Hvor flyver slørugle-ungerne hen?

Ringmærkning af fugle bidrager jævnligt til ny viden. Blandt andet har en analyse af ringmærkningsdata resulteret i viden om de danske slørugle-ungers spredning fra redestedet.

De seneste årtier har feltornitolog og ringmærker Klaus Dichmann sammen med Ringmærkningscentralen indsamlet viden om de danske slørugler.

På baggrund af en analyse af deres data er der fremkommet ny viden om de danske sløruglers spredning.

Resultaterne viser, at slørugler i Danmark spreder sig i gennemsnit 24 km (maks. 693 km) fra klækningsstedet, hvilket er meget mindre end de i gennemsnit 129 km, der er fundet nær artens nordgrænse i USA, men tæt på de 3 – 25 km, der er fundet i Holland.

Sandsynligheden for at en juvenil bliver fundet mere end 1 kilometer fra klækningsstedet øges i takt med antallet af dage. Efter 22 dage havde 50 % af de ringmærkede juvenile ugler bevæget sig længere end 1 kilometer fra klækningsstedet.

Denne hurtige spredning antyder, at slørugler – i modsætning til f.eks. stor hornugler, natugler og kirkeugler – kun opholder sig på klækningsstedet i kort tid efter udflyvningen.

Størrelsen på kuldet påvirker sandsynligheden for spredning, idet unger fra store kuld forlader reden tidligere. En mulig årsag til det er konkurrence om ressourcer ungerne imellem.

Også klækkedatoen har indflydelse på spredningssandsynlighed og –afstand. Individer udklækket midt i ynglesæsonen er mindre tilbøjelige til at blive genmeldt inden for 1 kilometer fra deres klækningssted, end individer udklækket tidligt eller sent i ynglesæsonen.

Overraskende har bestandstætheden af ugler ingen betydning for de juveniles spredningssandsynlighed og –afstand.

Resultaterne stammer fra en analyse af ringmærkningsdata på 590 slørugler ringmærket som unger i Danmark i perioden 1921 – 2009. Kun individer, der blev genfundet døde, syge eller tilskadekomne blev brugt i analysen.

Ringmærkning af to juvenile slørugler i Nordjylland.

Alle resultater fra analysen kan findes i artiklen: Huffeldt, N.P., Aggerholm, I.N., Brandtberg, N.H., Jørgensen, J.H., Dichmann, K., and Sunde, P. (2012). Compounding effects on nest-site dispersal of Barn Owls Tyto alba. Bird Study 59:174-181. Doi: 10.1080/00063657.2011.652592. 

FAKTA OM SLØRUGLER

Det første genfund af en danskmærket slørugle blev gjort i Sønderjylland i 1921.

I 1990’erne blev der etableret et redekasseprogram, som var med til at øge bestanden fra 25 ynglepar i 1998 til 500 i 2009.

De seneste par års hårde vintre har dog taget sit indhug i bestanden, og ynglebestanden blev i 2013 vurderet til kun 60 – 80 par.

Sløruglen er en standfugl og er i modsætning til mange andre uglearter ikke i stand til at ophobe fedt. Hårde og lange vintre kan derfor ses i artens bestandsudvikling.

På verdensplan er sløruglen ikke en truet art, men i Danmark var den tidligere en af vores mest truede uglearter.

I dag findes den danske ynglebestand primært i Sønderjylland og Sydvestjylland.

Arten ses sjælden, grundet dens nataktive tilværelse, hvorpå den nemmeste måde at konstatere dens tilstedeværelse er ved fund AF uglegylp.

Besøg Ringmærkningscentralens hjemmeside.