Massakre på ørne over Malta efter årets Raptor Camp

Efterårets frivillige på Malta oplevede et svagt træk i september, men i oktober kom ørnene i usædvanligt store tal – og blev skudt ned. Massakren kom knap en måned efter dette efterårs årlige Raptor Camp, som blev afholdt i sidste halvdel af september.

Et sjældent træk af ørne kom onsdag eftermiddag den 23. oktober 2013 ind over Malta. Mindre end et døgn senere var mindst 35 af de op mod 60 rovfugle slået ihjel af krybskytter. Hovedparten var dværgørne, men der var også slangeørne og små skrigeørne i luften.

Fuglene blev beskudt, fra de kom lavt ind over den nordlige ø Gozo, hele vejen langs Maltas sydkyst til Siggiewi og tilbage mod Natura 2000-reservatet Buskett, hvor de fleste indtrækkende rovfugle plejer at ende med at søge rast for natten. Her fortsatte skyderiet natten igennem og de næste to dage, selv om der var seks patruljer fra rigspolitiet i området.

Denne dværgørn blev fundet i live efter at være blevet skudt under ørnemassakren i sidste uge på Malta. Trods de blodige sår har ørnen gode chancer for at overleve på en plejestation på Sicilien, hvor der er stor erfaring med blandt andet anskudte rovfugle fra Malta. Foto: BirdLife Malta, oktober 2013.

Massakren viste endnu engang, at krybskytteriet er vidt udbredt, og at myndighederne ikke er i stand til at begrænse den illegale jagt med den nuværende indsats og de nuværende ressourcer – samt at det er noget sludder, når jagtorganisationerne og regeringen desperat prøver at fremstille situationen sådan, at der kun er enkelte episoder med nogle få krybskytter.

Dagen efter erkendte den største jagtorganisation på Malta, FKNK, at massakren havde en ødelæggende effekt på ”års bestræbelser på at imødekomme EU-kommissionen og opnå respekt for den legale jagt og fældefangst”.

En hårdt presset regering rykkede samtidig ud med løfter om fordobling af straffene for krybskytteri samt et lovforslag, der skal bane vej for etablering af et egentligt naturpoliti, som DOF's søsterorganisation BirdLife Malta har krævet i årevis.

En usædvanlig reaktion sås også, da en jæger allerede torsdag fik en lyndom, efter at han aftenen før var blevet anholdt for at skyde en slangeørn. Straffen lød på konfiskering af hans jagtvåben og bil samt en bøde på 4.600 euro - 34.000 kroner – som også dækkede, at han havde 75 udstoppede fugle af fredede arter, som var skudt ulovligt.

Mest bemærkelsesværdigt var dog, at han op til weekenden blev ekskluderet af jagtorganisationen FKNK. Det er så vidt vides første gang, at det er sket. FKNK betonede igen, at der var tale om en skarp reaktion på en enkeltstående forbrydelse.

Denne dværgørn er endnu et offer for massakren på det store ørnetræk over Malta onsdag den 23. oktober. Den blev fundet med skudsår mandag den 28. oktober, stadig i live. Også denne fugl får en chance for at overleve og blive sluppet fri til et liv i naturen igen, hvis den kommer sig på WWF's plejestation ved Messina på Sicilien. Foto: BirdLife Malta.

BirdLife Malta havde fredag eftermiddag dokumentation for 14 af de dræbte ørne på den måde, at folk fra organisationen havde filmet, fotograferet eller selv set nedskydningerne eller de døde fugle. Dertil kommer skøn over natlige drab, indberetninger fra ikke fuglekyndige borgere om nedskydning af 'store fugle' og usikre observationer af drab, som ørne der er set flyve om bag træer eller en bakke, hvor der er hørt skud, og fuglene ikke er set siden.

Nogle af de dokumentariske videooptagelser kan ses her.

En dværgørn blev fundet i live med alvorlige skudsår, men med chance for at kunne komme sig, og bliver derfor i denne uge sendt til en plejestation på Sicilien. Andre er set flyve med skudskader, som uvægerligt indebærer, at fuglene senere vil dø af sult eller omkomme af svækkelse under videre trækforsøg mod Afrika.

Man kan kun undre sig over, hvor mange 'isolerede hændelser', der skal til, før regeringen og jagtorganisationerne offentligt vil erkende, at disse hændelser er dele af et langt større problem, nemlig et betydeligt antal maltesiske jægeres vidt udbredte forfølgelse af sjældne og fredede fugle, og for hvem love ikke betyder noget som helst, siger BirdLife Maltas direktør, Steve Micklewright.

Årets Raptor Camp

Massakren kom knap en måned efter dette efterårs årlige Raptor Camp på Malta i sidste halvdel af september. Den lignede andre års efterårslejre til beskyttelse af fugletrækket over landet, men var også meget anderledes ved, at der næsten ikke var noget træk, hverken i selve campens periode i september eller under veteranernes uofficielle 'aftercamp' ind i oktober.

Spansk spurv er den eneste almindelige fugl på Malta. Her er hverken krager, skader eller ret mange måger, og de fleste af øens ynglefugle - i alt bare et halvt hundrede arter - forekommer kun fåtalligt og spredt. Foto: Ole Friis Larsen.

Det betød, at der var langt færre episoder med krybskytter og næsten ingen sammenstød med jægerne. Ingen hagekors, dødstrusler eller stank af rådne indvolde og fisk på observationsposterne. Det betyder imidlertid ikke, at krybskytterne er ved at give op.

Krybskytterne har tydeligvis lært af erfaringen med tidligere lejre. De har bedre interne alarmsystemer om ”glasøjne på bakketoppen” og står ikke længere frit fremme, men har i langt højere grad lært at skyde i skjul, og trods det ringe træk, så vi alligevel dagligt rovfugle og andre fredede fugle blive skudt og beskudt.

Trækket af unge hvepsevåger var overraskende lavt i dette efterår. Derimod var der et pænt stort træk af fiske-, purpur- og sølvhejrer mod Afrika, og der var usædvanligt mange spurvehøge med daglige tal på 3-10 fugle – også adulte – hvilket er invasionsagtigt for Malta.

Også trækket af biædere fortsatte usædvanligt sent og var måske et tegn på, at biæderne klarer sig godt i Central- og Østeuropa.

Her står kampen i efteråret 2013

Det er blevet langt sværere at dokumentere krybskytteriet. Lavere tal kan dermed ikke fortolkes som ensbetydende med et fald i forfølgelsen af fredede trækfugle på Malta.

Den problematik har jeg skrevet et indlæg om på BirdLife Maltas hjemmeside - læs mere her.

Det lykkes stadig at levere beviser, som også fører til domme. På campen var vi meget i tvivl, om vi ville kunne få en jæger dømt for at skyde en pirol, som blev set tydeligt af Steve Miller og Har Pluijmakers, der optog videoen, men som var meget svær at identificere ud fra videoen.

Manden nægtede (med en kammerat som vidne) overhovedet at have været til stede på stedet – og dermed også i videoen – men har nu fået en bøde på 2.300 euro (17.500 kroner), foruden at han får sit jagtvåben konfiskeret og mister sit jagttegn i et år. Se videoen her.

Malta har siden sidste år fået en Labour-regering, som før valget havde et møde med landets største jagtorganisation, FKNK. Udfaldet af mødet er hemmeligt, men efter regeringsskiftet er det tydeligt, at jægerne har fået nogle løfter til gengæld for at levere stemmer til regeringsskiftet.

Ornis–komiteen, der rådgiver regeringen om naturspørgsmål, har fået en jæger som formand; jægerne har fået løfter om, at miljøministeren har fundet et hul i EU-lovgivningen, som vil gøre det muligt for Malta at genåbne fældefangst af finker; og i dette efterår blev det daglige forbud mod jagt efter klokken 15 til beskyttelse af rovfugle, som flyver lavt for at søge rasteplads for natten, rykket til klokken 19.

Hvad det betyder, var en af de ting, vi kunne dokumentere fra observationsposterne under den officielle camp, idet over 70 procent af de beskydninger af rovfugle, som blev set af hold fra lejren, foregik mellem klokken 15 og 19, selv om denne periode kun havde 35 procent af jagten – mod 65 procent om morgenen.

Her er en pressemeddelelse om dette emne.

Jagtorganisationerne og den nye regering fordømmer nedskydning af sjældne fugle – som i dette efterår en fiskeørn med satellitsender fra Korsika, der pludselig forsvandt over et område, som er notorisk kendt for omfattende krybskytteri mod rovfugle, og en sort stork, der blev skudt efter at have overnattet i Natura 2000-området Buskett – og erklærer ”zero tolerance” over for krybskytteri.

På campen og i BirdLife Malta ser vi det som et forsøg på at gøre disse episoder til enkeltstående ugerninger og dermed samtidig lægge et slør over de mange 'hverdagsnedskydninger' af mindre spektakulære arter som rørhøg, hvepsevåge, tårnfalk, lærkefalk, biæder og hejrer.

Lærkefalk ved Laferla Cross, et af Maltas højeste udsigtspunkter, på en eftermiddag med fint træk af især unge lærkefalke. Her er den formentlig østeuropæiske falk bare nogle få hundrede meter fra at flyve frelst fra krybskytterne ud over stejle klinter på sydkysten ved Dingli og 300 kilometer over åbent vand til Saharas udfordringer. Foto: Ole Friis Larsen.

Trods de officielle fordømmelser sidder der således stadig en del flergangsdømte krybskytter i jagtorganisationernes ledende organer og sekretariater.

Regeringen havde dette efterår også varslet en nultolerance-politik, og vi så som noget nyt militærkøretøjer patruljere med politifolk i felten, men om det rent faktisk betød, at der var mere politi ude, har jeg ikke tal på endnu.

I hvert fald er det stadig helt utilstrækkeligt; vi oplevede stadig lange responstider, når vi ringede efter politiet, og trods rigspoliti på nattevagt (ikke set før) sammen med os ved den sorte stork i Buskett, lykkedes det ikke at forhindre en krybskytte i at få ram på den.

Se bare denne video (som i høj grad er filmet af danske deltagere i campen).

Steve Micklewright, den nye britiske direktør for BirdLife Malta, vil fortsætte de aktiviteter, BirdLife Malta allerede længe har haft mod den illegale jagt, men har selv sit fokus på at politisere indsatsen på EU-niveau.

I et foredrag for os efterlyste han pres fra andre BirdLife-organisationer på nationale jagtorganisationer - hvordan kan I acceptere Maltas jægere? - og på nationale medlemmer af Europaparlamentet.

Desuden vil han på britisk vis foreslå udsætning af ryper eller andre hønsefugle i jagtreservater og med appeller til de lovlydige om at tage aktivt afstand til krybskytterne blandt dem.

Troen på, at det er muligt at appellere til de lovlydige jægere, er ikke urealistisk. En morgen oplevede vi på et team, at en tydeligt meget ophidset og vred jæger på maltesisk over for vores lokale sikkerhedsvagt skældte ud på krybskytten, som havde skudt den sorte stork. Han sagde, at politiet uden videre kunne opklare forbrydelsen, hvis de ville, hvilket vi forstod sådan, at navnet på krybskytten var kendt i jagtkredse, men at ingen aktivt turde angive ham.

Et andet forsøg på at appellere til de lovlydige jægere gjorde vi, da Steve Miller fra RSPB filmede en jæger, som forholdt sig passivt til, at en krybskytte, som han kunne se under sig på skråningen, men som vi ikke kunne se, skød og dræbte en hvepsevåge.

Efter offentliggørelsen af videoklippet med den passive jæger og en opfordring til jægerne om at angive krybskytter, blev Steve kontaktet af en vred far til jægervidnet. Diskussionen endte med, at faderen ringede til sønnen, som imidlertid ikke ville røbe krybskytten.

Efterhånden møder stadig flere unge maltesere op i BirdLife Maltas lejre og tager med ud i felten, hvor de ofte bliver skånselsløst hånet af jægerne. Det er imponerende, at de finder sig i det – og drister sig til at komme.

Malta er et lille land, hvor 'alle kender alle', og de unge løber en stor risiko for repressalier året rundt – mens vi andre går fri, når vi tager hjem igen. Denne fremgang i lokalt vovemod er måske indtil videre den største succes, vi har opnået. Nogle er generelt naturinteresserede, andre er fremragende unge feltornitologer.

Stærk dansk deltagelse

Vi var fire medlemmer af DOF på lejren, hvilket i forhold til DOF's størrelse er rigtig flot på en lejr med 32 udenlandske deltagere. Resten kom især fra Storbritannien og Holland. Vi havde en enkelt deltager fra Italien, en fra Sverige, en fra Irland, en fra Østrig, en fra Tyskland (som dog også leverer hovedparten af deltagerne til den tyske organisation CABS' lejr på samme tid) og to fra Spanien.

Team Viking ved Laferla Cross. Tre fjerdedele af dette års danske deltagere. Alle tre er veteraner med erfaringer fra flere års deltagelse i lejrene på Malta. Kim Skelmose er ringmærker af rovfugle og formand for DOF Østjylland, Ole Friis Larsen er medlem af DOF's hovedbestyrelse, Lars Ulrich Rasmussen er ringmærker af rovfugle. Foto: Ole Friis Larsen.

Fra Danmark var vi de tre faste veteraner: Lars Ulrich Rasmussen, Kim Skelmose og mig (Ole Friis Larsen). Vi opholdt os på Malta lidt forskudt for hinanden, men hver især 17 dage nogenlunde lige fordelt på den officielle camp og 'aftercampen' – som er forbeholdt inviterede veteraner og foregår undercover i felten. Denne lejr foregår i samarbejde med professionelle skotske specialister i bekæmpelse af naturkriminalitet fra britiske RSPB's Investigative Department. 

Den fjerde danske deltager var Anne-Grethe Overbeck, som kun har været medlem af DOF i kort tid og blev inspireret til at bruge en uges ferie på campen efter at have læst om den på DOF's facebookside. Anne-Grethe har skrevet et indlæg om sit ophold i lejren på BirdLife Maltas hjemmeside - det kan læses her.

Penge, lystmord og et solidarisk navn

Blandt aktiviteterne på BirdLife Maltas lejre er ekskursioner til reservater og foredrag om aftenen for en forsamling, der knap nok er i stand til at sidde på stolene af træthed. Et af foredragene blev holdt af Joe Sultana, som var medstifter af Maltas ornitologiske forening for 51 år siden og af BirdLife International.

Joe Sultana fortalte, at der er penge i en del af krybskytteriet og fældefangsten – og det er blandt andet nogle af de mest navnkundige, gamle engelske ornitologers skyld! Da Malta var en britisk koloni, var kolonien også 'rasteplads' for engelske ornitologer på vej til og fra det fjerne østen.

Sangdrossel i slavebur foran en jægers skjul ved Delimara. Den er tvunget til at lokke artsfæller til og ikke for noget godt. Foto: Ole Friis Larsen.

Dengang samlede de på skind, og hvad de ikke selv skød af fugle, købte de gerne af andre og afgav endda bestillinger på. Derved opdrog de maltesere til at skaffe skind af europæiske trækfugle, og lidt af den tradition lever ifølge Joe Sultana stadig blandt nogle af de ældste jægere. Disse leverer nu illegale fugle til professionel udstopning hos konservatorer.

Joe Sultana anslog, at en sort stork kan indbringe krybskytten omkring 1.000 euro og en fiskeørn omkring 500 euro. De samme tal fik jeg fra en patrulje fra rigspolitiet, ALE, da vi sammen holdt nattevagt ved den sorte stork i Buskett. En af politifolkene er samtidig en dygtig og meget velanset feltornitolog i BirdLife Malta.

Hovedparten af krybskytteriet begås dog ifølge Joe Sultana af hensynsløse unge 'bastarder', som ikke har nogen som helst jagtetik, men ganske enkelt blot synes, at det er sjovt at skyde på hvad som helst, når det gælder fugle.

Joe Sultana sagde, at den illegale jagt på Malta er i småtingsafdelingen, når man ser på, hvad der bliver dræbt af fugle andre steder i Middehavsområdet, som i Balkanlandene, Cypern, Libanon (hvor der nu også er ved at komme gang i en lejr mod krybskytteriet), Jordan og Egypten, men at indsatsen har principiel betydning, fordi Malta er medlem af EU. Hvad der kan foregå i et EU-land, kan hurtigt blive et argument for at kunne gøre tilsvarende i andre lande.

I England er der konservative kræfter, der vil have genindført jagt på musvåge og kongeørn af hensyn til godsernes fasanudsætninger, og da FACE for et par år siden holdt møde på Malta, kaldte formanden for de europæiske jægere forårsjagten på Malta for ”interessant”. Måske har endda jagten på blishøns i Danmark – selv om det ikke er krybskytteri - en eller anden parallel til den nye generation af ligeglade jægere på Malta?

Joe Sultana kom i øvrigt også ind på de nære bånd mellem Danmark og Malta, når det gælder fugle. Han gjorde i sit foredrag meget ud af, at presset fra DOF og Maltas ornitologer i slutningen af 1980'erne på Dansk Folkeferie for opførelsen af 'The Danish Village' både havde udløst penge og velvilje fra den maltesiske regering til oprettelsen af reservatet Ag-Ghadira lige neden for feriecenteret.

Et kontant bidrag fra Dansk Folkeferie i samme anledning var grundlaget for, at MOS – Malta Ornitological Society, som nu er blevet til BirdLife Malta – havde kunnet købe sit første hovedsæde.

Aktivister på fri fod

Lige efter den officielle camp fandt en EU-konference sted på Malta fra den 1. til den 4. oktober om ”implementering og håndhævelse af EU's miljøregler”. Der var 10 officielle danske deltagere fra blandt andet Miljøministeriet – og så var der tre uofficielle udenfor.

De maltesiske værter for konferencen havde ganske behændigt henlagt det mest kontroversielle lokale problem – overholdelsen og håndhævelsen af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv – til en afsides 'sidekonference', hvor diverse NGO'er kunne hygge sig med emnet i selskab med et par maltesiske embedsmænd på lavt niveau og uden for mediernes og EU-deltagernes bevågenhed.

Derfor kastede resterne af BirdLife Maltas Raptor Camp sig fra morgenstunden ud i den stadig mere kaotiske myldretidstrafik i verdens tættest trafikerede nation. Vi kørte gang på gang uhjælpeligt fast og nåede ikke frem, før Maltas miljøminister og de seks topfolk fra EU-kommissionen var ankommet til konferencen.

Det lykkedes os alligevel sammen med andre maltesiske miljøgrupper at nå frem til konferencehotellets hovedindgang med vores T-shirts og bannere – og dermed at stjæle billedet i maltesiske aviser og tv-aviser (der er trods alt bedre billeder i aktivister end i slipseklædte embedsmænd) med kravet om stop for forårsjagt og rustik håndhævelse af fuglebeskyttelsesdirektivet på Malta og andre steder i EU.

Demonstranter fra BirdLife Malta og andre lokale naturorganisationer tager imod deltagerne i en EU-konference om håndhævelse af miljøregler. Vi protesterede over, at den illegale jagt ikke var på dagsordenen for den officielle konference. På billedet ses blandt andre Lars Ulrich Rasmussen og Kim Skelmose fra DOF. Foto: Ole Friis Larsen.

Vores erfaring med politiet sagde, at vi havde en halv times frirum foran hotellet, og det kom til at passe. Først netop som vi forlod stedet, ankom de første politifolk, og vores uanmeldte demonstration blev på den måde gennemført i største fredsommelighed.

Fugle direkte fra støvlehælen

I lejrene og i BirdLife Malta er der ofte diskussioner om, hvor fuglene på Malta kommer fra under efterårstrækket. Vi ved, at der kommer nogle fra vores del af verden, eftersom enkelte fugle, der er blevet ringmærket i Danmark, er genmeldt fra Malta og omvendt, men langt hovedparten kommer fra Central- og Østeuropa.

Diskussionerne handler om fuglenes trækruter. Den almindelige antagelse er, at hovedparten kommer fra nærmeste landområde og tager den korteste rute over vand; de cirka 100 kilometer mellem Siciliens sydøstlige hjørne og Gozo på Malta.

Men tallene fra Sicilien passer ofte dårligt med observationerne på Malta, og det seneste par års havfugletællinger begynder at tegne et andet billede: At hovedparten nødvendigvis må springe Sicilien over på et træk fra Balkan over Adriaterhavet, hvor de rammer den sydligste del af det italienske fastland og tager en sydvestlig kurs direkte fra fastlandet ud over havet mod Afrika – og rammer Malta på den rute.

Ofte ser vi rovfugle komme fra havet ind over Malta på østkysten til rast sent på eftermiddagen og omkring solnedgang – det harmonerer dårligt med Sicilien – og på havfugletællingerne sidste år øst for Malta så vi stadig landfugle som svaler, vagtel, hvepsevåge, rør- og hedehøg komme fra nordøst.

I år har en finsk forsker så reageret på mit blogindlæg på BirdLife Maltas hjemmeside og skrevet om en finsk hvepsevåge med satellitsender, som trak ned over Centraleuropa og ud fra Italiens 'støvlehæl' på en lang tur over havet til Malta, hvor den overnattede fra den 3. til den 4. oktober, slap levende fra det og endte med endda at søge mod nordvest – den korteste distance mellem Malta og Tunesien – til Afrika.

Dermed har vi dokumentation for, at teorien om at i hvert fald nogle af fuglene trækker langt over havet fra Italiens fastland frem for at følge en 'landbro' til Sicilien, er holdbar. I dette tilfælde drejede det sig om en erfaren langdistancetrækker – en tre år gammel, adult hvepsevåge hun.

Her er et link til trækruten for Päiviog andre finske hvepsevåger i dette efterår. Det er også interessant for trækket af hvepsevåger over Danmark at se, at alle de finske hvepsevåger foretrækker en østlig rute om efteråret, men om foråret følger flere ruter til Europa fordelt over hele Middelhavet.

Bemærk i øvrigt, at ingen af ruterne passerer Danmark.

Kommentarer

De mange billeder fra Libanon på Facebook er faktisk udtryk for, at der er ved at komme gang i aktiviteter imod de ulovlige fugledrab i landet. Der er en meget aktiv gruppe, som lægger meget billeddokumentation frem. Der er også indgået en aftale med jagtorganisationer i landet om at gøre noget for at gøre jagten bæredygtig - og der er nok lang vej igen. Læs blandt andet dette indlæg hos BirdLife:

http://www.birdlife.org/middle-east/news/cepf-grant-bring-hunting-lebano...

Et af problemerne - og en grund til, at der ikke er nogen af de kendte organisationer, som arbejder i Libanon imod illegal jagt er, at der er mange spændinger i landet og ikke nogen særlig stærk politimyndighed at alarmere - desværre. Jeg ved, at tyrkiske ornitologer og naturbeskyttelsesgrupper gerne vil arbejde i Libanon, men har svært ved at komme ind og så at sige få et fodfæste.

Har I set Stop Hunting Crimes in Lebanon på Facebook ?

Seks personer er nu blevet arresteret for besiddelse af 638 døde fugle af forskellige fredede arter - blandt andet seks ørne. Læs mere her: Times of Malta.