Kort Nyt filtreret på Videnskab

image description Sortér

Kig efter farveringe på de overvintrende sædgæs

Flokke af sædgæs, som bliver set på træk eller overvintrer i Danmark, kan vise sig at være mere blandede end hidtil antaget. To europæiske gåseeksperter opfordrer nu danske ornitologer til at kigge flokkene omhyggeligt igennem for fugle med kulørte, nummererede plastikringe.

Tørke på Afrikas Horn forsinker danske trækfugle

Sidste års tørke på Afrikas Horn sendte millioner af mennesker ud i hungersnød. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, at flere trækfugle også blev påvirket af tørken; bl.a. nattergalen, hvis sene ankomst til Europa vakte stor undring. En lille rygsæk på fuglenes ryg har samlet detaljerede oplysninger om fuglenes træk, så forskerne nu kan dokumentere, at den sene ankomst skyldes et forlænget ophold på det tørkeramte Afrikas Horn. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.

Danmarks overvintrende skarver skal tælles

For første gang i ti år skal en koordineret optælling af overvintrende skarver kaste lys over de europæiske skarvers vintervaner. Det skal afsløres, hvor mange skarver, der holder til i Europa om vinteren, samt hvor disse fugle opholder sig. Så når der i hele Europa tælles skarver på overnatningspladserne i midten af januar 2013, skal Danmark være med – og der er brug for dig som optæller.

Flere hvide storke tæt på Danmark

De hvide storke klarer sig godt i den nordvestlige del af Tyskland. Ynglebestanden er stigende i delstaterne Hessen, Niedersachsen og Schleswig-Holstein, hvilket holder liv i håbet om en genoplivning af den danske storkebestand.

Sider