Kommune dropper brug af rottegift i det åbne land

DOF roser Lolland Kommune, fordi fuglefarlige rottegifte i det åbne landskab er blevet fjernet og erstattet med smækfælder. DOF har advaret kommunen om risikoen ved giftudlægningen, der er en alvorlig trussel imod rovfugle og ugler.

En lang række såkaldte giftstationer med langsomt virkende rottegifte er blevet fjernet fra grøftekanterne i den østlige del af Lolland Kommune.

I stedet er rottegiftene erstattet af smækfælder, der dræber de uønskede gnavere, og som ikke kræver utilsigtede dødsfald blandt rovfugle og ugler. 

Fjeldvågen, som er vintergæst her i landet, ses ofte i det åbne landskab, hvor den spejder efter gnavere. Dermed er fjeldvåger også i fare for at komme i kontakt med forgiftede rotter på Lolland denne vinter. Foto: Jan Skriver.

Kommunens ændrede strategi kommer, efter at DOF med dokumentation fra flere undersøgelser har påpeget, at brug af rottegifte i det åbne landskab udgør en trussel for en lang række arter af rovfugle og ugler.

Læs artiklen: Rottegifte i landskabet truer ørne og ugler.

Lolland huser Danmarks største regionale bestand af havørne, og rottegifte i terrænet vil være en tikkende bombe under de store rovfugle.

Vi har erstattet alle vores giftstationer langs op imod 110 kilometer grøfter med cirka 50 kasser, hvori der er smækfælder.

Vi har ikke turdet risikere en dårlig sag med en giftdød havørn eller en anden rovfugl, så nu forsøger vi udelukkende at bekæmpe rotterne mekanisk i det åbne landskab, siger Bent Lund, der er teknisk assistent i Lolland Kommune.

Fælder frem for gifte

Kampen mod den brune rotte, der er et stort problem på Lolland med øens mange marker med sukkerroer, vil fortsætte langs grøfterne, men det vil ske i større pagt med omgivelserne uden brug af gifte.

Vi har cirka 1.000 kilometer grøfter i kommunen, og der er mange steder så talstærke rottebestande, at rotterne i stor stil søger mod huse. Nu fortsætter vi kampen, men vi løser problemerne mekanisk. Smækfælderne, der kun skal tjekkes hver anden eller tredje dag, skal bruges langs alle vores grøfter de næste cirka 10 år, siger Bent Lund.

DOF glæder sig over, at ørne, musvåger, kærhøge, glenter, tårnfalke og ugler, der æder mange mus og rotter, nu slipper for risikoen for at få rottegift i sig på øen.

Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at et stort antal dyr og fugle får rottegift i kroppen i områder, hvor der bliver brugt gift mod rotter. Man kan ikke begrænse spredningen af giftene.

De fleste undersøgelser af dødfundne rovfugle og rovdyr i områder, hvor rotter bliver bekæmpet med gift, dokumenterer, at mellem 60 og 100 procent af de døde rovfugle og rovdyr har rottegift i kroppen.

Enten dør de direkte af dræbende doser, eller også svækkes de og bukker langsomt under, siger Ole Friis Larsen, der er medlem af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) hovedbestyrelse.

Musvåge jager gnavere og æder gerne ådsler. Foto: Jan Skriver.

Han synes, det er et fint træk af Lolland Kommune at ændre sin strategi til rottebekæmpelse på baggrund af saglig kritik og sober dokumentation.

Autoriserede rottebekæmpere har lov til at bekæmpe rotter med gift i Danmark, men metoden er meget problematisk, når den finder sted i det åbne land, hvilket vil sige uden for bygninger og tekniske anlæg.

Det er et godt signal at sende, når Lolland Kommune nu vælger smækfælder, så rovfuglene slipper for giftrisikoen, siger Ole Friis Larsen, der understreger, at DOF på andre måder støtter bekæmpelse af den brune rotte, der er en invasiv art i Danmark.

Mange steder, blandt andet på mindre øer, er den brune rotte en stor trussel for en lang række arter af jordrugende fugle.

Det er kun metoden med brug af gifte i det åbne land, vi er imod, fordi det nu engang truer andre dyr og fugle, siger Ole Friis Larsen.

FAKTA

Lolland Kommune har droppet brugen af rottegiften Racumin Pasta i det åbne landskab.

Denne gift er et såkaldt antikoagulerende middel, der forhindrer blodet i at størkne. Det vil sige, at en rotte, der æder giften, dør langsomt af indre blødninger.

Der kan gå 3-8 dage, før en rotte, som har ædt Racumin Pasta, dør.

Rovfugle som musvåge, fjeldvåge, rød glente og tårnfalk, der jager gnavere i åbent landskab, er særligt udsat for rottegifte.

Blandt uglerne er mosehornugle, skovhornugle, slørugle og stor hornugle blandt nattens muse- og rottejægere i åbent terræn.

Også ørne, der gerne æder ådsler, kan snuppe svækkede eller døde rotter.

Lolland huser op imod en halv snes par ynglende havørne i Danmarks tætteste regionale bestand.

Hos pattedyrene jager ræv, lækat og brud gnavere og må på den konto placeres i risikogruppen for at få rottegift i sig.

Racumin Pasta bruges i Danmark landet over i metalkasser nær bygninger og huse, hvor rotter lokkes ind for at æde af giften.

Yderligere oplysninger

Dansk Ornitologisk Forening, (DOF): Tlf. 33 28 38 00.

Ole Friis Larsen, medlem af DOF’s hovedbestyrelse: Tlf. 40 91 80 71.

Knud Flensted, biolog, DOF: Tlf. 33 28 38 33 (direkte), mobil: 21 24 22 75.