Fokus på falkesmugling i aften på DR2

I aften, d. 21.juni, sender DR2 en dokumentarudsendelse om falkesmugling kl. 22.50. Dokumentaren handler om en af verdens førende falkonerer og jagtfalketrænere, Alan Howell Parrot, der efter at have set mange eksempler på falkesmugling var med til at danne en global forening for beskyttelse af falkene. Udsendelsen trækker tråde mellem falkesmugling, terrorisme og Osama Bin Laden.

Rovfuglenes vilkår har i over 100 år været hjerteblod for DOF, og foreningen har kæmpet hårdt for deres beskyttelse. De har været forfulgt på alle tænkelige måder, og bestandene var i mange år helt i bund eller i flere tilfælde helt udryddet. Den udvikling er det lykkedes at vende for de fleste arter, men truslerne er ikke forsvundet. Rovfugle bekæmpes stadig ulovligt, ligesom der stadig stjæles æg og unger fra rederne med henblik på hold i fangenskab. Falkejagt er et af formålene hermed, og derfor er DOF imod legalisering af falkejagt i Danmark.

Denne jagtfalk flyver frit, men mange af dens artsfæller indsamles som unger og videreformidles til falkonerer. Ulovlig indsamling er et stort problem for de vilde bestande af blandt andet jagtfalk og slagfalk. Foto: John Larsen.

Kendt problemstilling

Allerede i 2007 beskrev DOF problemstillingen omkring falkesmugling i en artikel i medlemsbladet Fugle og Natur, som blandet andet beskriver konsekvenserne af smuglingen for bestanden af jagtfalk og slagfalk. Her har du mulighed for at læse eller genlæse artiklen.

I januar 2012 sendte DOF’s formand, Egon Østergaard, et brev til miljøminister Ida Auken, hvori han gjorde ministeren opmærksom på DOF’s holdning til falkejagt og redegjorde for argumenterne imod denne form for jagt. Nedenstående tekst er uddrag af brevet til miljøministeren. 

For få år siden var hele spørgsmålet om falkejagt oppe som en større debat, og flere instanser forholdt sig til problemet, blandt andet Vildtforvaltningsrådet og Det Dyreetiske Råd. Indstillingerne var blandede, men til DOF’s store tilfredshed besluttede din forgænger, miljøminister Troels Lund Poulsen, i 2007 efter en langvarende og omfattende udredning, at forbuddet imod falkejagt i Danmark skal opretholdes uden mulighed for dispensation. Samme opfattelse havde miljøminister Svend Auken, for hvem det lå stærkt på sinde at skabe en lovgivning, der ville medføre en gradvis udfasning af rovfugleholdet i fangenskab. I denne sammenhæng er falkejagt en helt afgørende problemstilling, da en legalisering af den umiddelbart fascinerende og spektakulære falkejagt utvivlsomt vil medføre en voldsomt stigende interesse for at holde rovfugle i fangenskab. DOF har et stærkt og udtalt ønske om, at alle rovfugle skal opleves i deres rette element; den frie og vilde natur.

DOF’s argumenter imod legalisering af falkejagt i Danmark

1) Falke og andre rovfugle er grundlæggende ikke egnet til hold i fangenskab. At holde rovfugle i bur eller tøjret til en pæl, som det praktiseres af danske rovfugleholdere, er ikke foreneligt med rovfuglenes krav på ordentlige forhold. At holde rovfugle i bure, hvor de knapt kan brede deres vinger ud, svarer til at holde svømmefugle uden adgang til vand. Derfor bør rovfugle slet ikke holdes i fangenskab, med mindre det drejer sig om opdræt af arter, der er truet af global udryddelse, og hvor opdræt i fangenskab er eneste vej til bevaring af arten.

2) Legalisering af falkejagt vil koste Miljøministeriet/Naturstyrelsen mindst ét mandeår til administration af tilladelser og kontrol af rovfuglehold, handel og opdræt. Mindre bemanding vil medføre mangelfuld kontrol og øgede muligheder for omgåelse af reglerne.

3) Legalisering af falkejagt vil medføre en stærkt stigende interesse for at holde rovfugle i fangenskab. Herved øges antallet af rovfuglehold, og antallet af bortfløjne rovfugle vil øges betragteligt, når rovfuglene skal ’trænes’, og når jagten skal praktiseres. Allerede med det nuværende relativt lave antal rovfugleholdere i Danmark bliver DOF årligt involveret i 5-10 sager om bortfløjne rovfugle.

4) I arbejdsgruppen (om falkejagt) fra 2006 erkendte Skov- og Naturstyrelsen (i dag Naturstyrelsen), at der er behov for opstramning af kontrollen, blandt andet med langt flere DNA-analyser og flere kontrolbesøg, hvis smuthullerne skal lukkes. Desuden erkendte styrelsen, at der bør stilles krav om blodprøvetagning og (mikrochip-)mærkning af alle rovfugle, der produceres til eksport, hvilket ikke sker i dag. Men styrelsen ville kun være med til at lukke hullerne, hvis der samtidig bliver åbnet for falkejagt. Dette er en helt forkert fremgangsmåde. I stedet burde 10 års kontrol og DNA-analyser havde været gennemført konsekvent, så der ikke havde været usikkerhed om rovfuglenes lovlige herkomst. Eksempelvis har der, så vidt det er oplyst over for DOF, ikke været gennemført et eneste uanmeldt kontrolbesøg i den forløbne periode, bortset fra i forbindelse med anmeldte politisager.

5) Demonstrationsjagter i Tyskland har vist, at rovfuglene ofte i lange perioder er uden for falkejægerens kontrol. Flere gange på hver jagtdag forsvandt rovfuglene i kortere eller længere perioder. De fløj langt væk og fløj også rundt over naboarealer. Med de normalt relativt små jagtarealer i Danmark, er der nærmest umuligt at praktisere falkejagt uden at naboarealer overflyves af de jagende, tamme rovfugle. Dette kan medføre store problemer med ulovlig jagt på naboarealer. Den danske lovgivning gør det ifølge Skov- og Naturstyrelsen (i dag Naturstyrelsen) ikke muligt for naboer at frabede sig naboens falkejagt over sin ejendom. Det kan give problemer i forhold til naboejendommes husdyrproduktion eller ønske om fred og ro til det naturlige dyreliv.

6) Falkejagt er organiseret dyrekamp. Kampen mellem rovfugl og byttedyr arrangeres for menneskets fornøjelse, og det er på mange måder en ulige kamp. Igen og igen jages for eksempel en agerhøne op af jagthunden, indtil rovfuglen dræber den. At slippe et angribende rovdyr løs på et andet mere eller mindre forsvarsløst byttedyr støder og krænker mange menneskers følelser på samme måde som hanekampe og tyrefægtning. At rovfugle dræber andre dyr i naturen hver dag, kan ikke bruges som argument for at mennesker skal foranstalte noget tilsvarende blot for fornøjelsens skyld.

7) Der har aldrig været tradition for falkejagt i Danmark. De danske kongers falkehold drejede sig næsten udelukkende om formidling af gaver til andre europæiske konge- og fyrstehuse. Ej heller i de øvrige nordiske lande er falkejagt tilladt. At introducere en ny jagtform uden rod i den danske kultur og oven i købet med en række uheldige følgevirkninger for den vilde natur må frarådes på det kraftigste.

8) Risikoen for, at eksotiske arter og eventuelt hybridfalke undslipper fangenskab er naturligvis stor, når falkejagten foregår med sådanne arter og former. Det betyder en risiko for indblanding af hybrider i de vilde bestande.

9) Hvis jagt tillades med danske rovfuglearter som duehøg, spurvehøg, vandrefalk og jagtfalk, og hvis der samtidig tillades nye hold af disse arter, så vil det medføre stærkt forøget risiko for ulovlig indfangning af disse arter i den danske natur, som det kendes fra andre europæiske lande, hvor falkejagt er tilladt. Dette må absolut undgås. Mange andre europæiske lande erkender, at der er store problemer med kontrollen af rovfugle i fangenskab, og at falkejagt stimulerer udbredelsen af rovfuglehold i de lande, hvor falkejagt er legaliseret.

10) Falkejægerne i både Danmark og i udlandet indrømmer, at rovfuglene ikke kan skelne jagtbare og fredede arter fra hinanden. Det gælder for eksempel fredede hønsefugle, ænder og duer. Dette problem er kun sparsomt belyst i ovenstående arbejdsgruppes rapport, men det er uomgængeligt, at rovfuglene hverken kan artsbestemme byttedyrene eller kan differentiere mellem fredet og jagtbart vildt med divergerende jagttider.