Havørnene var tilbage - DOF sendte live fra reden igen i 2015

Her var der spændende kig til landets mest populære par havørne direkte fra den vilde danske natur. Du kunne følge med og oplev rugning, æg og spændende adfærd direkte.

SENDINGEN SLUTTEDE 31. august 2015. Se eller gense mange af de spændende scener fra havørnenes familieliv i 23 videoer.

Se eller gense højdepunkter fra familie-liv 2015 her:

 

Se alle de fascinerende videoer fra ørnereden her

Neden for kan du se sammenklip fra ørnenes ynglesæson i 2014.

Ørneparret i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog er blevet det bedst overvågede i Danmark nogen sinde, efter at DOF i 2013 satte et kamera op ved reden og dermed dokumenterede begivenheder, som det normalt er helt umuligt for os at følge med i.

Ørnene gør det igen efter æggerov

Det erfarne par fik røvet de to æg i marts, da en husmår rendte med begge æg i gabet - et ad gangen. Se den fascinerende video af husmårens besøg i mørket herunder.

Det sker sjældent, at havørne lægger æg igen efter et kikset yngleforsøg, men heldigvis for vores bestand af vores største rovfugl og for alle os seere gjorde de det alligevel, og det første æg i anden omgang blev lagt for åben skærm 17. april og 2. æg i overværelse af en meget interesseret han 20. april. Se den skønne video herunder.

 

Ørnesæsonen 2014

Havørnens succes som dansk ynglefugl fortsatte i 2014. I alt var 61 territorier besat, og 46 af parrene havde succes med årets yngleforsøg. Hele 83 unger kom på vingerne, hvilket bringer det totale antal danske havørneunger siden 1995 op på 493.

Herunder kan du se eller gense klip fra ørnereden på Lolland i ynglesæsonen 2014.

Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1995 efter at have været fraværende siden 1912, hvor den forsvandt som følge af efterstræbelse i form af jagt og forgiftning.

Webkameraet var oprindeligt en del af Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, som blev støttet af Villum Fonden, men i år er kameraet finansieret af de mange Facebook-brugere, der har doneret penge til det i 2014.

Læs mere om Projekt Ørn.

Se flere klip fra havørnereden på DOF's YouTubekanal.

Følg havørnene på facebook.

Mulighed for sort skærm og grønne pletter

Ganske som sidste år er der tekniske udfordringer forbundet med at sende fra en ørnerede. Vi kan for eksempel ikke garantere, at internetforbindelsen til reden altid er stabil, så muligvis vil der i perioder være sort skærm af den grund.

En dårlig internetforbindelse kan også forårsage grønne pletter på skærmen; dette forekommer primært på mobile enheder som iPad og smartphone.

En anden udfordring er antallet af soltimer. Kameraet kører på batterier, som oplades ved hjælp af solceller, og det danske forårsvejr er - som alle ved - en smule humørsygt. I 2013 fik vi sne, som lå og skyggede for solcellerne i dagevis, og vi må derfor på forhånd advare om, at noget lignende kan ske i år.

Alligevel har vi altså valgt at tænde for kameraet. Vi optager det hele og vil gøre vores bedste for, at ingen bliver snydt for de vigtigste begivenheder.

Ser du noget spændende?

Send os gerne et tip, eller skriv en kommentar herunder, hvis I ser noget særligt spændende på reden. Gerne med dato, tidspunkt og en kortfattet beskrivelse af, hvad I har set.

Vi vil meget gerne høre fra jer.

Nu er havørnene tilbage på reden i reservatet Saksfjed-Hyllekrog på Lolland. På billedet her ses et æg, men ørnene ruger i øjeblikket på to. 

Kommentarer

Sikken succeshistorie. Sikken oplevelse for alle os, der har fulgt ørnenes arbejde hele vejen. Nu kan vi glæde os til at se arbejdet med ungerne.

Hurra for en nyhed! Find kort video på dof.dk

12.27 vagtskifte med kig til unge og æg.

Så er der sandelig en lille bitte unge i reden. Det andet æg ligger fint ved siden af den.
Spændende, om det også klægges

Har lige fået et glimt af den første unge her kl. 10:54

Så lige et glimt af den første ørneunge:-))

så er den første unge ankommet

Kl. 7.21 var begge ørne på reden. Den rugende med vingerne skærmende for regnen.

Kan man ane en lille sort plet på det ene æg (9.06)???? Spændende :-)
Det ser ud som om stærene bor i underetagen, dels er de ofte med på billedet, de ser ud til at være rolige, pusler sig, hannen hoppede op på hunnen og ellers sidder de tit og kigger sig omkring. Men havørne giver vel også en vis sikkerhed for stærene?

Havørnen stirrer intenst på de to æg. Kan der komme lyde fra dem ? Faktisk ligger de frit et stykke tid, inden den store ørn genoptager rugningen.

Og stærene har tydeligvis unger i deres rede på ydersiden af ørnereden. Har lige set den ene stær komme hjem, hvorefter den anden straks flyver ud, så der er travlhed med at skaffe mad til de grådige unger.

Ja, det er dejligt at se ørnereden igen, og egentlig ser der jo ud, som da vi "forlod" den! Der ruges stadig. Vi er heldige, at billedet kom tilbage, inden æggene udklækkes. Nu krydser vi fingre for et godt forløb. Det er helt fantastisk, hvis det lykkes, efter det drama, der fandt sted i den rede.

hvor er det godt, vi havde lige talt om hvor ærgeligt det var for DOF at det gode projekt ikke ville fungere, så åbnede jeg Face Book og så den gode nyhed, vi krydser fingrer for at vi får lov at se udklækningen. Tak for en god forening.

Ih, hvor herligt vi kan se ørne-tv igen, og hvilken spændende tid der forestår.
Tak til de dygtige teknikere og information fra DOF.

Det glæder os meget. 
Tak for jeres tålmodighed! Det har været frustrerende med sort skærm i så lang tid, men vi har været nødt til at gennemteste og gennemfikse noget teknik, der var stået af, og har givet os alt for mange timer med sort skærm. 
Det, og at det hele foregår i Danmarks vilde natur, har gjort det temmelig svært og tidskrævende.
Vi giver ingen garantier, men vi håber meget, vi har løst problemerne én gang for alle, så vi kan se med, når æggene klækker. 
(Der kan dog i perioder være sort skærm, hvis software får et sammenbrud. Men det plejer vi at kunne fikse.)
Æggene klækker formentlig fra torsdag i næste uge og fire dage frem. Rugning er typisk 38-42 dage.

Vi arbejder på at få repareret anlægget, så vi kan sende igen. Det har givet nyt om, hvordan ørne og æg har det. Læs om det og se videoen under Kort Nyt http://pandion.dof.dk/kort-nyt/video-%C3%A6g-har-det-godt

Kære alle, vi arbejder på at finde ud af, hvad der nu foregår med kameraet og billedet ud til jer. Det er svært at sige, hvad der er galt, især fordi vi ikke bare kan rende ind til ørnene i tide og utide for at tilse teknikken. Vi håber, vi får løst problemerne hurtigst muligt. Heldigvis kan vi nyde ugleungen mere og mere nu, og ørnene ligger "bare" på æg i en rum tid endnu, så vi er et godt stykke fra klækning.

Der har været sort skærm hos ørnene i flere dage. Det bliver spændende at se, hvad situationen i reden er, når der kommer billede på igen.

Da jeg kl. 20 15. kikker på reden ser jeg hannen ligge og ruge kort efter kommer hunnen umidelbart der efter flyver de væk sammen så tænker jeg hvad nu ????? men to min. senere kommer ørnemor tilbage.

Netop, som jeg går ind, ser det ud til, at ørnene har afsluttet et måltid. Fra fjerkræ. Hunnen står på redekanten lige foran kameraet. Hun er stor og imponerende at se på. Hun letter, og hannen går i gang med at ruge.

Jeg kan kun blive glad, når jeg ser ørnehannen passe æggene. For lidt siden "strakte han ben", trillede de to æg lidt og gik videre med rugearbejdet-

Kl. 20.56 var der vagtskifte - stille og roligt.

Begge ørne er i reden. Hunnen ruger. Han samler redefyld og skubber det ind under hende. Han er ivrig efter at overtage. Nibber hende og skubber, og til sidst overgiver hun sig. Han triller lidt de to store æg. Hunnen er mægtig stor, når hun sådan står på redekanten. Hun letter og flyver bort.

Bliv endelig ved med at beskrive øjeblikssituationer, jeg nyder kommentarerne hver gang. Hvis der ikke er noget fra Lena eller Lise, er det lige før jeg bliver bekymret. Bjarne

Jeg er rigtigt glad for dine kommentarer, ville savne dem hvis du skruer ned. Jeg har i perioder travlt og kigger kun lidt en gang i mellem, derfor rigtigt rart at kunne læse om de "hverdagssituationer" du beskriver. mvh Berit

Enig med hans Henrik. Og Lena, fortsæt du bare. Det er godt du ser og beskriver. Helt ærligt, så er der ikke så megen ivrighed på Facebook som på Pandion live . Med hilsen fra mig, Lise.

Enig med hans Henrik. Og Lena, fortsæt du bare. Det er godt du ser og beskriver. Helt ærligt, så er der ikke så megen ivrighed på Facebook som på Pandion live . Med hilsen fra mig, Lise.

Jeg synes personligt at det er hyggeligt at der er nogen der skriver indlæg her.

Det er også med til at holde pandion i live.

Mvh. Hans Henrik.

Jeg beder mindeligt om, at dette ikke bliver til en debat. Jeg er klar over, det drejer sig om min person. Det var jeg i forvejen, for Eva Høeg dame ringede mig op privat i går. Jeg har aldrig ønsket at genere nogen som helst.
Venlig hilsen Lena Pape

Der har i år været utroligt mange (langt over 100!!) personlige kommentarer, som måske i virkeligheden snarere hører til på Facebook?!? DOF inviterer os jo til at skrive med denne instruks: "Send os gerne et tip, eller skriv en kommentar herunder, hvis I ser noget særligt spændende på reden. Gerne med dato, tidspunkt og en kortfattet beskrivelse af, hvad I har set." Formålet er vel, at vi lynhurtigt kan orientere o, når vi logger på igen - og DOF kunne fx ud fra vores beskrivelser finde klippet med æggetyveriet, den nye æglægning og forhåbentlig om en måneds tid ægklækningen.
For mit vedkommende finder jeg de mange øjebliksbeskrivelser som unødig støj på senderen, for alle der går ind på disse sider, har vel det til fælles, at det er en helt igennem unik oplevelse at få lov at tage del i ... uden at vi af den grund har behov for at læse andres dagbogslignende eller lommepoetiske kommentarer om dette eller hint?
Jeg håber, vi kan få seriøsiteten tilbage i dette forum, så det kun er det ”særligt spændende på reden”, der rapporteres – så det atter kan blive relevant og vedkommende at følge med på disse sider.

Nej, du er ikke alene. Jeg kigger ind et par gange om dagen, og nyder dine kommentarer. Og ørnene, selvfølgelig. Tak!

Ja, det er spændende. Det ser ud, som om der er er kommet en ordentlig kvast tørt græs yderligere i reden. Det er jo kun små ting, der p.t. foregår i den rede, men når man alligevel tager et dagligt kig, får man jo lyst til at dele de små iagttagelser med andre. Alt i alt giver det jo et fantastisk indblik i livet i sådan en ørnerede.

SÅ BLEV DER "REDT REDE OG VENDT ÆG" HVOR ER HUN EN OMSORGS ØRNEMOR

Næn nej, du er skam ikke alene. Også jeg - og utvivlsomt mange, mange andre, - er inde for at "passe ørnene" i hvert fald en gang om dagen - men der sker jo ikke så meget i reden lige nu. Mon ikke der bliver gang i skriverierne når nu er kommer unger. Sådan gik det da i hver fald sidste år. Men i øvrigt hyggeligt også at følge med i andres observationer, selv om det "bare" er, at "nu er det hunnen der ruger", o.l. For det ér da en stor gave at få lov at følge med i disse pragtfulde fugles hverdag.

Hallo, er jeg alene om denne side? For mig at se, står hannen mere op, end han ligger på æggene, men det kan være vanskeligt at vurdere i den vinkel, man ser det.

Det var overraskende for mig her til morgen at læse, at havørnen - vores ven - selv kan finde på at tage æg eller unger fra f.eks. skarvreder. Det giver lige anledning til lidt eftertanke.

Fredeligt morgenlook fra ørnereden. Der har åbenbart lige været vagtskifte. Da jeg åbnede i morges, rugede hunnen. Nu ser det ud til at være hannen. Der er ikke så mange madrester.

Endnu engang får vi lov at se de fine æg, som der ruges intenst på.

Der pudses fjer, og de to æg er synlige. Jeg tror, det er hunnen. Derefter rokker hun på plads og lægger sig til rette på æggene. Ro til nat !

Jeg tror, det regner, og det er rørende at se, hvorledes hun gør sig så bred som muligt, for at holde reden tør.

Let åbent næb, udbredte vinger og en vippende hale, sådan er billedet lige nu.

Så fik man lov at se, hvordan æggene har det. Hannen rejser sig op, råber lidt, og vrikker sig igen til rette over æggene. Men det ser rigtig fint ud. To store æg. Det er en fantastisk historie, at ørnene er nået så vidt igen.

Sådan en regnvejrsdag vender billedet pludselig tilbage. Men det er vel nok dejligt. Jeg tror, det er hannen, der ruger lige nu.

så er der hul igennem igen og jeg har lige set vagtskifte rigtigt dejligt.

Ja, det er jo ærgerligt, men vi håber, der er billede på, når æggene skal klække m.v.
Så er det godt, vi har Den store Hornugle, for det bliver sjovere at følge livet i den rede hver dag fra nu af.

Lidt ØV, ingen optagelse til morgen, da kameraet er "frosset" fast. Håber det kommer igang igen snart.

Det er nu ørnehunnen, der ruger, og det er egentlig smukt at se, hvordan hun i strid blæst sørger for at ligge godt og tålmodigt på sine æg.

23. April kl 18,15: det er nu hannen, der ruger. Jeg mener, det var hunnen for en halv times tid siden. Jeg tror, der er koldt deroppe i reden, men æggene skal nok blive holdt varme.

23. April kl 15,15 er der liv i kameraet igen. Dejligt. Hunnen ligger på æggene med let åbent næb. Solen skinner på Lolland.

Sider