Fra fuglenes hvide verden: Viden om albinisme

Albinoer hører til i genetikkens afdeling for spøg og skæmt, og kridhvide fugle med røde øjne bliver sjældent gamle i det fri. Her kan du blive klogere på de udfordringer, som en kridhvid fjerdragt kan medføre for fugle og pattedyr.

Ingen ved præcist, hvor mange albinoer, der bliver født i naturen. Formentlig dør de hvide eksemplarer langt hurtigere end deres normalt farvede artsfæller, for synssansen hos albinoer er generelt forringet.

Desuden skiller albinoer sig ud og er ofte ekstremt synlige, hvilket sjældent er en fordel i det fri, ligegyldigt om man er rovdyr eller byttedyr.

En kridhvid grågås lyser op over skarver og under grågæs. Foto: Jan Skriver.

Amerikanske pattedyrforskere har anslået, at 10.000 fødsler hos pattedyr i gennemsnit vil resultere i én albino. I menneskenes verden er det i Skandinavien en kendsgerning, at cirka en ud af 17.000 nyfødte er albino.

Et studium af 30.000 vilde fugle fra Californien viste, at der i denne pulje var 17 albinoer. Hyppigheden af albinisme kan dog veksle fra bestand til bestand og fra klimazone til klimazone.

En slags tommelfingerregel siger, at hvis en procent af individerne i en fuglebestand bærer albino-genet, vil det resultere i en albino for hver 10.000 unger, der bliver klækket.

Hvis kun 0,5 procent af fuglene bærer genet, vil hyppigheden falde til en albino for hver 40.000 unger.

Albinoer har røde øjne. Det røde skær opstår, fordi man kan se blodårerne i nethinden, da mangelen på naturligt farvestof gør øjet gennemsigtigt. I princippet er det samme fænomen, der kan ses på fotos taget med blitz, hvor personen kigger ind i kameraet, så blitzlyset får blodårerne i øjnene til at træde tydeligt frem.

I Nordamerika er der konstateret albinisme hos flere end 300 fuglearter. I fuglenes verden har måger og kragefugle vist sig at være overrepræsenteret i forhold til andre fuglegrupper, når det gælder albinisme.

Arter af altædende generalister leverer tilsyneladende forholdsmæssigt flere albinoer, end det er tilfældet med specialiserede arter, som kun tager ganske bestemte fødekilder.

Noget tyder også på, at der generelt ses flere albinoer i naturen i tempererede områder, end det er tilfældet i tropiske dele af verden.