Sjældne fugle ankom til hæsblæsende uge 42

HAANING I FELTEN Sibiriske jernspurve, hvidkindede værlinger, isabellastenpikker og brune løvsangere. Glæder, succes og hurtige beslutninger. Sorg, ærgrelse og frustrationer. Efterårsdage med rariteter rummer alle dele af følelsesregisteret. Det samme gælder for toptwitcherne i konkurrencen om at blive den med flest arter i Danmark. Der var gang i den i uge 42.

Uge 42 har været heftig. Et højtryk over Sibirien har virket som en motorvej for nordøstlige sjældenheder med retning mod Vesteuropa. Højtrykket og dertilhørende østlige vinde har skabt både glæder, megaoplevelser, forventninger, skuffelser og frustrationer.

Hvis man skulle opleve alle de fede arter, har det krævet hurtige beslutninger og mange kilometer på vejene. Der har nemlig været en vis øst-vest opdeling af ugens gode fugle.

Allerede inden uge 42s start var der en masse i gang. Sibiriske jernspurve var i omløb og inden uge 42 var overstået havde de optrådt i mængder i Vesteuropa man aldrig havde turdet forestille sig. De fleste dog udenfor Danmarks grænser. Netop sibirisk jernspurv var grunden til at en del valgte at tage til Christiansø i slutningen af uge 41. En fugl blev nemlig ringmærket af Anton Herrig Liebermann den 13. oktober. Samtidig blev en hvidkindet værling fundet på Fanø. Det betød et dilemma for nogle. De fleste valgte at få set den hvidkindede værling først, inden turen gik videre til Christiansø. Andre satsede benhårdt på den sibiriske jernspurv på Christiansø.

Sibirisk jernspurv, Christiansø den 13. oktober 2016. Foto: Anton Herrig Liebermann

Det blev en intens kamp for toplisterne i disse dage, og vi andre kunne på sidelinjen følge med i stillingen i toppen. Jørgen Munck (nr. 1) og Tim Hesselballe Hansen (nr. 3) valgte at satse på hvidkindet værling først (med succes). Rolf Christensen (nr. 2) valgte at satse på den sibiriske jernspurv på Christiansø (uden succes). Stillingen var efter den hvidkindede værling altså den, at Jørgen Munck var på en fortsat 1. plads, mens Tim Hesselballe Hansen havde vundet en art ind på Rolf, hvorfor de nu delte en 2. plads. Tim tog derefter til Christiansø, og satsede på sibirisk jernspurv. Jørgen Munck blev på Sjælland, og var klar i Gedserområdet.

Rygterne svirrede samtidigt om, at en mulig sibirisk rørspurv opholdte sig på Fanø. Flere gode karakterer og spændende kald var blevet hørt. Alle holdt vejret.

Alle os andre der ikke er med i topstriden om Danmarksarter, var mest spændte på om vi kunne få lov til at deltage i sibirisk jernspurvefesten. Billedet var soleklart. Mængderne af sibirisk jernspurv sås i øst. Særligt i landene omkring Østersøen, mens der i det øvrige Vesteuropa praktisk talt ikke blev set nogle. Folkene på den tyske ø Helgoland såvel som ringmærkeren i Blåvand var frustrerede. Nå ja – det var jeg også…

Lørdag over middag skete det så. En sibirisk jernspurv blev fundet af Mikkel Willemoes på Stubben i København. Dem på Christiansø var spillet ud. Jørgen Munck var sammen med mange andre hurtigt på plads, og han avancerede sit forspring til Rolf og Tim (der endnu var på Christiansø). De der befandt sig i Vestjylland, og som evnede at tage hurtige beslutninger, tog chancen, kørte, og fik en megaoplevelse.

Sibirisk jernspurv, Stubben, København den 15. oktober 2016. Foto: Allan Haagensen

Os andre der ikke kunne nå at rykke, trøstede os selv med, at der nok ville blive fundet en sibirisk jernspurv på felttræffet. Meldingerne fra Østersølandene fortsatte nemlig med at tikke ind med nye fugle.

Christiansø havde mængder af fugle. Især satte mængderne af musvitter sit præg på stedet, idet de sås dræbe andre småfugle og æde dem! Det skyldtes fødemangel. En dag rastede 1000 musvitter på øen!

En himalayaløvsanger blev fundet på Fanø, og en ny hvidkindet værling blev meldt fra Rømø. Det fik os i Vestjylland til at vejre morgenluft. De rødtoppede fuglekonger begyndte for alvor at blive meldt ud, og lille fluesnapper og enkelte hvidbrynede løvsangere krydrede lidt på det hele. På Sjælland sås også fuglekongesanger.

De mange meldinger om sibiriske jernspurve i øst fik Sebastian Klein til at lugte blod. Han tog om mandagen færgen til Christiansø i håbet om at score endnu et ædelkryds til hans lange liste. Han ankom klokken 10. Rolf Christensen var imidlertid endnu på øen, men skulle afsted derfra klokken 13. Det samme gjaldt Tim. De luskede intensivt, og blot ca. en time før afgang fandt Rolf endelig en sibirisk jernspurv! Alle fik den at se, bortset fra Sebastian (som nægtede – han ville finde sin egen) og Ole Kristjansen som sov over sig og ikke havde walkie talkie. Det var på sin egen bizarre vis lidt rart at erfare, at andre havde det værre end os, der gik, og luskede ret småfugletomme vestjyske krat. Tænk sig at være på en lille ø, hvor der er sibirisk jernspurv, uden at se den! Historien blev værre, da meldingerne senere fortalte, at Sebastian havde fundet måske 2 nye sibiriske jernspurve på øen. Ole så ingen af dem. Den stakkel.

Imens kunne det i topstriden konstateres, at Rolf og Tim avancerede med en art, og derfor stadig deler andenpladsen. Jørgen Munck smiler trods alt endnu over sine prioriteringer i kapløbet.

De brune løvsangere begyndte at røre på sig. Fra en lokalitet i Østengland meldtes om seks fugle på en gang, og samme dag fandt Jens Thalund en ved Roborghus mellem Sneum og Esbjerg. Mads Bunch og Jacob Engelhard fandt en på Mandø, som viste sig at være stationær i flere dage og endelig fandt Simon Siggaard Christensen to lovende kald ved Blåvands Huk. Kaldene kunne, efter et par timer, bekræftes tilhørende brun løvsanger af Henrik Læssøe og undertegnede. Det gjorde os i Vestjylland glade. En brun løvsanger på Öland i Sverige blev i øvrigt meldt dræbt og spist af en musvit. Heftige sager.

Øst slog til igen den 18. oktober, da Tommy Jensen fandt Danmarks anden isabellastenpikker nogensinde ved Gilleleje Havn. Felttræffet i Vestjylland blev dagen efter næsten tømt igen for folk og vejene kørt tynde. Den viste sig at blive stationær, og ses endnu i skrivende stund (søndag).

Isabellastenpikker, Gilleleje Havn den 20. oktober 2016. Foto: Henning Larsen

Høgeuglerne har også rørt på sig i løbet af ugen, hvor en ny er fundet et hemmeligt sted i Gribskov, og en blev trafikdræbt ved Tisvildeleje.

Altimens er der fundet rødhalset gås og fuglekongesanger på Amager, dværgværlinger i Skagen, Hanstholm og ved Thorsminde samt trækkende korttået lærke på Skallingen.

Dværgværling, Thorsminde den 21. oktober 2016. Foto: Kurt Willumsen

Torsdag blev en ny sibirisk jernspurv fundet på en cykelsti i Utterslev Mose i København. Igen rykkede et stort antal twitchere, men kun få fik fuglen. De andre var ærgerlige. Os der ikke kunne rykke, var i stedet lettede over, at vi ikke kunne.

Fredag kom en ny melding om sibirisk jernspurv. Denne gang fra Bornholm hvor den sad i Erik Bierings have. Det fik et lille hold bestående af Morten Kofoed Hansen, Henrik Wienbjerg Kristensen og Rasmus Strack til at tage natfærgen, hvorefter de til morgen connectede med fuglen, og kunne melde den på plads. Nogle få nåede at twitche den fra København, men da meldingen om at den ikke var set siden klokken 10:40 nåede frem, lukkede vi andre hjemmesiderne ned vedrørende fly og færger til Bornholm, ligesom vejrmeldingerne i stedet blev studeret for ens hjemmelokaliteter. Trekløveret fandt senere en himalayaløvsanger, og kunne melde om vanvittigt mange småfugle overalt langs kysterne.

Desværre blev den ikke genfundet søndag. I stedet var der fra morgenstunden meldinger om en fundet af Klaus Malling Olsen m.fl. på Nyord Kirkegård og på Skallingen fandt Ole Zoltan Göller en! Det gav muligheder for vestjyderne at connecte med arten, men desværre fik de fremmødte kun hørt fuglen. Yderligere blev en mulig nonnestenpikker meldt ud fra Bøtø ligesom en mulig gråhovedet værling på Bornholm samt en himalayaløvsanger på Fanø. Der er lagt i kakkelovnen til uge 43.

I næste uge kommer der et vejrskifte. Vinden går på onsdag i vest, ligesom der er lovet lokal nattefrost. Det bliver nok den store chance for Vestjylland, hvor man længe har sukket på forandring og et vejrskifte. Højtrykket over Sibirien forsvinder også i næste uge, hvorfor den massive forekomst af sibiriske gæster nok stopper. Nu må vi se.

Jeg ser meget frem til onsdagsdøgnet…

Tak til alle fotografer for brug af billeder.

Kommentarer

Super god, aktuel og velskrevet artikel. Mere af den slags, tak.
Erik