Fugle har styr på vejenes hastighedsgrænser

Krager, gråspurve og solsorte kender godt hastighedsgrænserne på vejene og ved, hvornår de skal af banen, når der kommer en bil. Hvis du rammer en fugl på vejen, kan det meget vel være, fordi du kører hurtigere, end du må.

To forskere fra det biologiske fakultet ved universitetet i Quebec i Canada har i Biology Letters fra Royal Society Publishing netop fået offentliggjort deres studier af europæiske fugles adfærd på veje.

Fra november 2006 til november 2007 registrerede de to forskere Pierre Legagneux og Simon Ducatez med et stopur og andre instrumenter, hvornår fugle på vejene fløj op, når de kørte til og fra det laboratorium, hvor de arbejdede i det vestlige Frankrig på det tidspunkt.

De fleste har nok oplevet en krage, der bliver stående i vejkanten - eller endog midt på vejen - når man kører forbi den. Så længe, man kører som alle de andre biler, så sker der sjældent kragerne noget. Kragefuglene har lært, hvordan bilerne opfører sig, og ny forskning viser nu, at adskillige fuglearter ser ud til at være bekendt med de fartgrænser, der gælder i lokalområdet. Foto: Ulrik Bruun.

De kørte på veje med fartbegrænsninger på 20, 50, 90 og 110 kilometer i timen i skove, småbyer og landskaber præget af marker. De målte både, hvornår fugle på vejene og i vejsiderne fløj væk, når de overholdt hastighedsbegrænsningen, når de kørte langsommere, end de måtte, og når de kørte for hurtigt.

Det er mest krager, gråspurve og solsorte, de har tal på, men også andre arter, i alt 21. Deres konklusion er, at ligesom fugle kan tilpasse sig forskellige forhold i skove og andre landskaber, kan de også tage bestik og indrette sig efter farerne på de veje, hvor de søger føde.

På veje med hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen lettede fuglene således typisk, når bilen var 15 meter fra dem, mens fuglene på motorvejen med en hastighedsbegrænsning på 110 kilometer i timen godt vidste, at det gjaldt om at komme væk, netop når en bil kom nærmere end 75 meter.

Hvad, der har overrasket de to biologer, er, at fuglenes sikkerhedsafstand, som forskere kalder FID (flight initiation distance) var tilpasset hastighedsbegrænsningen på en vejstrækning, men ikke havde nogen forbindelse med bilens reelle hastighed. Fuglene lettede med andre ord på samme afstand, uanset om forskerne holdt den tilladte hastighed, kørte for langsomt eller overskred fartbegrænsningen.

Det var, som om de kunne læse skiltene med den tilladte hastighed – hvilket de selvfølgelig ikke kunne, siger den ene af forskerne, Pierre Legagneux i en uddybende kommentar til det videnskabelige tidsskrift New Scientist.

Forskerne mener, at fugle på vejene er i stand til at erkende og reagere på, om de befinder sig på en vej, hvor biler generelt kører langsomt, hurtigt eller meget hurtigt, men ikke kan gennemskue, om den enkelte bil kører hurtigere eller langsommere end andre biler på den samme vej.

De to forskere konstaterede også, at fugle om foråret letter senere for en bil på vejen end om efteråret. De peger selv på, at fuglene måske  løber en større risiko om foråret, når de er hårdt pressede af at skulle skaffe mad til ungerne, eller at de unge fugle om efteråret måske letter tidligere, fordi de endnu ikke har erfaring for, hvor længe de kan vente med at forlade en godbid på vejen.

Fugle er i stand til at finde sig til rette i deres miljø og kalkulere med de risici, der er, hvad enten de er i en skov eller på en vej, siger ornitologen Christopher Lepczyk fra University of Hawaii om de to canadiske forskeres rapport.

Han efterlyser flere af den slags undersøgelser med fokus på at sammenligne fugle i byer og på landet.

Dette er rigtig cool; vi ser ikke nok af den slags arbejde, siger han til New Scientist.

Hvis du tror, at det er en aprilsnar i utide, eller bare gerne vil læse forskernes egen version i det originale Biology Letter, kan du downloade det gratis her: http://rsbl.royalsocietypublishing.org/content/9/5/20130417