Sinkiangløvsanger på Christiansø

Sebastian Klein er igen på færde på Christiansø.

Han har hvert år siden 2011 haft en klar strategi i hans jagt på ædelarter (arter som man har fundet selv), nemlig at besøge Christiansø på et af de allergiftigste tidspunkter for sjældne fugle, månedsskiftet maj-juni. Læs en artikel han har skrevet om det her.

Det har før givet pote med fund af ørkendompap, østlig middelhavsstenpikker, pileværling og sorthovedet sanger. I dag har han i den grad slået til. Det startede med en syngende buskrørsanger. Den bad han Peter Lyngs om at komme ned at høre. Så langt kom de imidlertid ikke, da Sebastian gør opmærksom på, at han har en underlig ”løvs” (løvsanger). Den begynder imidlertid at kalde da de sammen kigger på den, men ikke med løvsangerens bløde velkendte kald, derimod et besynderligt ”tjub”-kald, hvorefter Peter udbryder ”nej – det er ikke en løvs!”.

De beskriver sangeren som en ret stor phylloscopus. Den er langnæbbet, og benene er lyse og kraftige (dog ikke så kraftige som på schwarz løvsanger). Oversiden er ensartet uden vingebånd, med tendens til en grålig nakke der går ned på halssiderne. Undersiden er underlig svovlgullig, fra undergump til strube, men er ikke meget påfaldende og stærk i farven. Det er derimod øjenbrynsstriben som er klart gul og meget påfaldende. Den gule farve går fra næbbasis til henover øjet, derefter fader den ud i en lysere hvidbrunlig farve.

Det er en sinkiangløvsanger (Phylloscopus griseolus), af mange nok bedst kendt ved det engelske navn: Sulphur-bellied warbler.

Fundet er i det første fra Vestpalæarktis. Normalt er arten udbredt i Centralasien (Kirgisistan, Uzbekistan, Afghanistan og dele af Pakistan) og dele af Kina og overvintrer i Indien.

Sinkiangløvsanger, Kirgisistan, juli 2009. Bemærk det langnæbbede indtryk, den påfaldende gule øjenbrynsstribe og de kraftige lyse ben. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Vejrudsigten for Gudhjem i morgen siger let regn først på natten (fra midnat til klokken 3), men ellers ret klart vejr og en jævn vind fra nordøst. Måske får regnen den til at blive på øen? Under alle omstændigheder bør man rykke, hvis man ønsker arten på sin artsliste for Danmark. Der er absolut tale om et af de mest heftige og mest uventede fund i Danmark og Europa!

Hold øje med Christiansøs Feltstations hjemmeside. Her vil der senere i dag blive lagt billeder ud af fuglen.

Hvis man rykker kan man forberede sig på stemmerne herunder. Den er meldt ivrigt syngende og kaldende på Christiansøs sydvestlige del.

Sinkiangløvsangers kald.

og

Sinkiangløvsangers sang.

Sinkiangløvsanger, Kirgisistan, juli 2009. Bemærk den svovlgule underside, den gule øjenbrynsstribe og det langnæbbede indtryk. Foto: Henrik Haaning Nielsen.