Liv og død for trækkende rovfugle

Et nyt studie af dødeligheden blandt langdistancetrækkende rovfugle, som DOF har bidraget til, viser at trækket frem og tilbage mellem yngleområde og vinterkvarter udgør den farligste del af fuglenes årscyklus.

Knap en tredjedel af de danske ynglefuglearter overvintrer syd for Sahara. Ret beset kommer de kun til Danmark for at yngle, og straks ynglesæsonen er ovre, er de på vej sydover igen.

Det betyder, at de kun er at finde ved ynglepladserne i 3-6 måneder om året, med lidt forskel fra art til art; resten af året tilbringer de på træk eller i overvintringskvarteret.

Spørgsmålet er, hvilken tid af denne livscyklus, der er mest farlig for en fugl?

For de fleste arter ved vi ikke meget om det, men et nyt studie giver os viden om, hvornår på året dødeligheden er størst for langdistancetrækkende rovfugle, der yngler i det nordlige Europa og har vinterkvarter i Vestafrika syd for Sahara.

Artiklen ”When and where does mortality occur in migratory birds? Direct evidence from long-term satellite tracking of raptors”, der er skrevet af hollandske Raymond Klaassen m.fl., er netop publiceret i Journal of Animal Ecology.

17 rørhøge med satellitsendere indgår i det store studie af mortalitet hos langdistancetrækkende rovfugle. Foto: Torben Andersen.

I artiklen inkluderes data fra studier af tre rovfuglearter, der har haft påmonteret en satellitsender på ryggen (nærmest som en lille rygsæk), der vejer knap 4 % af fuglens vægt.

Formålet har været at skabe viden om fuglenes træk og overvintringsområder, hvilket har givet ny viden om de tre arter fiskeørn, rørhøg og hedehøg.

I alt 69 voksne fugle (18 fiskeørne, 17 rørhøge og 34 hedehøge) er inkluderet i dette studie. Af disse har man for 51 af fuglene vurderet, at signalerne er stoppet som følge af, at fuglene er døde, og på baggrund af disse har man undersøgt, hvor og hvornår på trækkets årscyklus fuglene dør.

Studierne af den ene af disse arter har DOF bidraget til, da danske hedehøge med satellitsendere indgår.

I alt 10 danske hedehøge har i perioden 2008-14 været forsynet med en satellitsender, hvilket har udgjort et delprojekt i DOF’s Projekt Fokuseret Fugleforvaltning og er beskrevet i Heldbjerg & Sørensen (2014).

I slutningen af juni 2012 blev to danske hedehøge påsat satellitsendere. Her ses de hollandske forskere Almut Schlaich og Raymond Klaassen fra Werkgroep Grauwe Kiekendief i gang med at sætte en satellitsender på hedehøgen Lea. Foto: Henning Heldbjerg.

Resultaterne viser, at der er en seks gange større dødsrate i trækperioderne end i perioderne med fast ophold (yngleområde/vinterkvarter). Det vil sige, at risikoen for at dø på en dag under trækket er seks gange større end på en dag i de stationære perioder.

Da trækperioderne er relativt korte, er dødsfaldene dog fordelt ud over alle sæsoner.

Dødsraten er yderligere dobbelt så stor om foråret som om efteråret, og desuden ses den interessante forskel, at dødeligheden om efteråret primært sker i Europa, hvorimod den om foråret primært sker i Afrika - i forbindelse med at fuglene krydser Sahara.

Den større risiko, der er forbundet med at trække, kan måske også forklare, hvorfor arter som hvepsevåge og fiskeørn tilbringer deres første år i Afrika, hvor de alligevel ikke er yngledygtige.

Rent biologisk er der god fornuft i at blive i det relativt sikre vinterkvarter så længe som muligt, indtil fuglene skal nordpå for yngle.

Studiet viser meget tydeligt, hvor dødsfaldene sker, men giver kun i enkelte tilfælde svar på, hvad der har forårsaget dødsfaldet.

Forklaringen på dødsfald i forbindelse med at krydse Sahara kan både være de svære vejrmæssige betingelser, der er i selve Sahara, men også at forholdene i vinterkvarteret ikke har været tilstrækkeligt gode til, at fuglene kan opnå en så god kondition, at de kan gennemføre det krævende forårstræk.

På tilsvarende vis kan der være begrænsninger i yngletiden, der giver en øget dødelighed i sensommeren og i den første del af efterårstrækket.

Figur 1. Til venstre ses en hedehøgs årscyklus opdelt på andelen af dage, som fuglen tilbringer henholdsvis på træk, i yngleområdet og i vinterkvarteret. Til højre ses den daglige dødsrate i de samme sæsoner. I figuren er der taget højde for, at antallet af dage i de enkelte sæsoner er forskellige, og figuren viser, at risikoen for at dø på en trækdag er meget større end for at dø på en dag i en af de stationære perioder.

I 10 tilfælde kender man dødsårsagen: Jagt (1), dræbt på anden vis af mennesker (1), præderet af pattedyr (1), kollision med højspændingsledning (3) og død efter udmattelse (4) - på havet (1), i Sahara (2) og nær yngleområde umiddelbart efter forårstræk (1).

Litteratur

Heldbjerg H. & I.H. Sørensen (2014): Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark. Arbejdsrapport fra Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, DOF.

Heldbjerg H. & I.H. Sørensen (in press): Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse. Flora og Fauna 120 (3): 58-62.

Klaassen R.H.G., Hake, M., Strandberg, R., Koks, B.J., Trierweiler, C., Exo, K.-M., Bairlein, F. & Alerstam, T. (2014): When and where does mortality occur in migratory birds? Direct evidence from long-term satellite tracking of two raptors. Journal of Animal Ecology, 83, 176–184*.

Rasmussen L.M., M.B. Clausen & I.H. Sørensen (2014): Projekt Hedehøg 2014. DOF’s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg.

*Klaassen et al. (2014) blev tildelt ‘Watson Raptor Science Prize’ for mortalitetsartiklen i 2014.