Spurveuglen på vej som dansk ynglefugl

Sandsynligheden taler for, at Europas mindste ugle i løbet af få år vil begynde at yngle i de danske skove. Indvandringen kan ske fra både Tyskland og Sverige.

Den formentlig største invasion af spurveugler i de danske skove nogensinde ramte Danmark i efteråret 2011, da mindst 45 eksemplarer af Europas mindste ugle blev konstateret fra oktober til begyndelsen af december. Langt størsteparten blev set eller hørt i Nordsjælland, men også Nordjylland var godt med i rækken af iagttagelser af spurveugler.

En stor flagspætte kigger med rette betænkeligt på den lille, men kraftigt byggede spurveugle, for uglen er i stand til at nedlægge bytte på samme størrelse som spætten. Foto: Lars Halkjær.

Og nu melder spørgsmålet sig; kan spurveuglen, der er en af verdens mindste ugler og Europas absolutte lilleput blandt uglerne, begynde at yngle i Danmark?

Det er i høj grad realistisk, at vi snart vil få spurveuglen som ny dansk ynglefugl. Hvis ikke allerede det kommende forår, så i løbet af få år, siger Klaus Dichmann, der er en af Dansk Ornitologisk Forenings ugleeksperter og leder af DOF’s Projekt Slørugle.

Det er nærliggende at tro, at Nordsjælland med sit tætte naboskab til Sverige og de frugtbare svenske yngleområder for spurveuglen, vil blive hjemsted for Danmarks første ynglefund af arten. Men det kan ligeså godt blive sydfra, at spurveuglen vandrer ind og etablerer sig i de danske skove. Ja, hvis heldet er ude, kan der blive tale om en hel knibtangsbevægelse, hvor indvandringen finder sted fra både øst og syd.

Der er kun cirka 150 kilometer i fugleflugtslinie fra den dansk-tyske grænse til det nærmeste ynglepar af spurveugle i Tyskland. Arten yngler i skovområdet Trappenkamp nord for Hamborg, og de senere år er der hørt flere territoriehævdende hanner i dette område. Det er svært at sige, om den mest realistiske indvandring kommer fra Tyskland eller Sverige, men det er en kendsgerning, at spurveuglen er ved at udvide sin udbredelse mod nord i Tyskland, hvorfor det er nærliggende at finde arten som ynglefugl i de sønderjyske skove i en snarlig fremtid, siger Klaus Dichmann.

Lyse, åbne og fugtige løvskove, der huser godt med småfugle og gnavere, er spurveuglens terræn. Ofte sidder den frit fremme og spejder efter bytte i skovbunden. Foto: Johnny Salomonsson.

Som hos de fleste andre arter af ugler kan antallet af ynglepar hos spurveuglen veksle uhyre meget fra ynglesæson til ynglesæson. I Norge skønnes der at yngle op imod 6.000 par spurveugler i gavmilde år med masser af gnavere, men hvis musene svigter, så er bestanden af frugtbare ynglende spurveugler generelt væsentligt lavere, oplyser Klaus Dichmann.

Den svenske bestand er vurderet til at ligge mellem 12.000 og 16.000 par, mens der i Finland skønnes at være flere end 10.000 par spurveugler.

Nordpå lever spurveuglen primært i nåle- og blandingsskove, mens den i sit sydlige udbredelsesområde i Europa udelukkende er knyttet til bjergskove. Om vinteren findes spurveuglen i mere åbne områder, hvor der er mange småfugle at jage.

I februar vil det være tid at lytte efter spurveugler i de danske skove, for på denne årstid bliver hannens parringsstemme let registreret på stille morgenen og aftener.

Spurveuglen er den af de skandinaviske uglegæster, der oftest lader sig høre i vintermånederne. Den skal året rundt forsvare sit revir mere end andre ugler. Foto: Johnny Salomonsson.

Spurveuglen er den eneste af vores sjældnere trækgæster blandt uglerne, der i vinterhalvåret regelmæssigt lader sig høre. Det kan skyldes, at arten med sit store stofskifte er nødsaget til at opretholde og forsvare et territorium for at kunne skaffe tilstrækkeligt med føde. Uglerne skal hele tiden fortælle deres konkurrenter, at pladsen er optaget. Det er også baggrunden for, at man om efteråret hører spurveuglen så ofte, som det for eksempel var tilfældet i 2011 i mange danske skovområder, siger Klaus Dichmann.

Trods sin lidenhed er spurveuglen robust og stærk, og den kan snildt nedlægge for eksempel en bogfinke, som kun er lidt mindre end den selv. Der er også eksempler på, at den lille ugle har slået kløerne i flagspætter, og drosler er faste punkter på menuen ligesom de fleste tilgængelige arter af smågnavere.

Spurveuglen er kendt for at etablere depoter af føde. I yngletiden kan den anbringe mus og småfugle i grenkløfter, bag løs bark eller flettet ind i grene. Om vinteren benytter den især træhuller eller klipperevner, hvis den lever i bjergrigt terræn, til sine spisekamre. Hvis vinteren bliver lang og hård, er reserverne af føde en livsforsikring for uglerne. Hvis byttedyrene i depoterne er frosne, tør spurveuglen dem op med sin kropsvarme, inden den æder føden.

Normalt er spurveuglen ligesom størsteparten af de andre ugler standfugl. Når der kommer et år, der er meget rigt på gnavere i uglernes yngletid, får de mange unger på vingerne. En spurveugle-hun kan lægge 4-8 æg, der ruges ud i løbet af knap 30 dage, så grundlaget for talstærke forekomster af de små ugler er til stede. Hvis der kommer mange unger ud at flyve fra redehullerne, hvorpå der opstår mangel på føde i territorierne, har vi opskriften på en invasion. Det er typisk, at uglerne i år med invasion ankommer sent på efteråret til Danmark. Formentlig trækker de mod syd over en bred front med afsæt fra vestkysten af Sverige, men de fleste vil ”hoppe over vand”, hvor der er kortest afstand til land. Derfor er der traditionelt flest spurveugler i de nordsjællandske skove, som uglerne når efter en kort flyvetur over Øresund.

Hvor der er godt med spættehuller i skoven, kan spurveuglen slå sig ned og yngle. Kig godt efter i foråret. Danmarks første ynglefund er måske indenfor rækkevidde. Foto: Johnny Salomonsson.

I oktober 2011 blev der set en spurveugle på Læsø, og senere blev et eksemplar hørt i skovene nær Kattegats kyst i Sydøstvendsyssel. Det taler for, at spurveugler også trækker over den brede del af Kattegat, hvor der er langt til land. En invasion af spurveugler vil i praksis sige, at nogle snese spurveugler når landet. Arten er ikke årlig herhjemme, men i vinteren 1999/2000 blev der registreret 42 fugle, hvilket var det hidtil største antal nogensinde i én vintersæson. Også i 1974/75 optrådte spurveuglen særligt hyppigt. Den indeværende invasion tangerede i begyndelsen af december 2011 rekorden fra 1999/2000.

Danmarkshistoriens hidtil største invasion af spurveugler blev mange steder en publikumstræffer. Her er der kollektivt kig ved Raadvad 12. november 2011. Foto: Helge Røjle.

Feltornitologen Rasmus Strack samler oplysninger om alle observationer af spurveugle denne vinter. Han vil gerne høre nærmere fra feltornitologer, der har nye oplysninger med iagttagelser af de små ugler, som i reglen er yderst tillidsfulde og lette at komme tæt på. I modsætning til de fleste andre ugler er spurveuglen aktiv om dagen, så den er også ofte lettere at lokalisere i et givent område, hvor den måske er hørt i skumringen eller daggryet.

Chancen for at finde en spurveugle i en dansk skov er størst i fugtige områder med løvskov og kratbevoksning, hvor der er mange småfugle og gnavere i underskoven. Man bør kigge nøje i skovpartier med ellesumpe. Erfaringerne viser, at ensartede danske granskove tilsyneladende ikke frister spurveugler. Det er i reglen i kraft af den lille ugles stemme, at man registrerer den. Repertoiret, der lyder hyppigst i daggryet og i skumringen, består blandt andet af et højt kald, som nogle kalder ”cykelpumpekaldet”. Det minder om den lyd, der opstår, hvis man lægger sin tommelfinger på hullet over en gammeldags cykelpumpe og pumper, hvorpå der opstår en karakteristisk lyd.

Ofte vil man høre et kor af småfugle skælde ud og advare, hvis der sidder en spurveugle i skoven. Ugler får altid skæld ud af finker, drosler og mejser, der har de for mennesker så fascinerende ugler som fjendebilleder.

En spurveugle har i Ullerup Skov ved Hundested slået kløerne i en bogfinke, der er i næsten samme vægtklasse som jægeren selv. Foto: Helge Sørensen.

Kommentarer

Blot for at føje en iagttagelse til de nordsjællandske.
Den 29. 12. 2011 blev spurveuglen iagttaget i Lindet Skov i Sønderjylland af undertegnede. Fuglen blev iagttaget i en baldet nåle - løvskovsområde, med både yngre og ældre træer. Specielt var der i området en del rigtig gamle egetræer, der rummede en del redehulle udhugget af stor flagspætte.
Fuglen var meget tillidsfuld og blev fotograferet siddende på en af de nederste grenkrandse i et grantræ.
Flere genfandt fuglen den 30. 12. og jeg så fuglen igen i området den 2. 1. 2012. Det ser ud til at uglen kun blev i området frem til den 6. 1. 2012, idet der ikke er flere sikre indmeldinger på DOF-basen om arten.
Ovenstående bemærkninger kun ment som et supplement til ovenstående. Men viser, at spurveuglen sagtens kan have slået sig ned mange andre steder i DK.
Dog kan bemærkes at Spurveuglen yngler med flere par i Slesvig-Holsten, så langt nordpå som ved Bad Segeberg, der lighger sm 150 km syd for findestedet i Lindet Skov. Om det er en Svensk spurveugle eller en Tysk ugle, kan man kun gisne, men begge muligheder er ikke usandsynlige.
Vnelig Hilsen
Egon Iversen