Radiokontakt med de skjulte rørvagtler

Sumpens dryppende vandhane, den plettede rørvagtel, er en hemmelighedsfuld fugl, hvis lydaktiviteter hører døgnets mørke timer til. For første gang i Danmark blev der i sommeren 2013 fanget rørvagtler, som blev udstyret med lysloggere og radiosendere, så de ekstremt skjulte fugles færden kan blive afsløret.

Der er smæld på den plettede rørvagtels stemme, der lyder som en dryppende vandhane med rumklang, og på stille aftener kan man høre ”dråberne dryppe” på mere end en kilometers afstand.

Nu skal et projekt ført i felten af forskerne Mark Desholm, Thorsten Balsby og Tony Fox, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, kaste nyt lys over nattens rørvagtler, hvis liv som både ynglefugle og trækfugle er fuld af gåder al den stund, at fuglene yderst sjældent lader sig se og studere.

Plettet rørvagtel med radiosender på ryggen og en lyslogger på det ene ben. Foto: Mark Desholm.

Kun når stemmen drypper højlydt fra sumpede ådale, næringsrige moser, søbredder og vådområder erkender man, at den plettede rørvagtel er på færde.

Det lykkedes os at fange fire plettede rørvagtler i Lille Vildmose, hvor højmosenaturen er under genopretning, så der er opstået sumpede områder, der giver gode levevilkår til vandhønsene, fortæller Mark Desholm.

De fire rørvagtler fik hver en batteridrevet radiosender limet på ryggen. Senderen gjorde os i stand til at spore fuglene med få meters nøjagtighed i cirka to måneder, inden batterierne døde ud, så vi fik en viden om deres bevægelser i yngleterrænet, siger forskeren.

Tony Fox pejler plettet rørvagtel i nattemørket. Foto: Mark Desholm.

Radiosenderen, der blev limet på ryggen af de plettede rørvagtler, vil selv falde af, når fuglene fælder. Men rørvagtlerne blev også udstyret med hver sin lyslogger, eller geolocator, der nu vil samle daglige positioner på fuglenes færd, indtil de forhåbentlig igen bliver fanget til næste år, så data kan tappes af loggerne, der blot vejer 0,7 gram.

Tony Fox pejler plettet rørvagtel ved højlys dag. Foto: Jan Skriver.

Lysloggere repræsenterer en simpel teknik, hvor lysmængden i det område, som fuglen befinder sig i, bliver registreret hvert minut. Når vi igen fanger fuglen, kan vi i kraft af de mange positioner, som vi tapper, regne ud, hvor fuglen har været på et givet tidspunkt under sit træk.

Data fra lysloggere er på ingen måde så præcise som signalerne fra radiosendere, og vi kan faktisk kun med cirka 100 kilometers nøjagtighed sige, hvor eksempelvis en plettet rørvagtel har befundet sig. Men teknikken gør os i stand til at tegne fuglens trækrute i grove træk, siger Mark Desholm.

Tony Fox er her klar til at slippe en plettet rørvagtel fri. Foto: Mark Desholm.

Han krydser fingre for, at Lille Vildmoses plettede rørvagtler er stedfaste, så fuglene fra sommeren 2013 returnerer til præcis samme område og kan fanges igen uden ret meget besvær i 2014.

Sommerens fangster af de fire rørvagtler fandt sted på pilotprojekt-stadiet. Næste år er der med afsæt i det første års erfaringer planen at fange yderligere seks fugle.

Fangsten på Vildmosens svuppende grund var besværlig. En af rørvagtlerne blev fanget i en fugleruse, en anden blev snuppet med en håndholdt ketcher og et formodet ynglepar blev fanget i spejlnet. Alle blev lokket til ved hjælp af playback.

Her sættes der spejlnet op til fangst af plettet rørvagtel. Foto: Mark Desholm.

Det var en fantastisk oplevelse at få nærkontakt med de plettede rørvagtler i deres rette element, den sumpede og lysåbne rørskov, siger Mark Desholm. Vi fornemmede, at de nærmest legede med os, når vi som klodsede køer færdedes i deres terræn.

Flere gange havde vi fuglene inde på få meters afstand, og da kunne vi virkelig mærke kraften i en rørvagtels stemme. Ja, vi var så tæt på de plettede rørvagtler, at vi kunne fornemme dem trække vejret dybt ind, så de kunne sende deres fløjt af sted med et piskesmæld.

Når det er sagt, så kan det være meget svært at bedømme afstanden til fløjtende rørvagtler, fordi de ofte drejer deres hoved. Det var en erfaring, vi gjorde, fortæller Mark Desholm.

Bioakustikeren Thorsten Balsby optog de plettede rørvagtlers lydytringer, og det er nu planen at forske i, om man ved hjælp af stemmeoptagelser kan kende individerne fra hinanden. På den måde vil man kunne afsløre, om de fugle, man hører i april-maj, er de samme som dem, der ofte høres fløjten fra i løbet af højsommeren.

Vores erfaringer viser, at de danske plettede rørvagtler ankommer i en bølge fra midt i april, hvor de fløjter og etablerer deres territorier. Nogle af fuglene holder meget hurtigt op med at sige noget, mens andre fortsætter til slutningen af maj, hvorefter der kommer en stille tid.

I slutningen af juni og gennem hele juli kan man så igen høre plettede rørvagtler fløjte. Ofte er der tilsyneladende flere fugle i anden bølge end i forårets første trækbølge. Vi håber at blive klogere på, om det er en ny trækbølge fra syd og sydøst, som i juli kommer til Danmark, eller om det er lokale fugle, siger Tony Fox.

Den plettede rørvagtel er vidt udbredt fra Europa og østpå med de største bestande i Rusland og Sibirien. BirdLife International skønnede i 2004, at Europas bestand talte et sted mellem 70.000 og 110.000 ynglepar.

Arten taber selvsagt terræn og går tilbage i områder med storstilede dræninger af vådområder og lavbundsarealer, for den skal have sumpe, våde ådale med lavt vandspejl og enge for at trives.

Sådan så der ud i 2008 på lokaliteten, hvor plettet rørvagtel blev fanget i 2013. Foto: Jan Skriver. 

I Danmark kulminerede antallet af registrerede ynglende plettede rørvagtler i nyere tid i 2003, da den nationale bestand blev skønnet til at tælle cirka 175 par fordelt på 39 lokaliteter med Vejlerne som en absolut kernelokalitet, der husede omkring halvdelen af de danske ynglepar.

Biotop for plettet rørvagtel, april 2013. Foto: Jan Skriver.

Siden da er bestanden i Vejlerne blevet væsentligt lavere. Til gengæld har de senere års store naturgenopretningsprojekter i Skjern Ådalen, Lille Vildmose og senest Filsø givet arten øgede muligheder for at etablere lokale bestande.

Naturgenopretning af Lille Vildmose. Biotop for plettet rørvagtel august 2013. Foto: Mark Desholm.

Hvor de danske rørvagtler præcist holder vinter, ved ingen. Der er ingen genmeldinger af ringmærkede plettede rørvagtler fra Danmark og meget få på europæisk plan, oplyser Tony Fox.

Vi har en ide om, at de plettede rørvagtler fra Nordvesteuropa om efteråret bevæger sig mod sydvest og trækker til Afrika via Spanien og Italien. I 1800-tallet har vi rapporter om mange skudte rørvagtler fra Storbritannien om vinteren, men de seneste cirka 100 år er der ingen observationer herfra.

Vi formoder, at danske rørvagtler holder vinter i Østafrika og måske når helt til Sydafrika, men det vil geolocatorerne forhåbentlig hjælpe med at afsløre for os, siger Tony Fox.