Vinterpibere

HAANING I FELTEN Nattefrost kan få piberne frem. Mange af de almindelige. Måske endda en sjælden. Her er en kvikguide med kombinationerne af feltkendetegn, der skal til, når du står og studerer piberne frit fremme gennem din kikkert...

I den kommende uge loves der nattefrost de fleste nætter. En del vandflader vil fryse til, og det samme vil engarealer med pander og kanaler.

Det vil tvinge piberne frem

Ofte i koncentrationer og større flokke hvor der kan være forskellige arter indblandet. Det vil være oplagt at besøge kystlinjer, strandenge, kildevæld og enge med endnu isfri kanaler, for at udfordre sig selv udi piberbestemmelser, og måske finde den helt sjældne.

Sjældne fugle er imidlertid desværre sjældne, og derfor er det i første omgang mere oplagt at finde bjergpibere blandt engpibere og skærpibere, samt at få erfaringer med indtryk og karakterer hos de almindelige arter.

Der har imidlertid været flere vinterfund af storpiber herhjemme. Mongolsk piber er truffet om vinteren i bl.a. Sverige, og det samme gør sig gældende for hedepiber, som endnu ikke er truffet i Danmark.

Jeg har medtaget dem alle i denne artikel, og deres feltkendetegn beskriver jeg i billedteksterne.

Jeg vil også henvise til denne artikel, hvor jeg behandler bestemmelse af hedepiber mere specifikt. 

Når det lykkes at få mulighed for at se fuglene godt, er det først og fremmest vigtigt at fokusere på rygtegninger, flanketegninger og undersidefarve.

Der er flere huskeregler:

De store pibere, storpiber og mongolsk piber har ingen flankestriber. Det har alle de øvrige arter til gengæld.

Engpiber har altid en markant kombination af tydelige længdestriber på ryggen og tydelige flankestriber. Bjergpiber og hedepiber har til gengæld en kombination af svagt stribede rygge (der kan virke næsten ustribede på afstand) og relativt tydelige flanke- og bryststribning.

Skærpiber er den mørkeste, mest ”beskidte” og mindst kontrastrige piber om vinteren.

Bjergpiber er altid kontrastrig på grund af hvidlig underside mod mørkere overside. Bjergpiber viser altid en distinkt hvidlig øjenbrynsstribe.

Bjergpiber virker aldrig varmt gulligt tonet på undersiden. Det kan alle de øvrige arter til gengæld gøre.

Området mellem næb og øje kaldes tøjlen. Denne er lys hos storpiber, mongolsk piber, hedepiber og engpiber. Til gengæld er den mørk hos skærpiber og bjergpiber.

Dette er en række gode huskeregler at have med sig i felten. Kombiner altid flanketegninger og rygtegninger. Det er et godt udgangspunkt.

Engpiber, Skåne, marts. Bemærk engpibers markante og brede flankestribning og den tydeligt stribede ryg. Engpiber giver altid et både stribet og plettet indtryk. Foto: Helge Sørensen.

Skærpiber, Hanstholm Havn den 1. december 2018. Skærpiber er, om vinteren, den mindst kontrastrige af vores hjemlige pibere. Det skyldes glidende overgange mellem farverne der holdes i oliventoner. Desuden er bryst- og flankestribningen mørk og sammenflydende, og det betyder at skærpiber, samlet set, giver et ret "beskidt" indtryk. Tøjlen er mørk og undersiden gyldentonet. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Bjergpiber, Skansehage den 15. januar 2017. Bjergpiber er altid kontrastrig på grund af en hvidlig underside, uden gyldne farver, mod en mørk overside. Bemærk kombinationen af næsten ustribet overside og flanke- og bryststribning. Sammenlign med billedet af engpiber. Øjenbrynsstriben er tydelig og hvid og tøjlen er mørk. Foto: Allan Haagensen.

Hedepiber, racen rubescens, Årnäshalvön, Halland, Sverige, januar 2009. Bemærk det meget "åbne" ansigt, med lys tøjle, markant øjenring. Dette, i kombination med den meget plane overside uden markante striber (heller ikke på issen), gør hedepiber til en karakteristisk fugl, når observationsforholdene er gode. Foto: Helge Sørensen.

Storpiber, Skansehage den 10. januar 2012. Storpiber er stor og langhalet. Bemærk det lyse indtryk og kombinationen af de utegnede flanker og den moderat stribede overside. Øjenbrynsstriben er bred og markant og tøjlen er lys. Foto: Dennis Olsen. 

Storpiber, Nørrevang, Rørvig den 9. januar 2018. Bemærk storpibers store og kraftige næb. Nogle gange kan man sagtens, i visse vinkler, få indtryk af et mindre næb end forventet, hvorfor man kan mistænke mongolsk piber. Det er derfor meget vigtigt at kigge ordentligt på rygstribningen og halelængden. Sammenlign storpiberbillederne med billederne af mongolsk piber. Foto: Lars Paaby.

Mongolsk piber, Skagen den 26. november 2018. Bemærk den distinkt afsatte og tætstribede ryg (og isse), den knap så tydeligt afsatte øjenbrynsstribe og den korte hale og sammenlign disse karakterer med storpiberbillederne. Bemærk de utegnede flanker. I forhold til storpiber har mongolsk piber typisk en varmere farvet underside, men karakteren kan variere. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Mongolsk piber, Skagen den 26. november 2018. Bemærk det korthalede og meget stribede indtryk, men også at flanken er uden tegninger. Er man så heldig at have enten storpiber eller mongolsk piber helt frit fremme i det åbne, kan man, med held, bemærke at storpiber har en meget lang bagklo, der er længere end bagtåen, mens mongolsk piber har en kortere bagklo, som det kan ses på dette billede. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Jizzet (det generelle indtryk af fuglens form og udtryk) er også vigtigt, men det er et aspekt man bygger op med erfaring - ved at kigge på fuglene. Netop indtryk af jizz er oftest tydeligere når man ser arter som eng-, skær- og bjergpiber sammen, men er sværere når de enkelte arter ses alene.

Heldigvis er pibere som regel meget stemmeaktive, og her er det godt at opbygge erfaring med skærpibers og engpibers stemme. De er begge relativt lette at finde i Danmark, og fortrolighed med deres stemmer er et godt udgangspunkt. De øvrige arters stemmer kan man så bygge på ved at opsøge dem når de bliver fundet. Bjergpiber har heldigvis vist sig at være en relativt almindelig, men lokal, overvintrende fugl.

For at blive mere fortrolig med de sjældne arters stemmer, kan jeg kun opfordre til at tage ud at opleve dem, når de bliver fundet (hvis du ikke selv gør det!). Også selv om du har set dem før.

Men nu gælder det om at opsøge de aktuelle vinterpibere omkring dig. Vejrudsigten melder i al fald om oplagte muligheder på grund af flere dages nattefrost.

Tak til Helge Sørensen, Lars Paaby, Dennis Olsen og Allan Haagensen for billeder. Flere af dem har jeg fundet på DOFbasen.