billederne, kunne vi se pletter i ryggen.

Det var en græshoppesanger.

Fuglen var lærdom udi, hvordan hurtige indtryk og lysforhold kan snyde rigtigt meget, og vi var glade for, at vi fik billeder af fuglen, som gjorde, at den kunne bestemmes. Ellers havde den nok naget os endnu…

Tænk sig – en rødbrun, ret stor, og aflang locustellasanger med øjenbrynsstribe og markeringer i undergumpen… Hvad kunne den ikke være blevet til…?

Lille fluesnapper. Foto: Jakob Dall

Klokken 14 var det tid til afgang. I alt otte gode timer, hvor mange løvsangere, gulbuge, havesangere og fluesnappere var blevet set på, og blevet tjekket grundigt.

Hittet udeblev, men vi var glade alligevel. Vi havde set en masse godt, og havde oplevet den fine og fjerne ø med et stort potentiale for spændende småfugle.

Kanonbådsskipperen og hans kone serverede pølser og den kolde øl Mads Herbøl gav for hans SU-godkendte fund af nonnestenpikker ved Bøtø for et par år siden, gjorde godt ovenpå den varme og solrige dag på øen.

Snakken gik på ny. Gamle anekdoter, røverhistorier og andre historier fra de liv vi hver især fører. Pludselig meldes der marsvin, så snakken afbrydes, og kikkerten kommer for øjnene. Til venstre for os kan man ane Melby Overdrevs flade profil og Hyllingebjergs og Spodsbjergs skrænter. Snakken fortsætter, nogle tager en øl mere.

Jeg tænker igen: Hold kæft hvor er det hyggeligt…

Tak til Jakob Dall for levering af flotte billeder.