BirdLife Malta afholder Raptor Camp i september

I september 2012 afholder BirdLife Malta den årligt tilbagevendende Raptor Camp, som har til formål at begrænse illegal jagt på de trækkende rovfugle, som flyver over øen. Vicky Knudsen deltog i april 2009 sammen med to andre unge DOF-medlemmer i en tilsvarende lejr med fokus på ulovlig jagt på fugle, og hun fortæller her om jagten på krybskytterne.

Malta ligger som en perle midt i Middelhavet, og den lille ø er af stor betydning for de millioner af trækfugle, der hvert år flyver mellem Nordeuropa og Afrika. Desværre overlever mange af fuglene ikke turen, da Malta huser mange jægere, der viderefører en sørgelig tradition med at nedskyde alt, hvad der flyver forbi.

Malta er det sted i Europa med flest jægere per kvadratkilometer. I Danmark har vi cirka 3 jægere per kvadratkilometer, men på Malta er tallet 48. Al forårsjagt og fældefangst af trækfugle er blevet forbudt takket være EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv, men selvom forbuddet bestemt er et skridt i den rigtige retning, så er der stadig store problemer for rovfugle på træk over Malta.

Frivillige fra BirdLife Maltas Spring Camp har tilkaldt politiet, som her fremvises en krybskytte i teleskopet. April 2009. Foto: Helge Røjle Christensen.

I den periode, jeg var på Malta, fandt vi flere døde, nedskudte rovfugle og ugler. Ud over de døde fugle så vi mange rovfugle med skamskudte vinger eller lemlæstede ben. Disse fugle havde ingen chancer for at overleve, og de var med al sandsynlighed på vej mod en lang og smertefuld død. Endnu mere groteske og makabre hændelser inkluderede den oplevelse, et par af deltagerne havde, da jægere skød en rørhøg ned, stenede den til døde og begravede den. Det er ikke så underligt, at der ikke yngler en eneste rovfugl på øen.

Mathias med en nedskudt dværghornugle. Spring Camp Malta, april 2009. Foto: Helge Røjle Christensen.

Jeg havde ingen idé om, hvad der ventede, da vi tog til Malta, men det blev en øjenåbner af rang. Jeg havde ikke forestillet mig, hvilken mentalitet jægerne havde, før jeg stod ansigt til ansigt med en. En eftermiddag i Miziebskoven skulle vi ud og holde øje med fuglene som altid. På vej ind i skoven advarede talrige skilte om, at vi nu var på vej ind i et område, hvor der skydes med skarpt. Umiddelbart fik vi en opfattelse af, at det var forbudt og farligt at gå ind i skoven. Men i virkeligheden var det jægerne, der havde sat skiltene op, så de kunne have skoven for sig selv.

Inde i skoven ventede en fantastisk oplevelse med masser af syngende fugle og flot natur. Idyllen blev dog pludselig ødelagt, da en meget vred jæger kom gående imod os med en sten i hånden. Han væltede eder og forbandelser ud over os, selvom vi prøvede at ignorere ham. Det endte med, at han gik sin vej, men han var stadig meget ophidset og vred. Den meget truende adfærd var selvfølgelig en rystende oplevelse for os, men heldigvis kom hans kammerat efterfølgende hen til os og undskyldte opførslen mange gange. Det var det hele værd. Vennen var nemlig selv jæger, men havde forståelse for vores ønske om at beskytte fuglene. Det var en lettelse at opdage, at ikke alle havde den samme indstilling til den illegale jagt.

Før i tiden kunne offentligheden slet ikke komme ind i det lille skovstykke, fordi det nærmest var livsfarligt at gå derind. Da vi var der, mødte vi kun få jægere, som hurtigt forsvandt. Vores tilstedeværelse betød, at vi i Mizieb kunne se fem lille tårnfalk muse lige over hovedet på os, mens steppehøg og hedehøg fouragerede roligt, og en flok på hele 78 biædere fløj over os. Det vrimlede også med småfugle, og alle fuglene slap med livet i behold, fordi jægerne ikke turde skyde, mens vi var der. Vi følte virkelig, at vi gjorde en indsats. Når jægerne efter deres mange skældsord råbte ”because of you, I can´t hunt anymore”, var det bestemt en lille sejr.

En tidlig morgen, hvor alt ellers virkede fredeligt, så jeg en mand, der prøvede at gemme sig bag en busk med sit gevær. De andre så ham også i teleskopet, og vi ringede til politiet, som ville komme hurtigst muligt. Det mest nervepirrende ved situationen var en hedehøg, der havde slået sig ned for at hvile blot 200 meter fra jægeren. Det ville slet ikke være til at holde ud, hvis den smukke fugl skulle lette og flyve lige over hovedet på ham.

Episoden endte både positivt og negativt. Jægeren stak af, og politiet fik ikke fat i ham. Til gengæld lettede hedehøgen to minutter efter, at han var gået, og fløj i lav højde over det sted, hvor jægeren havde gemt sig. Heldigvis med livet i behold. Jagten på truede og beskyttede fugle som hedehøgen kan have store konsekvenser for bestande andre steder i verden. Fløj de danske hedehøge over Malta, kunne den samlede danske bestand blive skudt ned i løbet af et enkelt efterår!

Vicky, Mathias og Rune på Spring Camp Malta, april 2009. Foto: Helge Røjle Christensen.

Besøget på Malta var en oplevelse for livet, og det er rart at vide, at ens tilstedeværelse kan redde fugleliv. Arbejdet foregår sådan, at man tager ud ved solopgang i grupper ved de bedste træksteder. Her tæller og registrerer man de trækkende fugle. Samtidig gør man sig synlig for eventuelle jægere. Efter nogle timers observationer tager man tilbage og spiser frokost, og eventuelt får man sig en lille lur.  Derefter er det igen ud og observere hele eftermiddagen.

Efter aftensmaden er der fælles hygge, og man lærer en masse spændende personer fra mange forskellige lande at kende på sådan en camp. Programmet er stort set det samme hele ugen, og det er koordineret sådan, at man kommer ud og observerer mange forskellige steder. Man får på den måde oplevet en stor del af øen. Der er også enkelte dage, hvor man kan slappe lidt af og lege turist.

Selv om det måske lyder ensformigt, så fløj tiden af sted, for ikke to dage var ens. De mange forskellige fugle sørgede for nogle fantastiske oplevelser, og vi var hele tiden på vagt for at beskytte fuglene. Når vi så noget mistænkeligt eller ulovligt, blev det meldt til politiet. Den helt store jubel og lettelse kom frem hos alle, når nogle af de skyldige blev anholdt for deres forbrydelser. Jeg havde mange nervepirrende og spændte situationer på øen, men de fleste trusler var verbale, og jeg frygtede på intet tidspunkt for liv og lemmer.

Hvis du elsker efterårstræk med chance for rigtig mange arter og et stort antal rovfugle og samtidig gerne vil gøre en indsats for, at de overlever turen til Afrika, så bør du melde dig til Raptor Camp på Malta dette efterår. Der venter en uforglemmelig oplevelse med en masse spændende mennesker og fugle. 

Under mit ophold så jeg blandt andet: rødvinget braksvale, middelhavsstenpikker, natravn, pirol, sorthovedet sanger, hvidskægget sanger, hærfugl, rødrygget svale, rødstrubet piber, korttået lærke, rødhovedet tornskade, turteldue, stylteløber, tophejre og silkehejre. Der er også rigtig mange blådrosler, som er øens nationalfugl. Man bliver rigtig god til at genkende cistussangerens kald, da de vælter rundt på øen. En positiv ting er nemlig, at fangsten af småfugle med lokkefugle og limpinde er markant reduceret, så det er hovedsagligt de større fugle, der har brug for beskyttelse.