Dine DOFbase-observationer kan bruges endnu bedre

DOFbasens data er anvendelige i mange sammenhænge men afslører ikke nedgange i fuglebestande af de almindeligste arter, som data er nu. Det er DOF's punkttællinger meget bedre til, viser ny analyse. DOFbasens data kan bruges bedre videnskabeligt, hvis vi justerer indtastningsformen lidt.

Fortsæt med at tælle! Men når du nu alligevel er på en fugletur, hvor du registrerer alle arter, så noter meget gerne lokalitet, starttid og sluttid, tast alle arter ind og husk så at hakke af i feltet ”Alle fuglearter indtastet”.
Og husk at starte en ny liste for hver lokalitet. Foto: Helge Røjle Christensen

De mange observationer fra DOF's engagerede, aktive punkttællere er så gode, at de bruges i mange videnskabelige sammenhænge. Senest er data fra Punkttællingsprogrammet brugt i en analyse af fugle-bestanden i Europas agerland gennemført af biologer i det fælleseuropæiske moniteringssamarbejde for almindelige fugle. 

Til gengæld kniber det med at bruge data fra DOFbasen til at afsløre nedgange i de almindelige arters bestande, selv om DOFbasen er DOF's største data-indsamlingssucces målt på antal indtastninger og brugere og de omkring 2000 brugeres glødende engagement.

Det er nogle af konklusionerne i en artikel, som bringes i det videnskabelige tidsskrift Diversity and Distribution

To af DOF’s biologer er medforfattere til artiklen, der er baseret på DOF’s data og er blevet til under ledelse af forskere fra The Royal Society for the Protection of Birds (RSPB) og University of Münster i Tyskland.

Artiklen med titlen Unstructured citizen science data fail to detect long-term population declines of common birds in Denmark undersøger, hvorvidt de mange DOFbasedata kan bruges til at beskrive udviklingen i de danske fuglebestande og sammenligner disse udviklingstendenser med dem, punkttællingerne giver.

I alt indgår 103 ynglefugle i en 28 årig periode.

Punkttællingerne er det, vi biologer kalder ”systematisk’ indsamlede data”, hvor man følger en tællevejledning og derfor kender metoden til at skaffe informationer såsom lokalitet, tidspunkt, varighed, naturtyper og vejr og gentager dette år efter år.

DOFbasens data er derimod det, vi kalder ”usystematisk” eller ”tilfældigt” indsamlede, men til gengæld er der så mange flere af dem, takket være de mange feltornitologers uvurderlige flid og gejst til at indtaste.

Der er generelt en god sammenhæng mellem tendenser beregnet for de to datasæt, men DOFbasens data er ikke så gode til opdage bestandsnedgange hos almindelige arter. Det gælder især for meget almindelige fugle, og særligt for små arter og for de arter, hvis foretrukne naturtyper er skove og ferske vådområder.

Alle data, der indgår i analysen, er fugleobservationer foretaget af DOF’s medlemmer i henholdsvis Punkttællingsprogrammet og DOFbasen.

Formålet med analysen har været at forholde sig kritisk til vores egne data og se på, i hvor høj grad DOFbasens data kan anvendes til at vise udviklingen i de almindelige danske fuglearters bestande.

Spørgsmålet, der undersøges i artiklen, er, om vi kan anvende usystematiske data, som DOFbasens data er, i stedet for de systematiske, som punkttællingerne og timetælleturene i ATLAS III.

Artiklens væsentligste konklusioner er:

1. Punkttællingerne er bedst til at vise bestandsudvikling

Artiklen viser, at det især kniber med at anvende DOFbasens data til at afsløre bestandsnedgange. DOFbasens data kan ikke i samme grad som punkttællingerne anvendes til at vurdere tendenserne for de mange fuglebestande. Det skyldes, at DOFbasens data i modsætning til punkttællingsdata ikke er systematisk indsamlet.

I DOFbasen kan man indsamle lige præcis de observationer, man har lyst til. Problemet er, at motivationen til at indtaste de almindelige og vidt udbredte arter ikke er så stor som for de sjældnere fugle.

Når en art bliver mere almindelig, er det sandsynligt, at motivationen til at indtaste den bliver gradvis mindre.

I punkttællingerne indtaster man alt, hvad der er registreret på faste punkter og faste tider af året. Formålet er at skabe viden om bestandsudviklingen for ynglefugle og vinterfugle, og det er derfor ikke overraskende, at punkttællingerne er bedst hertil.

2. DOFbasen er god til så meget andet

En af DOFbasens styrker er, at den kan anvendes til observationer i hele landet og gennem hele året. Deltagerne kan bidrage med en observation eller titusindvis af observationer om året og vælge at indtaste alt, hvad de ser, eller nøjes med præcis det, de foretrækker.

Det faglige udbytte er primært kendskabet til alle arters forekomst i rum og tid, altså på hver enkelt af de mange lokaliteter og igennem hele året. Sidstnævnte er fint illustreret i graferne på disse sider i DOFbasen.

Og så er DOFbasens data gode på de fåtallige arter, som ellers ikke kan følges af fx Punkttællingsprogrammet eller Atlas.

Et godt eksempel på det, er en nylig analyse foretaget af DOF og Århus Universitet, som giver status for forekomsten og bestandsudviklingen af syv invasive fuglearter. Her konkluderes bl.a., at DOFbasen er et godt værktøj til overvågning af invasive fuglearter, hvilket Danmark er forpligtiget til af EU.

Derudover er daglig informationsdeling et væsentligt formål med DOFbasen, hvor alle fugleinteresserede kan følge med i, hvad der sker i felten og måske planlægge næste fugletur derefter. DOFbasen er blevet et væsentligt og måske uundværligt værktøj for de fleste feltornitologer og en uudtømmelig kilde til at lære af og lade sig inspirere af.

3. Dine DOFbasedata kan let blive bedre

På en meget let måde kan vi gøre DOFbasens data mere anvendelige til at vise os bestandsudviklinger. Dermed vil vi også få en bedre mulighed for at kende bestandsudviklingen for de arter, der ikke indgår i punkttællingerne, fordi de er så fåtallige, at vi ikke kan registrere dem hyppigt nok på disse tællinger.

Det, der skal til, er, at man skal registrere alle registrerede arter på sin lokalitet og så markere, at man har gjort det, når man taster sine data ind. Dette sker ved blot at sætte et hak i feltet ’Alle fuglearter indtastet’. På den måde ved vi både, hvad den enkelte observatør har registreret på lokaliteten, og hvad personen ikke har registreret, nemlig resten, altså alle de arter, der ikke er indtastet.

Derved kan vi adskille, om en art ikke blev registreret på turen, eller den bare ikke blev tastet ind.

4. Fortsæt med at tælle!!!

Det ændrer ikke meget ved dine fugleture, hvis du skal til at indtaste alle arter ved hver observation.

Du kan fortsætte med at indtaste enkelte observationer, når det passer sig bedst for dig.

Men når du alligevel er på en fugletur, hvor du registrerer alle arter, så noter lokalitet, starttid og sluttid, tast alle arter ind og husk så at ’hakke af’ i ”Alle fuglearter indtastet”, når du taster ind. Og husk at starte en ny liste for hver lokalitet.

Punkttællingsprogrammet og DOFbasen er begge uundværlige systemer til fugleregistrering, der supplerer hinanden glimrende.

Vi har brug for dem begge, også fremover, og vi har en tro på, at det lader sig gøre, takket være de mange fugleinteresseredes lyst til at bidrage med deres observationer.

Artiklens resultater har bidraget til, at vi kan justere lidt på den måde, vi rapporterer på, og det er positivt, at vi derved får mulighed for at gøre overvågningen endnu bedre. 

Vær aktiv som tæller:

Punkttæller: Vi har brug for, at flere kyndige fuglefolk deltager i punkttællingerne. Du kan tilmelde dig ved at kontakte DOF v/Michael Fink, e-mail: michael.fink@dof.dk, telefon: 33 28 38 21.
DOFbasebruger:

Du kan blive oprettet som bruger af DOFbasen her.

Artiklen: Johannes Kamp, Steffen Oppel, Henning Heldbjerg, Timme Nyegaard and Paul F. Donald (2016). ‘Unstructured citizen science data fail to detect long-term population declines of common birds in Denmark’. Diversity and Distributions (2016) 1–12.

Kommentarer

Lasse har helt ret i, at det ville være rart, hvis man kunne angive sikkerheden på tællingerne. Jeg har ofte haft noget blandede følelser ved at indtaste nøjagtigt optalte fugle, som tilfældigvis har givet et rundt tal. Og følt mig fristet til at trække en enkelt fra, netop for at markere, at optællingen ikke bare var et skøn.
Man kan nok enklest lave det sådan, at standard er den præcise optælling, Hvis man derimod har lavet en rimelig vurdering eller et skøn, kan dette afkrydses. På den måde giver man nok også mindst arbejde til indtasteren.

Det kunne måske være en ide med et felt, der angiver sikkerheden på den enkelte tælling (skal jo så være på artsniveau) fx noget i stil med: optalt præcist, rimelig vurdering, skøn.

Hej Anders

Tusind tak for dine kommentarer til artiklen!

Du har fuldstændig ret i, at det er langt mere tidskrævende at notere, tælle og indtaste alle arter i forhold til kun de to-tre mest sjældne arter! Jeg kan godt se, at det kan læses sådan, og det var ikke meningen.

Det vi mente var, at der er ret mange DOFbasebrugere, som rent faktisk indtaster alt, men som ikke er klar over, at tjekboksen ”Alle fuglearter indtastet” findes. Og så er det jo en meget lille ekstraindsats, der kræves. Det samme gælder folk, som indtaster næsten alt - måske lige på nær fx måger og kragefugle (det glemmer jeg selv tit) - og her skal der heller ikke så forfærdelig meget mere til for at øge anvendeligheden af indtastningerne markant, hvis man altså er villig til at ændre sine vaner en smule. Det arbejder jeg selv på… :-)

Du har også ret i, at DOFbasens krav til angivelse af antal fugle gør det mere besværligt at indtaste alle arter. Vi har i DOFbasegruppen flere gange drøftet muligheden for at tillade markering af ”tilstede” eller intervaller, som du foreslår. Det har vi tidligere afvist, da vi er bange for, at mange observatører vil holde op med at tælle og indtaste præcise tal, og vi dermed mister anvendelsesmuligheder for data, fx fænologigraferne, der linkes til i artiklen. Hvis man giver folk mulighed for at være dovne, så er de det også tit. :-) Fx bruges indtastningsmuligheden ”Svale sp.” i rigtig mange tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt. Ofte står fordelingen i notefeltet, (fx 70 % Land, 20 % By og 10 % Dige), men disse data er desværre meget svært anvendelige i analyser, og vil normalt slet ikke blive brugt. Så hvis man har set ca. 200 svaler med den nævnte omtrentlige fordeling, så indtast det endelig som 140 Landsvaler, 40 Bysvaler og 20 Digesvaler, det er langt bedre end at indtaste svale sp.!

Du kan også blot vælge at indtaste det laveste tal i dine intervalforslag. Hvis du fx mener, at der var 500-1000 stormmåger, så indtast blot 500. Der er jo under alle omstændigheder ikke krav til komplet dækning af en lokalitet, når man indtaster fra den i DOFbasen, så alle tal er alligevel kun minimumstal.

Og husk på, at alle selvfølgelig meget gerne må fortsætte med kun at indtaste præcis det, de har lyst til, så længe man er sikker på bestemmelsen og at antallet ikke er for højt. DOFbasen kan og skal rumme mange typer data samt dække mange forskellige behov blandt fuglefolk!

Mvh
Timme Nyegaard
Central koordinator for DOFbasen

Hvis man vil øge kvaliteten af de data der indtastes er det nok væsentligt at man først prøver at forstå hvad der motiverer de folk der taster i Dofbasen, og derefter prøver at forbedre deres muligheder for at gøre det man gerne vil have dem til.

Artiklens udsagn som "Det ændrer ikke meget ved dine fugleture, hvis du skal til at indtaste alle arter ved hver observation." er ikke korrekte. Hvis man skal indtaste alle kragefugle, blishøns etc. for alle lokaliteter bliver det meget tidskrævende (og meget kedeligt!) at dække en lokalitet på den måde, som artiklen lægger op til.

Kunne man forestille sig en anden måde at registrere store tal af almindelige fugle på, i Dofbasen? Ville fx afkrydsning i en grovinddeling i antals-kategorier give mening? Noget i retning af: Forekomst mellem 100 og 500, 500 og 1000, og 1000 og 2000 etc.?

I øvrigt fint at man her får en tilbagemelding på hvad værdien af de mange indtastninger er.