Præriemåge - dette års julemåge?

HAANING I FELTEN USA's østkyst meldte i november om usædvanligt mange præriemåger der var blæst ud af kurs. Måske er nogle på vej hertil? Få styr på kendetegnene inden du kører ud på næste mågetjek.

eBird bragte i midten af november en nyhed om, at usædvanligt mange præriemåger blev set på den amerikanske østkyst. Arten yngler i det centrale og nordlige USA samt Canada. Efterårstrækket sydpå forløber ned over prærien, og ender langs Sydamerikas Stillehavskyst, hvor store koncentrationer kan opleves i bl.a. Peru og Chile. Imidlertid betød en kraftig storm i november, over prærieområderne og ”The Great Lakes”, at mange præriemåger blev skubbet østpå, hvor samtlige fuglelokaliteter på østkysten meldte om mange præriemåger, bl.a. flokke på mere end 60 fugle.

Den aktuelle vejrsituation i Danmark, hvor det ene blæsende lavtryk efter det andet ankommer med få dages mellemrum fra Atlanterhavet, kan være en god opskrift på præriemåge, især når der åbenbart er sparket en del fugle afsted i ”vores retning”. Foreløbig er en enkelt præriemåge dukket op i Europa dette efterår. Den 28. november blev der således fundet en 1K nær Keflavik i det sydvestlige Island.

Hidtil er præriemåge kun truffet en gang i Danmark. Nemlig den 27. november 2005 hvor en 1K rastede på stranden ved Hirtshals. Billeder af fuglen kan ses her.

Denne artikel sætter udelukkende fokus på ungfugle, altså fugle i deres første vinterdragt, da det oftest er fugle i denne dragt, der dukker op i Europa på dette tidspunkt. Adulte fugle kan vi tage fat på når det bliver forår, og vi skal tjekke hættemågekolonierne igennem…

Præriemåge er en lille måge. Generelt er den mindre end hættemåge, og når de to arter opleves sammen, er det bl.a. tydeligt at præriemåge er mere kortbenet end hættemåge.

Arten er heldigvis nem at kende, hvis blot observationsforholdene er i orden. Med hjemlige arter er der ingen reelle forvekslingsmuligheder, da ingen små måger herhjemme fremviser en kombination af så mørk en rygfarve, så store hvide øjenlåg og så massiv hættetegning.

Imidlertid skal der være styr på kendetegnene i forhold til lattermåge, en anden nordamerikansk art, som den deler mange karakterer med. Begge arter viser således samme mørkegrå ryg, store hvide øjenlåg og mørke skyggetegninger i ansigtet.

Ungfugle af præriemåge (t.v.) og lattermåge (t.h.). Bemærk lighederne i fjerdragterne, men forskellene i størrelserne og jizzet. Præriemåge er kompakt og kortbenet, mens lattermåge er slankere og mere langbenet. Bemærk desuden forskellene i næbbenes form og størrelse, forskellene i flanketegningen og forskellene i halebåndets udseende.Akvarel: Peter H. Kristensen.

Det er klart at en observation og en beskrivelse af en præriemåge i Danmark, skal kunne udelukke lattermåge. Derfor skal man, midt i lykkefølelsen over at have fundet en af de to arter, holde hovedet koldt og fokusere på:

-        Størrelse

-        Udbredelse af sort i ansigtet

-        Næbform og næblængde

-        Flanker

-        Halebånd

-        Benlængde

-        Vingeundersider

Lattermåge er væsentligt større end præriemåge, da den ligger mellem hættemåge og stormmåge. Hvor man hos stående præriemåger knap kan se den øverste del af benet, er denne del tydelig hos lattermåge, hvorfor et slankt og højbenet jizz er påfaldende i forhold til præriemågens mere kompakte og kraftige jizz.

2K-fugle af lattermåge (t.v.) og præriemåge (t.h.). Bemærk forskellene i størrelse, benlængde, hovedtegninger og flanker. Isla San Cristobal, Galapagos, januar 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

Præriemåge er altid påfaldende mørk i ansigtet, og selv i første vinterdragt får man indtryk af, at den har en massiv hætte, da tegningen dækker både nakke og det meste af issen. Det er ikke helt det samme hos lattermåge, da der mere er tale om en skyggetegning bag øjet og en mørk nakke. De mørke tegninger er hos lattermåge ikke så påfaldende på selve kinden og i issen, hvorfor man ikke får et indtryk af at fuglen har hætte, i samme grad som hos præriemåge. Hos begge arter er de hvide øjenlåg markante og påfaldende hvide. Hos præriemåge vil karakteren altid være tydeligst på grund af et mere mørkt hoved.

Hos præriemåge er næbbet kraftigt og ganske kort med en forholdsvis stump spids. Lattermåge virker derimod langnæbbet, hvor spidsen ender i en tydeligt nedadgående kurve, og får næbbet til at se dryppende ud.

Flankerne er vigtige. Præriemåge viser hvide flanker, mens lattermåge har smudsige, grå flanker. Brystsiderne er grå hos begge arter (og hos nogle også selve brystet), men det fortsætter altså ikke ud på selve flanken hos præriemåge.

Få styr på halebåndet når fuglen er i flugt, eller hvis fuglen pudser sig. Det er nemlig smalt hos præriemåge og udgør kun selve halespidsen. Hos lattermåge er det bredere og omfatter også halesiderne.

Undervingedækfjerene er hos præriemåge hvide, mens de er meget smudsigt båndede hos lattermåge.

Præriemåge, 2K. Bemærk smalt halebånd og det påfaldende mørke hoved med hvide øjenlåg. Isla San Cristobal, Galapagos, januar 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

Præriemåge, 2K. Bemærk renhvide undervingedækfjer og flanke. Isla San Cristobal, Galapagos, januar 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

Lattermåge, 2K. Bemærk den grå flanke og de smudsigt båndede undervingedækfjer. Desværre er halebåndets udseende svært at bedømme fra denne vinkel. Isla Isabela, Galapagos, januar 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

En god tradition med årets julemåge blev startet i december 2006, hvor Lars Adler Krogh fandt adult ismåge i Langø Havn på Lolland. Den blev fint fulgt op med Ole Zoltan Göllers 1K rosenmåge i Esbjerg Havn året efter. I 2013 var det igen ismåge der stod på programmet ved juletid, da Flemming Møller fandt en 1K i Hanstholm Havn. Opsøg mågeflokkene på de våde enge, på markerne, på strandene og i havnene. Lad os arbejde på at præriemåge bliver dette års julemåge…