Europas fuglekiggere afslører nye klimaeffekter på fugle

Danske forskere er blevet klogere på, hvordan fugle reagerer på klimaforandringer takket være information indsamlet af frivillige fugleentusiaster fra hele Europa. Forskningen viser, at fuglene reagerer på klimaeffekter på vidt forskellige årstider afhængig af deres yngletid. Klimaeffekterne kan gavne nogle arter, men de fugle, som er tilpasset koldere egne, falder i antal.

Danske forskere er blevet klogere på, hvordan fugle reagerer på klimaforandringer takket være information indsamlet af frivillige fugleentusiaster fra hele Europa. Foto: Mark Hamblin

DOF's mange frivillige, der deltager i DOF's punkttællinger, har igen leveret data, der har bidraget til ny viden.

Varmere vintre har gavnet overvintrende standfugle som fx den korttåede træløber og tyrkerduen, mens frodigere forår kommer visse europæiske trækfugle til gavn fx stillits og hedelærken. Det er interessant, fordi det netop er i disse perioder, at arterne skal til at yngle, viser et nyt studie fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i samarbejde med blandt andet BirdLife International og European Bird Census Council, som i Danmark er repræsenteret af Dansk Ornitologisk Forening.

Vi finder, at mange arter reagerer på klimaforandringerne men på meget forskellige tidspunkter af året afhængig af deres yngletid. Så hvis vi skal forudse, hvordan Europas fuglesamfund vil udvikle sig i fremtiden, skal vi fokusere på, hvilke tidspunkter af året, vi vil mærke klimaforandringerne, siger post doc Peter Søgaard Jørgensen, som er ph.d. fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Forskningen er baseret på et imponerende datasæt fra 18 forskellige lande i Europa indsamlet af ca. 50.000 amatørornitologer mellem 1990 og 2008. I Danmark går de årlige tællinger tilbage til 1975 og foregår i dag omkring 400 steder i landet.

Studiet viser den store rolle civilsamfundet spiller i naturovervågningen. Tællingernes vigtighed bliver endnu vigtigere med tiden, når vi skal forudse fremtidens biodiversitet i Danmark og i Europa, fortsætter Peter Søgaard Jørgensen.

Klimaforandringer presser fugle fra kolde regioner ud

Det er dog ikke alle fugle i Europa, der har gavn af klimaforandringerne. Arter, som findes i koldere egne fx gråspurven og kragen, er i mange land blevet forholdsvis mindre almindelige efter år med varmere vintre. Det gælder også europæiske trækfugle som engpiber og gråsisken i år med frodigere forår.

På længere sigt er problemet, at fuglene i det nordlige Europa ikke kan blive ved at flytte længere nordpå. Det, vi sandsynligvis ser, er, at deres levesteder skrumper som følge af klimaet og arter, der er bedre tilpasset til de nye forhold, siger Peter Søgaard Jørgensen.

De trækfugle, som kommer helt fra Afrika og derfor først ankommer senere på året, ser ud til at drage fordel af de varmere somre i Europa. Det drejer sig blandt andet om stenpikker og rødstjert. Generelt fandt forskerne dog en meget kompleks reaktion på klimaeffekter hos netop lang-distance trækfuglene, eftersom de også var påvirket af klimaændringer i Afrika.

Intensiveret landbrug og klimaforandringer

Forskningen viser også, at fugle særligt tilpasset det åbne land fortsat er i tilbagegang, sandsynligvis som følge af intensive landbrug. Særligt lang-distance trækfuglene viser sig at være i tilbagegang i de lande, hvor de er udsat for en kombination af intensiveret landbrug og klimaforandringer.

Trækfugle fra Afrika oplever ændringer i klima- og arealanvendelse på mange lokaliteter på deres lange trækrute henover to kontinenter, og vi kan se, at de især er på tilbagegang i de lande, hvor landbrugsproduktionen er øget. Resultaterne fremhæver derfor et behov for en øget indsats for lang-distance trækfugle i de lande med mest intensivt landbrug, siger Peter Søgaard Jørgensen.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Global Change Biology.