Blåvand Fuglestation søger ringmærker til efteråret 2020

Har du lyst til at være ringmærker på Blåvand Fuglestation efteråret 2020?

Blåvand Fuglestation søger en erfaren ringmærker til dækning af den standardiserede småfuglefangst ved Blåvandshuk fra 20. juli til 15. november 2020. Om efteråret kan der ved Blåvandhuk opleves en stor artsdiversitet, og mange spændende fugle er ringmærket på denne årstid. Som ringmærker på Blåvand Fuglestation bor du yderst komfortabelt i eget værelse, du har gode arbejdsfaciliteter og fuglene er lige udenfor døren. Desuden et hus med alle faciliteter.

Dværgværling, Blåvandshuk den 25. september 2017. Foto: Bent Jakobsen

Ved ophold á minimum en måneds varighed kan vi tilbyde:

• Gratis logi.

• Store fugle-oplevelser lige uden for døren.

• Diæter á 200 kr. pr. døgn.

• Låne-cykel.

• Fri ud- og hjemrejse (inden for landets grænser)

 

Vi forventer af dig:

• Du er kvalificeret A- eller B-ringmærker eller som medhjælper C-ringmærker.

• Du gennemfører standardiseret ringmærkning i henhold til fuglestationens program.

• Du indskriver dagligt dagens mærkninger i ring-databasen og DOF-basen samt skriver dagens blog.

• Du deltager aktivt ved "Åbent hus" og andre formidlingsarrangementer.

Har du gyldig licens og lyst til at tage en anden periode på minimum 14 dage eller blot deltage i ringmærkningen på Blåvand Fuglestation, så tøv ikke med at henvende dig.

Er du interesseret i at være frivillig hjælper på fuglestationen i efteråret 2020 enten med ringmærkning eller observationer er du også meget velkommen. Du kan få yderligere information ved at sende en email.
Vi vil gerne have din ansøgning senest 1. juni.

Høgesanger, 1K, Blåvandshuk den 7. september 2018. Foto: Bent Jakobsen

Henvendelse kan ske på følgende mailadresse:

blaavandfuglestation@gmail.com eller kontakt

Bent Jakobsen Tlf. 24415230 email bentjakobsen6@gmail.com

 

Med venlig hilsen

Blåvand Fuglestation