Musvitter værner også om privatlivets fred

Et bachelorprojekt udført af Leonora Simony og Malou Fenger fra Københavns Universitet har vist, at musvithannerne i Gribskov sænker stemmen, når de kommunikerer med deres partner i nærheden af redehullet. Den ændrede adfærd kan formodentlig forklares ved, at musvitterne på denne måde undgår at tiltrække rivaler og rovdyr.

Musvitten er en af de almindeligste fugle i den danske natur og er udbredt over hele Danmark. Redebygningen foregår i huller, ofte i træer eller opsatte redekasser. Musvitten er en territoriel, monogam fugl, men parrene finder kun sammen for en enkelt sæson. Hvert år skal hannerne derfor både etablere nye territorier og kurtisere hunnerne.

Når parrene har fundet sammen og beboet et redehul, bygges en rede, og der lægges æg. Når hunnen er inde i redekassen, er hun ofte meget afhængig af sin mage, hvis hun skal have information om, hvorvidt det er sikkert for hende at komme ud, uden at hun afslører sig selv eller redens placering over for rivaler eller prædatorer.

Musvithanner sænker stemmen, når de kommunikerer med deres partner tæt ved reden. Foto: Ulrik Bruun.

Kommunikationen mellem han og hun ved redehullet foregår med kald og sang. For at undgå at blive overhørt kan musvitterne anvende ’stille-kald’, der er en mere privat måde at kommunikere på. En sådan privatisering af kommunikationen er gavnlig, hvis der er andre i nærheden. For eksempel kan rivaler overhøre kommunikation i parringssituationer og forsøge at afbryde denne, eller rovdyr kan blive opmærksomme på musvitternes rede.

En musvit kan privatisere sin kommunikation ved at gøre lydene kortere og hurtigere. Endvidere kan fuglene bruge lyde, der er højfrekvente og bredspektrede. Lyde af denne type svækkes og aftager hurtigere med afstanden end andre lyde.

I foråret 2012 studerede vi kommunikationen mellem fem musvitpar ved redekasser i Strødam Reservatet i den sydlige del af Gribskov. I det tidlige forår blev musvithannernes sange og kald optaget. En måneds tid senere, når æggene var lagt i reden, blev kommunikationen mellem han og hun optaget, mens hunnen befandt sig inde i redekassen og hannen ude foran.

Ud fra optagelserne blev kommunikationens frekvensområde, kaldenes højeste frekvens samt lydstyrken i kald og sang målt. Forårsmålingerne blev sammenlignet med den interseksuelle kommunikation ved redekassen for at se, om der var en ændring.

Undersøgelsen viste, at frekvensområderne varierede betydeligt mellem optagelserne af hannernes kald og sange i det tidlige forår og kommunikationen ved redekassen. Frekvensområderne varierede endvidere betydeligt mellem sange og kald. Dog var der ingen ændring i kaldenes maksimale frekvens.

Vores optagelser af kommunikationen ved redekasserne viste, at lydstyrken af hannernes sang og kald var betydeligt lavere end tidligere undersøgelser af hannernes sang. Tidligere undersøgelser har vist, at hannerne synger ved en styrke på 68-69 decibel. I vores forsøg sang hannerne kun ved 59-61 decibel. Da en svækkelse af lyden på 6 decibel svarer til en halvering af lydstyrken, tyder vores målinger altså på, at hannerne kun synger med halv styrke ved redekasserne.

Musvitterne opfører sig altså på en måde, der indikerer, at de i høj grad værner om privatlivets fred, når de er tæt ved reden. På den måde beskytter hannen formodentlig både sin partner og sine unger.

Leonora og Malou modtog økonomisk støtte til projektarbejdet fra DOF's Videnskabelige Udvalg.

Læs mere om musvitten her.