Kratlusk og find Nords!

HAANING I FELTEN En af de mest heftige phyller man kan luske i efterårskrattet, er nordsanger! Hav fokus på hovedtegninger, stemme, vingebåndenes -, næbbets - og tertiærernes udseende. Bliv forberedt inden du finder din egen nordsanger i weekenden ved hjælp af denne artikel.

Det er lige nu, der skal kigges ekstra meget efter nordsanger, når man tager ud i efterårskrattene for at luske. Vores syv danske fund er fra perioden 11. august til 28. september. Fem af fundene er dog gjort i perioden mellem 8. og 28. september.

Nordsanger er en stor phylloscopus. Førsteindtrykket er, at den virker storhovedet, stornæbbet, bred, markeret og med tydelig kontrast mellem mørkegrøn overside og lys underside.

Nordsanger, Nørre Lyngvig den 9. september 2014. De samlede førsteindtryk og karakterer man skal have fokus på ved en mistænkt nordsanger. Grøn pil: Lang smal øjenbrynsstribe der stopper før næbbet, markant mørk øjenstribe øg tøjle, ingen issestribe. Blå pil: Tertiærer uden hvide kanter. Gul pil: Korte vingebånd. Rød pil: Stort næb der får et kroget indtryk på grund af fordelingen af mørke og lyse områder. Bemærk den distinkte mørke tegning på undernæbbet. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Den bevæger sig typisk langsommere og knapt så vimst, som man kender det fra andre af de mindre phylloscopusarter. Nordsanger kan godt sidde et stykke tid samme sted på en gren. Den kan virre lidt med vingerne og halen, og måske vender den rundt om sig selv på samme sted på grenen, inden den hopper videre til næste. Man bliver med et slået af de meget markante hovedtegninger, hvor øjenbrynsstriben er meget lang men til gengæld ensartet smal og distinkt afsat. Den stopper brat et lille stykke før næbfæstet. Bagtil får den i mange vinkler en opadbuet form, i stil med en gammeldags spytkrølle. Den mørke øjenstribe er bred og meget påfaldende. Foran øjet er den afsat særligt distinkt og som en bred streg. Bag øjet bliver den bredere, og er tillige meget markant, men knap så distinkt som foran øjet. Det samlede indtryk gør at det snarere er den brede øjenstribe man bemærker, frem for at øjet står distinkt frem.

Nordsanger, Nørre Lyngvig den 9. september 2014. Bemærk den meget lange men smalle øjenbrynsstribe samt hvor markant og bred den mørke øjenstribe bliver fra denne vinkel. Bemærk også de korte vingebånd, tertiærerne uden hvide kanter, samt at der ikke er antydning af issestribe. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Nordsanger, Nørre Lyngvig den 9. september 2014. Bemærk øjenbrynsstriben der stopper brat før næbbet, den brede mørke øjenstribe, næbbets størrelse med en distinkt mørk plet på undernæbbet samt det korte vingebånd på de store dækfjer der fader ud. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Indtrykket af et stort rundt øje i lysere omgivelser får man i stedet hos især lundsanger. Den mørke øjenstribe er således knap så markant afsat. Det er typisk at man mest opfatter en mørk plet foran øjet hos lundsanger, snarere end en bred mørk streg bag øjet.

Lundsanger, Mandø den 21. september 2013. Bemærk hvordan øjenbrynsstriben når næbbasis, og endda mødes over næbbet. Bemærk også at tøjlen er diffust afsat og mest tydeligt afsat som en aflang plet akkurat i forbindelse med forkanten af øjet. Den mørkeste del af øjenstriben bag øjet er smal. Bemærk også at vingebåndet er ret kort, og at det smalner indad, og at det på den smalleste del bliver lidt mere diffust. På undernæbbet ses mørkt smuds ved næbspidsen. Foto: Rasmus Due Nielsen.

Lundsanger, Grenen den 24. september 2019. Bemærk at øjenbrynsstriben når helt frem til over næbbet, at den mørke tøjle udgøres af en mørk plet, at øjenstriben bag øjet er ret smal og diffus, at vingebåndet udgøres af lyse spidser på blot tre, måske fire) store dækfjer, og at det fader ud ind mod kroppen. Bemærk desuden at der er lidt mørkt smuds nær spidsen på undernæbbet. Foto: Knud Pedersen

Østlig lundsangers hovedtegninger er en mellemting mellem nordsanger og lundsanger. Den har nemlig typisk en mere markant mørk øjenstribe i forhold til lundsanger, både foran og bag øjet, hvorfor man lettere får nordsangerassociationer hos denne.

Hos lundsanger og østlig lundsanger, er øjenbrynsstriben også meget påfaldende og lang, men den virker i stedet bredere over og bag øjet, og man får normalt ikke samme indtryk af en ensartet smal, distinkt tegnet øjenbrynsstribe, som man i stedet ser hos nordsanger. Øjenbrynsstriben foran øjet går helt frem til næbfæstet hos lundsanger, mens den hos østlig lundsanger ikke når helt frem til næbfæstet, næsten som hos nordsanger. Hvor øjenbrynsstriben som regel slutter brat fortil hos nordsanger, er denne del mere diffust afsat hos østlig lundsanger. Man får altså ikke samme indtryk af at øjenbrynsstriben slutter brat, før næbfæstet som hos nordsanger.

Østlig Lundsanger, Tipmosen, Blåvand den 19. oktober 2019. Bemærk det mere nordsangeragtige indtryk på grund af de markante hovedtegninger; lang øjenbrynsstribe og mere markant mørk øjenstribe i forhold til lundsanger, samt det ret store næb. Bemærk imidlertid også det lange ensartede vingebånd på de store dækfjer. Foto: Hans Ægidius.

Karakteren kræver nøje studier i felten, eller allerhelst fotos, for at være helt sikker. Det er også vigtigt at pointere at øjenbrynsstribens udseende og opfattelsen af denne, også på fotos, kan variere alt efter vinkler og fuglens bevægelser. Derfor er det vigtigt at kombinere fuglens hovedtegninger med vingebåndenes udseende, fuglens jizz og fuglens kald (mere herom senere).

Nedenfor har jeg på billeder redegjort for de mest afgørende forskelle i hovedtegninger mellem lundsanger og nordsanger, samt østlig lundsanger og nordsanger.

Forskelle i hovedtegninger mellem nordsanger og lundsanger. Nordsangeren er fra Skagen den 8. september 2018, Foto: Skagen Fuglestation. Lundsangeren er ligeledes fra Skagen den 15. august 2016, Foto: Knud Pedersen

Forskelle mellem nordsanger og østlig lundsanger. Nordsangeren er fra Skagen den 8. september 2018. Foto: Skagen Fuglestation. Den østlige lundsanger er fra Tipmosen, Blåvand, den 19. oktober 2019. Foto: Hans Ægidius

Bemærk at næbbet hos nordsanger er stort og markant og nemt får et kroget indtryk i felten, da der er en markant mørk aflang plet på undernæbbet og et overvejende mørkt overnæb, der får de lyse partier på næbbet til at virke let nedadbuede, særligt mod mørk baggrund. Hos østlig lundsanger er undernæbbet derimod lyst uden mørke tegninger. Lundsanger har som regel mørke tegninger på undernæbbet, men man får ikke indtryk af et stort næb. Østlig lundsanger har derimod et lidt længere og bredere næb end lundsanger, hvilket, sammen med hovedtegningerne, kan være med til at give et mere nordsangerlignende indtryk hos denne art.

Tertiærerne er uden hvide kanter hos alle tre arter. Karakteren er vigtig at tjekke, da den lynhurtigt udelukker arter som hvidbrynet løvsanger, himalayaløvsanger og fuglekongesanger.

Hverken nordsanger, lundsanger eller østlig lundsanger har nogen som helst antydning af lyse issestriber, men karakteren er vigtig at tjekke i felten, da f.eks. østlig kronsanger, der er truffet i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland og England, tillige er en af de store tunge phylloscopusser, med markante hovedtegninger og vingebånd, men den har en markant lys issestribe, særligt øverst på hovedet og i nakken. Østlig kronsanger har også tertiærer uden hvide kanter. En nærmere bestemmelsesguide til denne art, vil blive bragt i en fremtidig artikel.

Står man overfor en mistænkt nordsanger er det også meget vigtigt at tjekke vingebåndenes udseende.

Hos nordsanger og lundsanger er vingebåndet på de store dækfjer distinkt, men indtrykket er at det virker kort, da farven fader ud opad mod kroppen. Hos nordsanger er vingebåndets bredde ensartet. Hos lundsanger er det derimod typisk at vingebåndet er bredest yderst men at det smalner ind inderst. Hos østlig lundsanger er vingebåndet på de store dækfjer distinkt, meget langt og ensartet i bredden (se desuden denne artikel). Østlig lundsanger har tillige et distinkt, ensartet, og bredt afsat vingebånd på de mellemste dækfjer. Både nordsanger og lundsanger kan også have vingebånd på de mellemste dækfjer. Hos lundsanger er der dog højst tale om et ret diffust vingebånd, mens det hos nordsanger ofte ret kort men distinkt, men er alligevel ikke lige så påfaldende som hos østlig lundsanger.

Det er en rigtig god ide at få styr på fuglens kald. Nordsanger har nemlig et meget karakteristisk og skarpt kald der bedst minder om vandstærs kald, og som slet ikke minder om hverken lundsangers eller østlig lundsangers kald. Deres er tillige karakteristiske men i stedet vipstjertagtige. Sværere er det at kende de to lundsangerarter fra hinanden på stemmen. Dog er der en tendens til at lundsangers kald er to-delt, mens østlig lundsanger ofte har en ekstra tone, så den bliver mere tredelt. I felt er det ret svært, men på sonogrammer er forskellen tydelig.

Lyt til de tre arters kald her:

Nordsanger 

Lundsanger 

Østlig lundsanger 

Der skal lyde en stor tak til fotograferne, Hans Ægidius, Rasmus Due Nielsen, Knud Pedersen og Skagen Fuglestation, for udlån af de flotte billeder til denne artikel. 

Kommentarer

Irinas billede

[url=https://south.life/dosug-i-turizm/11-interesnye-mesta-v-novorossiyske.html]Новороссийск что посмотреть[/url]