Havørnene var tilbage - DOF sendte live fra reden igen i 2015

Her var der spændende kig til landets mest populære par havørne direkte fra den vilde danske natur. Du kunne følge med og oplev rugning, æg og spændende adfærd direkte.

SENDINGEN SLUTTEDE 31. august 2015. Se eller gense mange af de spændende scener fra havørnenes familieliv i 23 videoer.

Se eller gense højdepunkter fra familie-liv 2015 her:

 

Se alle de fascinerende videoer fra ørnereden her

Neden for kan du se sammenklip fra ørnenes ynglesæson i 2014.

Ørneparret i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog er blevet det bedst overvågede i Danmark nogen sinde, efter at DOF i 2013 satte et kamera op ved reden og dermed dokumenterede begivenheder, som det normalt er helt umuligt for os at følge med i.

Ørnene gør det igen efter æggerov

Det erfarne par fik røvet de to æg i marts, da en husmår rendte med begge æg i gabet - et ad gangen. Se den fascinerende video af husmårens besøg i mørket herunder.

Det sker sjældent, at havørne lægger æg igen efter et kikset yngleforsøg, men heldigvis for vores bestand af vores største rovfugl og for alle os seere gjorde de det alligevel, og det første æg i anden omgang blev lagt for åben skærm 17. april og 2. æg i overværelse af en meget interesseret han 20. april. Se den skønne video herunder.

 

Ørnesæsonen 2014

Havørnens succes som dansk ynglefugl fortsatte i 2014. I alt var 61 territorier besat, og 46 af parrene havde succes med årets yngleforsøg. Hele 83 unger kom på vingerne, hvilket bringer det totale antal danske havørneunger siden 1995 op på 493.

Herunder kan du se eller gense klip fra ørnereden på Lolland i ynglesæsonen 2014.

Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1995 efter at have været fraværende siden 1912, hvor den forsvandt som følge af efterstræbelse i form af jagt og forgiftning.

Webkameraet var oprindeligt en del af Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, som blev støttet af Villum Fonden, men i år er kameraet finansieret af de mange Facebook-brugere, der har doneret penge til det i 2014.

Læs mere om Projekt Ørn.

Se flere klip fra havørnereden på DOF's YouTubekanal.

Følg havørnene på facebook.

Mulighed for sort skærm og grønne pletter

Ganske som sidste år er der tekniske udfordringer forbundet med at sende fra en ørnerede. Vi kan for eksempel ikke garantere, at internetforbindelsen til reden altid er stabil, så muligvis vil der i perioder være sort skærm af den grund.

En dårlig internetforbindelse kan også forårsage grønne pletter på skærmen; dette forekommer primært på mobile enheder som iPad og smartphone.

En anden udfordring er antallet af soltimer. Kameraet kører på batterier, som oplades ved hjælp af solceller, og det danske forårsvejr er - som alle ved - en smule humørsygt. I 2013 fik vi sne, som lå og skyggede for solcellerne i dagevis, og vi må derfor på forhånd advare om, at noget lignende kan ske i år.

Alligevel har vi altså valgt at tænde for kameraet. Vi optager det hele og vil gøre vores bedste for, at ingen bliver snydt for de vigtigste begivenheder.

Ser du noget spændende?

Send os gerne et tip, eller skriv en kommentar herunder, hvis I ser noget særligt spændende på reden. Gerne med dato, tidspunkt og en kortfattet beskrivelse af, hvad I har set.

Vi vil meget gerne høre fra jer.

Nu er havørnene tilbage på reden i reservatet Saksfjed-Hyllekrog på Lolland. På billedet her ses et æg, men ørnene ruger i øjeblikket på to. 

Kommentarer

Hvor er det vildt, at der er kommet æg. Hvor er det dygtige ørne. Så starter hele spændingen igen.

Så lykkedes det heldigvis! Jeg har lige set ørnemor med et æg i reden :-)

...efter lidt trippen rundt kom det endelig omkring kl 12:28
Held og lykke og ikke flere mårbesøg.

kl.12-27-15
lagde damen det første æg

9.47 musvit hopper rundt i den tomme rede, leder måske efter redemateriale

17. april kl. 08,50 - kameraet er ca. 5 min. foran alm. tid. Begge ørne i reden. Hunnen ligger på "gryden", hannen stirrer på omgivelserne. Det er sjovt at se, når de nærstuderer noget. Næbbet stikkes så langt frem, og de ligesom dykker med hovedet, så nakken nærmest går i forlængelse af ryggen. Der stirres godt nok intenst. Der er også livlig aktivitet hos stærene, som har travlt med at etablere deres rede under ørneredens kant ovre i venstre side.

17. april kl. 06,20: Begge ørne står i reden. Ingen æg.

Kl 20.23: en lidt klodset landing på ryggen af magen - og lidt "næbning" inden de falder til ro i reden.

16. april kl. 15,50: De to ørne ligger skulder ved skulder. Det ser meget fredeligt og smukt ud.

Her kl 07.25 er begge ørne på reden og hunnen (tror jeg) er i gang med at spise en sort fugl - mon ikke det er en blishøne. Hun tog lige hovedet i én mundfuld! Endnu ingen æg.

Kl. 7.19 kom han flyvende ind med en blishøne, som hun rejste sig op og gik i gang med mens han flyttede lidt rundt på redematerialet. Stadig ingen æg.

16. april kl. 07,20 ankommer hannen med frisk blishøne. Han tager selv førsteretten, men mon ikke, der også bliver noget til hunnen.

16. april kl. 06,35 (kameratid) kommer begge ørne flyvende og lander næsten samtidig i reden. Et fornemt syn. 5-6 minutter opholder de sig sammen, hvorefter hannen flyver væk. Hun putter mere blødt fyld i den lille gryde i reden og lægger sig til rette. Men lægger hun noget? I hvert fald ikke æg endnu.
Forstår ikke Lise Modeweg, at du ikke kan åbne den sorte firkant med videoen aller øverst. Det må være et problem hos dig, når vi andre kan.
Til Jer, der ikke ved det: Hvis I klikker på forsiden og derefter ctrl. End, kommer I over til de nyeste kommentarer, altså p.t. side 3.
Godmorgen !

Nu hAr fulgt havørnen de sidste 2 år. Jeg har prøvet forgæves at få dem igen på skærmen. Der har været bøvl, det ved jeg. Nu skulle det være bedre. Jeg ser kun de gamle videoer og intet fra nu . Hvordan bærer I andre interesserede jer ad med at følge med ? Og få connection ?? Suk.

Jammen Bjarne. Du har sikkert ret, og det er jo ret flot, hvis det er sådan, det er. Synes nu, at reden har været tom meget af tiden i dag - også i regnvejr -. På den anden side, vender de hele tiden tilbage, og lige nu kl. 21,15 ligger der igen ørn i reden

Jeg ved ikke om det er sandheden om de udbredte vinger, men for mig så det ud, som om hun prøvede at undgå, at reden blev gennemblødt. Med andre ord, hun legede paraply!

15.04. kl. 09,40 (kameratid). Hunnen har igen indtaget normal stilling. Der er ingen æg. Havde ellers håbet, at den underlige stilling betød æglægning.

15. april kl. 09,18 iflg. kamerauret, men 09,13 iflg. alm. ur: Hunnen ligger stadig med helt udspredte vinger. det har hun gjort længe nu. Det ser imponerende - og lidt overraskende - ud. Hun har vendt sig. Tidligere lå hun med hovedet den anden vej, men stadig med fuldt udspredte vinger.
Så godt stærene i morges. Sjovt, hvis vi også kan følge dem.

KL.830 her til morgen ser jeg ørnemor med vidt udbredte vinger som hun har fanget et bytte hvad mon der lige sker her?

Den ene af havørnene ligger lige nu på reden med vingerne slået ud...

I aftes 21.52 lå der ørn på reden. Hunnen har ligget lang tid her til morgen - rejst sig et par gange, uden at man kunne se, om der var æg.
Desuden ser det ud til, at stærene har fundet deres ynglested. 8.25 kom de begge med materiale til deres rede i venstre side af havørnereden.

14. april kl. 16,00: Glem det optiske bedrag. Det er vist kun mig, der kan se det. Men pragtfulde billeder af de to ørne. En på reden og en på redekanten. Jeg tror, det er hannen, der ligger på rede lige nu, og den store hun er netop fløjet. De ser godt nok sunde og stærke ud.

14. april kl. 13,58: Det må vel være et synsbedrag, men prøv at se i venstre side af reden. Det ligner bestemt et foto af en person. Pudsigt.

14. april kl. 10,43: En ørn ligger i reden. Den anden - hannen - kommer flyvende til med en stor pind i næbbet. De har begge meget travlt med at udbedre reden. Sjovt at se, at det fine bløde lander i midten, der hvor æggene - ! - skal ligge, og de store grove pinde danner et forsvarsværk og et hegn for - ! - ungerne, når de begynder at være nysgerrige. Et rådyr passerer under reden. Alt er egentlig idyl.

Dejligt at se, at kameraet kører, og at ørnene er tilbage på reden. Ørnene tror på muligheden, hvorfor skal vi andre så gå og tvivle?. Naturligvis var det tragisk, at de første æg forsvandt for næsen af os alle, men der ligger også vigtig information heri.

Morgen i havørnereden: 2 stære har været på besøg, gæssene flyver af og til skræppende forbi, spætten hakker løs, så det gjalder ud over området, fasanen hoster i skovbunden, diverse fugle synger, ørnene passer vagtsomt reden.

14.04. kl. 06,35: Ja, ørnen ligger i reden. Herligt. Der ligger masser af madrester, så der leves i den rede.
Og VUPTI: kl. 0,38 lander også hannen i reden, og de har godt nok travlt de to. Retter reden til og prøver denne lille "gryde" af. Hunnen lægger sig igen. Der må være æg på vej.

JEG tror på æg nu, efter at have set her til morgen, at hunnen ligger på reden, og at der er kommet friske forsyninger af gran; det ser dejligt ud!

Ja, og tom er reden også 13.04. kl. 22,07, men rart overhovedet, at kameraet igen fungerer. Nu må vi bare nyde, hvis vi ser de store fugle. Personligt tror jeg ikke på unger i år. Men er da parat til at blive glædeligt overrasket !

der skal selvfølgelig stå at reden er TOM

kl ca 17.43 letter begge ørnene og afslører at reden er to. ØV

Nu har de begge været på reden snart en time, og de sidste 5-7 minutter har de været meget olmt observerende på et eller andet nedenfor reden.

Og 8 min. senere, kl. 15.59 er de begge på reden.

Den ene ørn ligger på reden.

Hunnen har forladt reden og den er stadig tom.

Kl. 12.45: Begge havørne er i reden.

Kære alle vi har lige tændt for billedet. Vi forsøger nu en midlertidig løsning, der forhåbentlig giver billede minimum 2-3 dage, og forhåbentlig mere endnu. 
Imens forsøger vi at finde en langtidsholdbar løsning, med batterier, der virker - og bliver ved med det. 
Lige nu ser det ud til, at vi 2 gange har fået leveret de forkerte typer batterier, og at de ikke bliver ladet op, selv om der har været sol på. 
Vi skal hele tiden afveje hensynet til ørnene, og derfor kan der nogle gange gå lang tid, før vi kan gøre noget. 
Status for ørnene er, at de søndag er set parre sig på redekanten, og senere var de i luften over reden. Det giver håb om nye æg, men intet er givet endnu. Så lad os håbe det bedste for ørnene og for kameraet!

I dag kl.1054 parrede ørnene sig på redekanten,og senere var de i luften over reden.
Det kan ikke vare længe før det første æg er lagt!

Tak Rasmus.
Det var rart at høre de stadig er omkring reden. Så er der håb endnu.

Tusind tak Rasmus Romme. Det er jo SÅ dejligt at høre lidt om livet omkring ørnereden. Det er vel yderst tvivlsomt , om der kommer unger i år. Et lille bitte håb er der vel endnu.

Jeg kommer i reservatet næsten hver dag og har orienteret her hver gang jeg har set ørnene!
i dag kl.18 sad begge ørne tæt på reden,så der er nok ikke æg endnu!
I onsdags var begge ørne højt til vejrs mens de legede tagfat,så forelsket er de da!

Når nu vi ikke kan følge ørnene er der så ikke en lokal ornitolog der kunne fortælle om de i det mindste er i reden.

Jeg kan godt forstå, at I er ved at miste tålmodigheden, og jeg ville ønske, at vi kunne gøre "et eller andet effektivt". Men lige nu vejer hensynet til ørnene tungere end behovet for at følge med, og derfor er vi nødt til at gå nænsomt frem. Vi forsøger at få skiftet batterierne og tjekket den del af systemet, som ligger i god afstand til ørnereden - men hvis der er problemer med kamera eller andet nær reden, så kan vi desværre ikke gøre noget ved det nu. Det er jo efterhånden tydeligt, at solmangel ikke var problemet, og vi gør vores bedste for at finde frem til problemet og løse det. 

Nu er det ved at være hårdt at vente. Hvor længe skal vi holdes på pinebænken? Det ville være dejligt at kunne se ørnereden igen og få at vide, om der igen skulle blive en spændende og begivenhedsrig ynglesæson for de smukke fugle. Er det ikke muligt at gøre et eller andet effektivt?

så vidt jeg husker er uglecam hægtet direkte til el-nettet, og derefter ikke afhængig af solceller

Lidt besynderligt, at solmangel er forklaring på, at ørnekameraet ikke kører.
Der var mange timers sol i påskedagene.
Uglekameraet kører uden problemer hele tiden, dag og nat.

Ligefrem velsigne med strøm er måske for meget at forvente, men jeg vil være tilfreds, hvis bare batterierne vil gå i gang igen - naturligvis med Moder Sols hjælp.

Kære alle sort skærm-frustrerede havørnefans. Vi kan kun sige, at det er mangel på sol, der er årsagen til udfaldet. Billedet kom på helt af sig selv i fredags, da solen havde skinnet nok på solcellerne til at velsigne batterierne med nok strøm. Så der er desværre ikke andet at gøre end at vente, til solen atter skinner nok til at levere stabilt billede. Vi ved ikke, om ørnene har lagt æg. Men vi håber på begge dele snarest muligt.

7. april kl. 06,23: Ærgerligt, at kameraet har været ude af drift de sidste dage. Så vi aner ikke, om der sker noget i reden.
Håber, der kommer gang i det igen.

Jeg fik vist lagt denne kommentar et forkert sted, så jeg prøver igen:
Kære site-ansvarlige, en stille bøn: Kunne det sørgelige billede af det smadrede ørneæg ikke blive lagt lidt længere ned på siden, så det ikke - stadigvæk - er det første man ser, når der logges ind. Det ér et meget relevant billede, men også trist, og måren afskrækker det jo nok ikke alligevel.

Sider