First, tyrkerduen took Berlin, then it took Manhattan

Tyrkerduen har koloniseret Nordamerika i løbet af få årtier og har derved kopieret sin egen præstation fra Europa i det 20. århundrede.

Tyrkerduen har koloniseret Nordamerika i løbet af få årtier og derved kopieret sin egen præstation fra Europa i det 20. århundrede. Foto: Albert Steen-Hansen

Tyrkerduen (Streptopelia decaocto), der nu er en almindelig art i Danmark, er faktisk en relativt ny fugl i den danske natur og et eksempel på, at forekomsten af arter kan ændre sig meget hurtigt.

I 1930’erne var dens europæiske udbredelse begrænset til Tyrkiet og Balkan men i løbet af de næste 30 år koloniserede den stort set resten af Europa. Den nåede Danmark i 1948 og de fjerneste steder som Island i 1971 og Portugal i 1974. I løbet af få årtier flyttede den således sin nordligste udbredelse adskillige tusinde km mod nordvest.

I løbet af de sidste cirka 30 år har arten gentaget sin bedrift eller måske nærmere overgået den og koloniseret næsten et helt kontinent, nemlig Nordamerika. Tyrkerduen, eller Eurasian Collared-Dove som den hedder på engelsk, etablerede sig først i Florida med en lille bestand i 1982. Spredningen hertil skete fra Bahamas i cirka 1980, og menes at stamme fra undslupne fugle i 1974. Der er lidt uklarhed om, hvornår første registrering var i Florida, da arten i starten blev forvekslet med den nært beslægtede skoggerdue (African Collared-Dove S. roseogrisea).

I 1986 fandtes tyrkerduen i det meste af Florida, hvorfra den spredte sig hurtigt, primært langs den Mexicanske Golf og Atlanterhavskysten. Betingelserne for tyrkerduen må have været gode. Da først tyrkerduen havde etableret sig i Florida, gik det stærkt, og i løbet af blot cirka 15 år havde arten spredt sig til det meste af USA. Se figur her.

Den er nu også set i New York og den mangler nu kun i de absolut nordøstligste dele af USA.

Analyser har vist, at tyrkerduen primært har bredt sig via menneskabte miljøer som veje og agerlandsområder, foruden langs kyster og floder. Man mener, at den har fundet en niche mellem sørgedue (Mourning Dove Zenaida macroura) og klippedue/tamdue (Common/Rock Pigeon Columba livia).

Forekomsten i bymiljø kendes også fra Danmark og Europa. I et studium af de almindelige danske ynglefugles foretrukne naturtyper på baggrund af punkttællingsdata, viste tyrkerduen sig at være den art med næststørst specialisering i bymiljø, når alle former for by er inkluderet. Kun husrødstjert var mere specialiseret som byfugl (Eskildsen m.fl. 2013).

Med så massiv en ankomst af en invasiv art er amerikanerne selvfølgelig bekymrede for særligt to biologiske problemer dette kan skabe, dels om den vil konkurrere om ressourcer med hjemmehørende arter dels om den vil bringe nogle sygdomme med sig. Som invasiv art må den jages hele året, og der skydes da også et stort antal hvert år.

På baggrund af de undersøgelser, som DOF udfører med involvering af et stort antal af DOF’s medlemmer, ved vi, at tyrkerduen er udbredt i hele Danmark, og at bestanden er nogenlunde stabil (1979-2014), men dog for nedadgående i det seneste årti (Nyegaard m.fl. 2015). Se DOF's punkttællingsrapport her.

Bestanden i Europa er generelt i fremgang (1980-2013), særligt i det seneste årti, men det nye rødlistekort (med data fra cirka 2000-2012) viser, at tyrkerduen generelt er i fremgang i Syd- og Vesteuropa og i tilbagegang i Nordeuropa. Se mere her.