International redningsplan for verdens biodiversitet

Naturen er presset – både i Danmark og globalt. Antallet af arter på de globale og nationale rødlister over truede arter er stærkt stigende. Ifølge BirdLife International's seneste vurdering i 2012 var 1313 fuglearter truet af udryddelse, 880 arter var tæt på at være truet, og 4 arter findes ikke længere vildt i naturen.

Siden overvågningen af verdens truede fugle begyndte i 1998, er situationen blevet forværret, og overalt risikerer fuglearter at blive udryddet. 2.193 fuglearter kræver særlig beskyttelse. Især er det som følge af afskovning gået voldsomt tilbage for fuglearter på Sumatra og Borneo, og for albatrosser og skråper i forbindelse med kommercielt fiskeri.

I Danmark og Europa er det især fuglene i det åbne land, der går tilbage. Siden 1990 er den samlede bestand af hele 22 danske agerlandsfugle – blandt andet agerhøne, vibe, kirkeugle og bomlærke – faldet med 36 %. Det er dels en følge af, at 66 % af de lysåbne naturtyper som heder, overdrev, enge og klitter har en ugunstig bevaringsstatus, dels af den massive kultivering af tidligere brakarealer og dels af, at mange § 3-arealer er opdyrket i strid med lovgivningen.

Kirkeuglen er en af de danske ynglefugle, som er i tilbagegang. Foto: Klaus Dichmann.

En stadig mere industriel landbrugsproduktion levner kort sagt stadig mindre plads til biodiversiteten. FN har udråbt 2011-2020 som Årti for Biologisk Mangfoldighed (biodiversitet). Biodiversitetskonventionens COP 11, der blev afholdt i oktober 2012 i Indien, var den første af sin slags i dette årti. Formålet med topmødet var at tage beslutninger om implementeringen og finansieringen af den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og FN’s 20 globale målsætninger for biodiversitet – de såkaldte Aichi mål, der blev vedtaget på COP 10 i 2010.

Efter seje forhandlinger lykkedes det parterne at nå til enighed om at fordoble den internationale finansiering af biodiversitetstiltag inden 2015, og indgå aftale om at fordoble puljen hvert år frem til 2015 fra 5 til cirka 10 milliarder USD, der skal hjælpe udviklingslandene med at leve op til deres forpligtelser. Det lyder af rigtig mange penge, men ifølge Verdensnaturfonden er der brug for 200 milliarder USD, hvis Aichi målene skal nås.

Det betyder, at det i vid udstrækning bliver de nationale regeringer eller det private erhvervsliv, der skal finde midlerne. Selv i et rigt land som Danmark lever de afsatte midler ikke op til behovet for investering i naturbeskyttelse og genopretning.  Det var dog positivt, at man overhovedet nåede frem til en aftale, og at man opfordrede de lande, der endnu ikke er begyndt at udarbejde eller revidere deres nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, til at få det arbejde på plads inden for to år. Således også her i Danmark.

DOF var indirekte repræsenteret på COP 11; dels af et medlem af 92-gruppen - Ann Berit Frostholm fra Danmarks Naturfredningsforening - dels af BirdLife International. BirdLife støtter den strategiske plan fra 2010 og anbefaler en mere forpligtende implementering af den. Blandt de tiltag, som BirdLife lægger særlig vægt på, er udarbejdelse af nationale strategier for biologisk mangfoldighed, udvikling af indikatorer til at måle fremskridt både nationalt og internationalt og integrering af biologisk mangfoldighed i alle sektorer, fx fødevareproduktion, trafikplanlægning og udviklingsbistand.

Sumatratigeren er en kritisk truet og endemisk underart, som kun findes på den indonesiske ø Sumatra. Dette individ er fotograferet af et vildtkamera opstillet i Harapan Rain Forest, hvor DOF blandt andet arbejder for bevarelse af skoven og dens biodiversitet. Foto: Harapan Rainforest.

DOF og BirdLife havde forventet, at COP 11 i langt højere grad ville afspejle den værdi, den biologiske mangfoldighed og økosystemtjenesterne har for samfund verden over. Aftalen fra COP 11 lader i stedet alt være op til hver enkelt nation, så vi må forudse en fortsat udfordring med at rejse penge til investeringer i naturen - ikke bare i udviklingslandende, men også i Danmark, hvor der er et gab mellem behovet for investering i naturbeskyttelse/-genopretning og de til rådighed stående midler.

Hvad gør vi her i Danmark?

Regeringen har varslet, at den i 2014 vil fremlægge en stor masterplan for, hvordan naturens mangfoldighed kan bevares i Danmark – den såkaldte Naturplan Danmark. Denne plan skal også sikre, at Danmark lever op til de internationale forpligtelser om naturbevarelse i EU og FN, dvs. indfrielse af 2020-målene om at standse tabet af biodiversitet.

I Danmark er landbruget af flere grunde nøglen til, at biodiversitetsmålet nås. Landbruget dominerer 65 % af Danmarks areal og påvirker både biodiversiteten direkte gennem driften og indirekte via for eksempel kvælstofforurening af naturligt næringsfattige biotoper og vandmiljøet. Det vil sige, at meget af Danmarks biodiversitet eksisterer på landbrugets betingelser.

Samtidig kan EU’s landbrugsstøtteordninger levere finansielle ressourcer under forudsætning af, at disse bruges intelligent som et virkemiddel til at fremme privat naturforvaltning. Denne mulighed ventes forbedret i forlængelse af de nye europæiske landbrugsreformer, hvor medlemslandene kan vælge at flytte flere midler til landdistriktspuljen, som er målrettet blandt andet miljøformål.

Denne erkendelse er også regeringens, der som konsekvens heraf har nedsat en uvildig Natur og Landbrugskommission, der skal udvikle løsninger på landbrugets økonomiske og miljømæssige udfordringer samt konkrete forslag til, hvordan landbruget kan bidrage til miljø- og naturindsatsen. Natur og Landbrugskommissionen skal i medio 2013 præsentere dens forslag til løsning af de økonomiske og miljømæssige udfordringer, som landbruget og naturen står overfor.

DOF deltager i en følgegruppe til Natur og Landbrugskommissionen, hvor vi sammen med andre grønne organisationer bidrager med løsningsforslag for natur og biodiversitet. Trods det, at den danske regering officielt har tiltrådt de tyve Aicha-delmål for biodiversitet, viser en foreløbig evaluering foretaget af Ann Berit Frostholm for 92-gruppen, at Danmark halter langt bagude med at opfylde Aicha delmålene. Se DN's Biodiversitetsbarometer her. 

Hvis du vil vide mere

Forskere og grønne organisationer har de seneste år via en række udredninger dels dokumenteret biodiversitetens problemer, dels udviklet et katalog over virkemidler til løsning af udfordringerne – senest i form af rapporterne ”Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed” samt ”Havets natur – et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet”.

Internationalt er den voksende illegale handel med vilde dyr en stor trussel mod verdens biodiversitet. Verdensnaturfonden har netop udgivet en rapport, der viser, at denne handel er den fjerde største form for illegal handel på verdensplan, ikke mindst pga stigende efterspørgsel især i Kina og andre lande i Asien.