Kan vi få flere vandstære til at yngle i Danmark?

November er vandstær-tid, og fugle fra Norge og Sverige har igen indfundet sig ved åer og vandløb flere steder i landet. Men hvordan kan vi få vores ”vintervandstære” til at forblive i landet til foråret og få dem til at slå sig ned for at yngle?

En forælder hos et af de meget få danske ynglepar af vandstær propper føde i næbbet på en af sine tre unger, som kom til verden i en vandstærekasse sat op i Vejle Kommune af aktive i DOF. Foto: Bjarne Hemmingsen

I de sidste par årtier er de danske vandløb blevet af bedre og bedre kvalitet med masser af vandinsektlarver og -nymfer til følge. Disse er vandstærenes klart vigtigste fødeemner. 

I Atlas III er der indtil videre registreret et pænt antal ynglepar af vandstær, i alt fire sikre, ét sandsynligt og fire mulige par. Det er et af de højeste antal registrerede par af vandstær nogensinde siden 1950’erne.

I Atlas I blev resultatet ti sikre, to sandsynlige og fem mulige ynglepar, mens Atlas II resulterede i otte sikre og to sandsynlige par. Med den klart forbedrede vandkvalitet i disse år må der kunne findes flere ynglepar derude!

Bjergvipstjert overtager kasser

Et problem for vandstærene kan være mangel på redepladser. Der er sat mange vandstærekasser op, især i Sydøst- og Østjylland, men det viser sig, at mange af disse kasser er overtaget af bjergvipstjert.

Den klassiske vandstærekasse er kvadratisk, helt åben og placeret under broer ca. en-to meter over vandoverfladen.

Sådan en kasse er meget attraktiv for bjergvipstjerter, da det er præcis, hvad de ønsker til redeplacering.

Så måske skal en ny slags redekasse til vandstære introduceres – én bjergvipstjerterne ikke ser som lige så attraktiv.

Mange opsatte kasser til vandstær er overtaget af bjergvipstjert. Foto: Nina Rosendahl Larsen

I Norge har man, på trods af mange egnede naturlige redesteder, også sat redekasser op til vandstære.

Her har man afprøvet flere forskellige kassemodeller. En af modellerne ses på billedet herunder.

Den er aflang og har indgangshul i bunden. På en lokalitet i udkanten af Vejle Kommune er der også opsat flere forskellige kasser til vandstær det samme sted, og vandstærene har alle år valgt at yngle i en lukket kasse fremfor i de åbne.

Vandstærenes rede er rund med et indgangshul i siden, så det kunne tænkes, at der for vandstærene er mindre arbejde med at bygge rede i en lukket kasse frem for en åben.

Nybygget kasse til vandstær. Hullet er i bunden af kassen, så billedet af kassen er taget nedefra. Foto: Nina Rosendahl Larsen artsvalidator for vandstær i Atlas III

Placeringen af kasserne er også noget, man skal overveje. Vandstære har intet imod, at deres reder overrisles med vand en gang imellem, mens bjergvipstjerten helst vil have sit på det tørre.

Så det vil måske være en idé at placere de nye kasser noget tættere på vandoverfladen end de åbne kasser.

Hvis du mangler noget at lave i de lange mørke aftener, er det bare med at komme i gang med at lave vandstærekasser.

Kontakt kommunen for at få tilladelse og eventuelt hjælp til at hænge kassen op. De kan også hjælpe med at finde en eventuel ejer af en privat bro, hvis du gerne vil placere en kasse herunder.

Mål på vandstærekasse. Foto Nina Rosendahl Larsen

Det er en rigtig god idé at få hængt kasserne op allerede nu, da vandstære meget gerne overnatter i kasser om vinteren. Så kan det jo være, at de synes så godt om kassen, at de vil blive i landet til forår og forsøge sig som ynglefugle.

Kort om artiklens forfatter:

Nina Rosendahl Larsen er artsvalidator for vandstær i DOF’s Atlas III-projekt. Hun er desuden ansvarlig for to kvadrater. Nina skrev afsluttende eksamensopgave på uddannelsen til Jordbrugsteknolog med speciale i Miljø og Natur om, hvorfor der ikke yngler flere vandstære i Danmark. I forbindelse med den fik Nina adgang til oplysninger om ynglende vandstær fra Atlas III-projektet.

Vandstære med unger, Vejle Kommune. Foto: Bjarne Hemmingsen

Vandstær med unger, Vejle Kommune. Foto: Bjarne Hemmingsen
 

SE OGSÅ VIDEO: Vandstær - livlig og dykkende vinterfugl