Havørnenes unger er fløjet fra reden

Nu kan vi endelig bekræfte med levende billeder, at havørnenes ungerne fra DOF's havørne-tv er fløjet hjemmefra.

Det har været længe undervejs og mange af jer seere har fulgt ivrigt med i ungernes færden ud af reden.

Men nu kan vi endegyldigt slå fast, at ungerne er fløjet fra reden.

Optagelserne er fra den 20. august og viser hunnen flyve fra reden.

De første optagelser af en udfløjen unge er dog dem af hunnen, der ankommer til reden, som du ser senere i videoen. De er fra samme dag, men halvanden time tidligere, som du kan se på uret i hjørnet.

Endelig ser du også hannen ankomme til en tom rede med bytte og helt slippe for at blive overfaldet af sultne unger. Han overvejer situationen nogle minutter, før han letter med byttet igen.

Dermed har årets utrolige stream- og ynglesæson hos hele Danmarks mest populære havørne-familie nået endnu et højdepunkt.

Forhåbentlig kan vi stadig nyde ungerne en tid endnu, når de vender tilbage til reden for at hvile efter flyveturene.

Kommentarer

Så er det vist "farvel og tak" fra ørnenes side - har i hvert flad ikke set dem i et par døgn, og herfra skal også lyde en stor tak til DOF for den helt usædvanlige oplevelse, det har været at følge disse stolte fugle. Og tænk, at det lykkedes at få to flotte unger på vingerne efter røveriet af de første æg. Flot og stort at være vidne til. Også tak til alle jer, der trofast har indtastet store og små begivenheder. Herligt at kunne følge med, selv om man ikke selv har PC'en åben konstant. Så: TAK FOR I ÅR !