Stillehavslom i Skagen

HAANING I FELTEN I går var jeg nødt til at twitche. Der var stillehavslom i Skagen. Det betød hurtige beslutninger med mange overvejelser. Men alt er godt. De kender os. Vores koner, mænd og kærester og vi kommer så glade hjem…

Duften af mad fra køkkenet bredte sig ind i stuen. Man kunne høre panden sitre. En let duft af ingefær blandede sig med duften af hvidløg, soya og kylling… Min søde kone gjorde det godt ude i køkkenet, og var snart klar med en lækker aftensmad til os.

Samtidig sidder jeg med min mobil i hånden. Gemt lidt væk. Inde i stuen. En foruroligende melding er netop kommet mig for øre. En sandsynlig stillehavslom er fundet i Skagen! Det er en ny art for landet! En art jeg rigtig gerne vil se.

Jeg er i gang med en stille vurdering af situationen: Der er små tre timer til solnedgang. Kan jeg nå det? Udenfor vinduet er vejret ikke godt. Regnfuldt og blæsende. Gider jeg?

Dernæst: Finderen er Troels Eske Ortvad, og han er måske Danmarks bedste birder. Dermed ved jeg, at den (bestemmelsen) ret sikkert er god nok. Meldingerne er dog stadig kun sandsynlig stillehavslom og ikke sikker. Omvendt har jeg kun ca. to timer til Skagen, og måske kan man bidrage med noget til bestemmelsen. Den del, udfordringen, er også en væsentlig del af lysten til at drage afsted.

Og så er der maden, som min kone snart er færdig med at tilberede, og som det er meningen, at vi skal spise sammen. Se det er også en faktor…

Jeg konfererer med et par venner, og hører at de rykker. Desuden hører jeg, at også Tim og Sigrid rykker. Helt fra Fredericia.

Det er tid til en hurtig beslutning. Og jeg beslutter mig for også at rykke. Jeg sørger for at undskylde og forklare til min kone. Der er forståelse.

Hun kender mig.

Det var godt, jeg kom afsted. Vejret i Skagen var stille. Regnen var sparsom, og det var lunt. Da jeg småløbende kom op på klitten ved Drachmanns Grav, kunne jeg se, at andre twitchere stod klar med scoper oppe ad stranden.

Det bedste var dog, at de også stod klar med fuglen.

Finderen, Troels Eske Ortvad (forrest). Mogens Neergaard smiler med. Grenen, Skagen den 13. august 2018. Foto: Henrik Haaning Nielsen

I scopet stod det ret hurtigt klar, at det måtte dreje sig om en stillehavslom på trods af, at der er tale om en ret kompliceret feltbestemmelse. Imidlertid var der flere karakterer, der gjorde den ret karakteristisk.

Først og fremmest var ansigtet og de mørke tegningers udbredelse ”lige i øjet”. Således var den hvide kind begrænset i sin udbredelse, på grund af at den bageste del af kinden var brun. Det samme var området under øjet, og i stedet oplevede man en hvid øjenring som påfaldende. Hovedet var desuden lille i forhold til en bred hals, hvilket især var påfaldende, når man så fuglen skråt eller lige forfra. Næbbet var smalt og tyndt i sin bygning. Under hagen sås en smal mørk men tydelig streg. Den karakteristiske hagerem som er en god karakter.

Stillehavslom, Grenen, Skagen den 13. august 2018. Bemærk den mørke hagerem, den hvide øjenring, den ret begrænsede hvide kind, det tyndt byggede næb og at der ikke er en hvid plet bagerst på flanken. Foto: Jørgen Kabel.

Der var meget snak om næbbets form og størrelse, og vi oplevede, at når den lagde issefjerene ned, fik man et meget langt indtryk af næbbet. Når den i stedet slappede af, og rejste issefjerene, blev næbbet især påfaldende tyndt og knap så påfaldende.

Den hvide flanke virkede lige og uden en hvid udbulning bagerst. I bølgegangen kunne man indimellem godt få et indtryk af noget hvidt på bagflanken, men når hele fuglen sås på toppen af en bølge, sås det tydeligt, at det drejede sig om en ensartet smal hvid flanke. I stedet var virkningen, at fjerdragtens mørke farve bulede nedad på bagflanken. Det var ret påfaldende.

Alt i alt var det fedt at opleve den i felten og at diskutere de sete kendetegn.

De sidste twitchere ankom i solnedgangens skær på førstedagen. Men de fik fuglen! Grenen, Skagen den 13. august 2018. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Vi var nogle stykker, der sluttede dagen af med en hitbajer og pappizza på Skagen Fuglestation.

Derhjemme var maden blevet kold, men det var min kones skulder heldigvis ikke.

I dag fik vi rester…

Stillehavslom (til venstre) og sortstrubet lom, Grenen, Skagen den 14. august 2018. Idag kunne den, meget pædagogisk, ses sammen med en sortstrubet lom. Bemærk stillehavslommens klejne proportioner. Især er den mindre krop og mindre hoved påfaldende. Bemærk også den mindre hvide kind, hageremmen og den hvide øjenring. Foto: Jørgen Kabel.
 

Stillehavslom (til venstre) og sortstrubet lom, Grenen, Skagen den 14. august 2018. Bemærk sortstrubet loms store hoved og den store hvide kind samt at der ikke kan erkendes hvid øjenring. På stillehavslommen bemærker man bl.a. et lille hoved, mindre hvid kind, mørk hagerem og hvid øjenring. Foto: Jørgen Kabel.

Tak til Jørgen Kabel for de flotte fotos af Skagensfuglen.

I øvrigt vil jeg henvise til denne artikel som jeg skrev tilbage i 2016 om bestemmelse af stillehavslom.