Opfordring til debat om de danske fuglenavne

Snart udgives en ny international systematik, hvilket også vil resultere i en ny fugleliste med danske fuglenavne. I den anledning opfordrer Hans Meltofte her til en debat om nogle få af de danske navne. Skal navne som kortnæbbet gås & islandsk ryle bare støves af og genbruges, eller bør de udskiftes på den nye liste?

Skulle vi ikke se at få ændret nogle få af de mest uhensigtsmæssige danske fuglenavne?

Da der snart udkommer en ny international systematik, skal vi alligevel have lavet en ny liste med danske fuglenavne - noget som DOF’s Navneudvalg tager sig af.

Jeg er ikke medlem af udvalget, men vil gerne bidrage med nogle synspunkter. Mine forslag følger herunder.

Rørhøns og et par forældede ’museumsnavne’

Grønbenet rørhøne bør ændres til rørhøne. Det er et helt unødvendigt langt navn, der er ikke andre ”rørhøns” i Danmark, og en afkortning vil føre artsnavnet på linje med blishøne, vandrikse osv. Denne ændring bruges allerede i DOFT.

Og så er der et par ’museumsnavne’ fra en tid, hvor man ikke så på fugle ude i naturen, men primært havde samlinger af udstoppede eller skindlagte fugle derhjemme.

Korttået træløber bør således ændres til parktræløber.

Hvor ofte kan du bedømme længden på træløbernes tæer, når du ser dem i felten? Hans Meltofte foreslår, at korttået træløber, som ses på billedet her, ændrer navn til parktræløber. Foto: Helge Sørensen.

Kortnæbbet gås bør tilsvarende ændres til polargås eller Svalbardgås (som på svensk: Spetsbergsgås. Tundragås går desværre ikke, da det ligger for tæt op ad en race af sædgåsen).

Der er også det misvisende navn islandsk ryle, som er fra en tid, hvor man endnu ikke kendte dens højarktiske ynglepladser. Det må kunne ændres til tundraryle (eller polarryle, som den hedder på norsk: Polarsnipe).

Kun én ud af seks bestande (racer) af arten optræder nogle få uger om året på Island. Arten yngler på højarktisk tundra hele vejen rundt om Polhavet og ses langs kyster over det meste af Jorden.

De gamle travere

Endelig er der de gamle travere: Kornværling i stedet for bomlærke og bøgesanger i stedet for skovsanger.

Angående sangerne, så har Karsten Laursen lidt spøgefuldt sagt, at hvis man vil rette op på sangernes navne, så burde gærdesanger hedde havesanger; havesanger burde hedde skovsanger; skovsanger burde hedde bøgesanger og tornsanger burde hedde gærdesanger.

Men det går jo slet ikke, så lad os beholde de eksisterende navne for sangerne. De er ganske gode.

Derimod kunne vi let ændre bomlærkens misvisende navn (det er ikke en lærke!) til kornværling.

Når det ikke er slået igennem før, så er det fordi vi er i den noget besynderlige situation, at oversættere af de populære fieldguider bestemmer mere end alle DOF’s demokratisk valgte forsamlinger tilsammen.

Hvad mener du?

Lad os høre, hvad du mener, men vær rar at spare os for den totale konservatisme, hvor intet må ændres.

I så fald havde gråand stadig heddet stokand; fjeldvåge stadig heddet låddenbenet musvåge, og polarlomvien havde stadig heddet kortnæbbet lomvie.

Mange hilsner
Hans Meltofte, redaktør af DOFT

Kommentarer

Jeg har altid været meget stor ynder af de fuglenavne, som på en eller anden vis er mere personlige, og er skabt af ord, som ikke bruges i anden anvendelse (f.eks Sjagger, Stillits eller engelske Wren og Chifchaf). Er godt klar over at det vil blive noget af en arbejdsopgave at foretage dén manøvre på samtlige danske fuglenavne, hvis de alle skal være overkommeligt korte og selvforklarende, men det bør kunne ku' la' sig gi' sig på adskillige arter, som idag har et navn som er givet ud fra almindelighed, farve, størrelse osv. Men en af fodelene ved dette (udover at gi' de enkelte navne en højere grad af personlighed), ville f.eks. være at man undgår at skulle om-navngive en art, når det opdages at den f.eks. ikke længere er en spurv, men en værling istedet.

Visse læsere vil sikkert få kaffen galt i halsen, men her er lidt forslag:

Fuglekonge -> Guldi (gyldi vil ikke gå fordi det minder for meget om ordet gyldig).
Grå Fluesnapper -> Vims.
Skeand -> Vandflap.
Skestork -> Langflap.
Gærdesmutte -> Smus.
Hvid Vipstjert -> Havrevimpe (som i gammel tid).

I det hele taget bærer ældre tiders fuglenavne større præg af personlighed end nutidens videnskabelige tilgang, hvorfor man nok kan finde megen inspiration dér.

Lasse Braae mener, at hvis en art på dansk skal hedde Almindelig Skråpe burde det retteligen være Sodfarvet Skråpe. En tråd på Netfugl åbnet af Klaus Malling Olsen 09-07-2010 med titlen "Atlantskråpe?" omhandler samme problemstilling.
http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=4&thread_id=18283

Jeg har ikke noget problem med, at Puffinus puffinus hedder Almindelig Skråpe, og denne art er efter min opfattelse den ENESTE art, der med rette kan bære navnet Almindelig Skråpe. Og hvorfor så det?

Jeg skal jo starte et sted og vil starte med det klassiske spørgsmål: Hvad kom først? Hønen eller ægget ?

På tilsvarende vis kan man spørge, hvad fik først navn på dansk: arten eller slægten (gruppen)?. Det er ikke altid nemt til at vide, men for en lang række danske fuglenavne er det oplagt, at ARTEN BLEV NAVNGIVET FØRST, hvorefter de øvrige i slægten (gruppen) fulgte efter. Eksemplerne er mange, det er ofte arter, hvor arten hedder det samme som slægten (gruppen). Der er typisk tale om almindelige velkendte danske arter, som Vibe, Stær, Strandskade, Klyde, Gøg og mange flere, men også mindre almindelige arter som måske var den eneste art på den danske liste: Biæder, Ellekrage. Ørkenløber havde antagelig ikke heddet Ørkenløber, hvis man var startet med at navngive gruppen og derefter de enkelte arter.

3 arter har sidenhen fået tilføjet ordet Almindelig: Almindelig Ryle, Almindelig Kjove og Almindelig Skråpe.

Navnet ryle er lydefterlignende efter en velkendt stemme hos Almindelig Ryle; denne art er således "stamfader" til navnet ryle, og de øvrige arter er fulgt efter. Hvis slægten var opkaldt efter stemmen hos Islandsk Ryle havde vi måske kaldt slægten fra knuder: Temmincksknude, Dværgknude etc.

Almindelig Kjove hedder på islandsk Kjói og på færøsk Kjógvi (Storkjoven hedder Skúmur resp. Skúgvur); det er således oplagt at det danske navn kjove har sine rødder i Nordatlanten, og Almindelig Kjove var den "første" kjove, hvorefter de andre kjovearter er fulgt efter. At Almindelig Kjove er den almindeligste kjoveart i Danmark er af sekundær betydning, når det drejer sig, om hvorfor dén art hedder Almindelig Kjove.

Puffinus puffinus hedder på islandsk Skrofa og på færøsk Skrápur; det er således lige så oplagt at det danske navn skråpe har sine rødder i Nordatlanten, og Almindelig Skråpe var den "første" skråpe, hvorefter de andre skråpearter (Storskråpe, Lille Skråpe, Sodfarvet Skråpe og mange flere) er fulgt efter.

På Lehn Schiølers liste (1925-1927) over danske arter blev den dengang polytypiske art Puffinus puffinus kaldt Skraape; arten havde 2 racer på den danske liste: nominatRACEN hed på dansk Almindelig Skraape og var "Tilfældig Vintergæst fra Atlanterhavet", den anden race var mauretanicus (Middelhavsskraape: "Truffen en Gang som tilfældig Gæst fra Middelhavet"). Senere kom nominatracen af den stadig polytypiske art til at hedde Nordlig Skråpe.

Først omkring 1960 blev navnet på ARTEN ændret fra Skråpe til Almindelig Skråpe. I Europa Fugle (1960; Løppenthin, Poulsen og Salomonsen) var navnet Almindelig Skråpe. I den nogenlunde samtidige Danmarks Fugle (1962; red. Salomonsen og Rudebeck) var navnet ligeledes Almindelig Skråpe. Dette værk er overalt forsynet med "overskrifter" med dansk navn og systematisk(e) navn(e) samt faste "tekstbokse" med Udseende, Feltkendetegn og Stemme; herefter følger brødteksten. Under Almindelig Skråpe er brødteksten skrevet af Arne Nørrevang og han kalder tydeligvis arten fra "Skråpe"; redaktionen har derefter indsat overskrifter (med det danske navn Almindelig Skråpe) og tekstbokse. Det anføres, at "Skråpe [Almindelig Skråpe] er kun truffet en halv snes gange i landet". Det er således tydeligt, at arten ikke kom til at hedde Almindelig Skråpe fordi den var almindeligt forekommende i danske farvande. Samme værk skriver: "Den Sodfarvede Skråpe er kun truffet her i landet 4-5 gange".

Jeg vil med ovennævnte hævde, at ARTERNE hedder det samme som slægten (gruppen) fordi ARTEN er "stamfader" til navnet. Det er klart, at det ofte var således fordi den pågældende art var almindelig og velkendt, men det ER IKKE DET AFGØRENDE. 3 danske arter fik tilføjet Almindelig.

Som tidligere nævnt har jeg det helt fint med at Puffinus puffinus hedder Almindelig Skråpe. Det ser jeg ingen grund til at ændre. (Amerikanere kalder deres krikand for Green-winged Teal og vores krikand for Common Teal; logisk eftersom Common Teal er "stamfader" til navnet teal). Skulle Almindelig Skråpe hedde noget andet på dansk ville jeg anbefale Nordskråpe (ikke Nordlig Skråpe eller Nordatlantisk Skråpe). Og ikke Atlantskråpe som Klaus Malling Olsen er inde på i den tråd han åbnede på Netfugl i 2010 (se ovenfor). Det navn bruges i dag om Calonectris borealis (tidligere en race af Kuhls Skråpe); Calonectris borealis kunne passende ændres til Midtatlantisk Skråpe. Nå men det var et sidespring.

Betegnelsen "Almindelig" er gennem tiderne ofte brugt, om den almindeligste af RACERNE, hvis der var (er) mere end en race på den danske liste. Almindelig Spurvehøg, Almindelig Duehøg, Almindelig Allike og flere andre.

Ovennævnte princip med at arten hedder de samme som slægten (gruppen), når det er en enkelt art der er "stamfader" til navnet, blev skudt totalt i smadder, da Navnegruppen barslede med deres navneliste over alverdens fuglearter. Navnegruppen har ofte brugt denne løsning (artsnavn = slægts-/gruppenavn) til at springe over, hvor gærdet var lavest. Man kan jo ikke kalde Rhinoceros Hornbill for Næsehornsnæsehornsfugl; og det systematiske navn er ikke til nogen hjælp: jamen så nøjes vi med Næsehornsfugl som artsnavn. Man kan ikke bruge det danske navn Lille Jordgøg om både Lesser Ground Cuckoo og Lesser Roadrunner; jamen så kalder vi den ene Jordgøg, selv om det er oplagt, at HVIS en art af jordgøg skulle hedde kun Jordgøg, kan det ikke være andre end Greater Roadrunner. Og hvorfor Lesser Jacana skal hedde Bladhøne og kun Bladhøne, er for mig en gåde. Der er flere andre af den slags springen-over-hvor-gærdet-er lavest-navne, men da det er (endnu) et sidespring vil jeg ikke komme nærmere ind på det.

Er ganske enig med Bent i hans velformulerede indlæg.

Meltofte foreslår Bomlærke ændret til Kornværling, og han er jo ikke ligefrem den første der kommer med dette forslag. Endnu en gang bliver vi mindet om, at Bomlærke ikke er en lærke. Kornværling-entusiasterne tror næppe for alvor, at Bomlærke-fanatikerne ikke allerede ved, at arten ikke er en lærke. Man kan så spørge sig selv, hvorfor har en ændring til Kornværling så svært ved at trænge igennem. Meltofte har svaret, men det svar er helt forkert. Herom senere.

Bomlærke er ganske rigtigt ikke en lærke, nå og hvad så. Tilsvarende "fejlplaceringer" findes der en del af blandt danske fuglenavne. Skægmejse er ikke en mejse; Fiskeørn er ikke en ørn; Hvepsevåge er ikke en våge. Gulspurv, Rørspurv og Snespurv er ikke spurve (og Snefinke er ikke en finke). Brushane, Odinshane og Thorshane er ikke hønsefugle, og det er vandhøns, rørvagtler, Rørhøne, Sultanhøne og Blishøne heller ikke. Et utal af astrilder er ikke finker etc. Og snart skal vi til at vænne os til, at Tornsanger, Gærdesanger, Havesanger og andre Sylvia-arter ikke er sangere (ikke et ord om stormsvaler, braksvaler, skestorke, løbehøns, strandskader, natravne, ellekrager, vandstære, spætmejser og tornskader).

Bomlærke, Rørspurv, Gulspurv og Snespurv er alle værlinger. De var alle velkendte selv blandt lægfolk allerede inden Ruder Konge var knægt, af hvilken grund de fik disse navne meget langt tilbage i tiden, på et tidspunkt hvor INGEN arter hed noget med -værling (-verling). Begrebet værlinger var simpelthen ikke "opfundet", da de blev navngivet (og alle hedder - sparv på svensk og - spurv på norsk). Når vi i dag har både Bomlærke og Hvepsevåge, er årsagen i princippet den samme.

Meltofte angiver som grund til, at ændringen fra Bomlærke til Kornværling ikke er slået igennem før som værende "fordi vi er i den besynderlige situation, at oversættere af de populære fieldguider bestemmer mere end alle DOF´s demokratiske forsamlinger tilsammen". Jeg er fuldstændig uenig, og han vender i høj grad kendsgerningerne på hovedet. Det er nok snarere, fordi der er en udbredt aversion mod ændringen til Kornværling.

I efteråret 1944 nedsatte DOF´s bestyrelse en komité med 5 medlemmer, som skulle gennemgå de danske fuglenavne og komme med anbefalinger om hvilke navne der burde bruges fremover. Kan Meltofte ønske sig mere? Efter krigen blev komitéen udvidet med Salomonsen, og efter et række møder i efteråret 1945 barslede komitéen med hvilke danske navne, der burde bruges om de enkelte arter. Denne komité anbefalede brugen af Bomlærke, og det navn er derefter brugt helt frem til 1992. Det var således navnet der blev brugt i Løppenthins liste (1946), Fugle i Farver (Hans Hvass, 1957), Europas Fugle (Poulsen, Salomonsen og Løppenthin, 1960), Danmarks Fugle (red. Salomonsen og Rudbeck, 1962), Nordens Fugle i Farver (uden år), Salomonsens liste (1963), Fuglene i Europa Nordafrika og Mellemøsten (Holm Joensen og Preuss, 1972) og Dybbros liste (1978). I 1992 blev det ændret til Kornværling i Malling Olsens liste. Hvorefter Navnegruppen (2001, 2008 og 2010) genindførte Bomlærke. I Nordens Fugle i Farver skriver H. Volsøe: .... Man har forsøgt at erstatte det gamle navn [Bomlærke] med det mere korrekte Kornværling, men dette navn har aldrig rigtig slået an." Altså dengang som i dag.

Kredsen der bestemmer mere end alle DOF´s demokratiske forsamlinger tilsammen, er ikke kun oversættere af populære fieldguider, men også forfattere til oversigter over danske fugle, redaktører af tidsskrifter og samlingsværker, diverse artikelforfattere. Jeg ved ikke lige hvilke (og hvor mange) forsamlinger Meltofte har i tankerne. Han omtaler dog selv Repræsentantskabet som værende en af disse demokratiske forsamlinger. Jeg vil sætte et kæmpestort spørgsmålstegn ved det demokratiske, hvis Repræsentantskabet skulle afgøre hvilke danske navne vi skal bruge. Hovedparten af dets medlemmer vil utvivlsomt føle, at de slet ikke er klædt på til at træffe sådanne valg. Det var ikke lige det, de gik "til valg på" eller blev valgt (eller kåret) på. Ergo ville en lille hård kerne i Repræsentantskabet få lov til at bestemme, og det er jo ikke ligefrem en selvfølge (nok snarere tværtimod), at der er vandtætte skodder mellem denne lille del af Repræsentantskabet og ovennævnte kreds af oversættere, forfattere og redaktører, som ofte er klædt langt bedre på til at navngive danske fugle.

Iøvrigt tror jeg ikke, at vi skal være kede af disse "udemokratiske" oversættere m.m. De er pionerer, uden dem skete der ingenting, og strengt taget bestemmer oversætterne af de populære fieldguides ingenting. Hvis man har sagt ja til at oversætte en fieldguide, må man acceptere at man skal finde på nogle danske navne hvad enten man har lyst eller ej. Herefter vil nogle af disse navne blive accepteret (Bleg Klippesvale, Chukarhøne; listen burde nok være meget længere), medens andre ikke bliver accepteret (Kortløbet Spurvehøg, Kortnæbbet Toplærke, Ægyptisk Natravn, Broget Stenpikker, Dværgsanger (Sylvia-art), Grå Duehøg og mange flere).

Som eksempler på danske navne fra ovennævnte "udemokratiske" kreds kan nævnes Fjeldvåge, Rosenterne, Polarlomvie; alle navne der er blevet accepteret. Meltofte nævner selv, at DOFT har indført brugen af Rørhøne (nej hvor udemokratisk). Selv har jeg også helt udemokratisk i en SU-rapport ændret Braksvale til Rødvinget Braksvale. Daværende redaktør af DOFT, Bent Pors Nielsen, bemærkede ændringen, og synes det var i orden, og han synes at jeg burde have foretaget endnu flere ændringer.

I seneste indlæg fra Hans Meltofte (9-7-2014) præciserede han, at hans ønske var en debat om NOGLE FÅ DANSKE fuglenavne. Det var også hvad hans ønske i hans oplæg var begrænset til, hvilket tilsyneladende er forbigået nogle af de deltagende debattørers opmærksomhed.

Anledningen til debatoplægget er en snarlig ny udgave af Howard & Moore og dermed en ny dansk fugleliste. Det "eneste" der sker med den nye DANSKE fugleliste i denne anledning, er at arterne får en anden RÆKKEFØLGE end den vi er vant til. Derudover kan der komme MEGET FÅ "nye" arter pga. splits, som kræver nye danske navne, f.eks. at Hvidskægget Sanger fremover har 2 arter på den danske liste. Der kan eventuelt være MEGET FÅ tilfælde, hvor det går den anden vej (2 eller flere arter bliver til en). Gråkrage/Sortkrage og Gråsisken var muligheder. Kort og godt: den nye danske fugleliste gør IKKE en debat som den Meltofte har åbnet til en NØDVENDIGHED. Men ok, nu er debatten åbnet.

Jeg er fuldstændig enig med Hans i at Rørhøne ikke skal hedde mere end Rørhøne. Sådan var det også tidligere, da Lehn Schiølers danske liste udkom i 1927. Men det blev desværre ændret i Løppenthins liste fra 1946, og siden da gar det været Grønbenet Rørhøne på de "officielle" fuglelister incl. Salomonsens fra 1963 (han brugte Rørhøne i Fugletrækket og dets gåder, fra 1953).

Jeg er også fuldstændig enig med Hans, når han stærkt fraråder en "totalrenovering" af de danske fuglenavne (herunder ændring af de eksisterende navne på sangerne). Der er adskillige danske navne, jeg gerne vil ændre, men netop navne på DANSKE arter skal man være yderst tilbageholdende med at ændre. Men bortset fra Rørhønen og synspunktet om totalrenovering er jeg tilsyneladende ikke enig med Hans i noget vedr. danske navne på danske fugle.

Hans har erklæret hellig krig mod det han kalder "museumsnavne", som han mener skyldes, at man ikke så på fugle i naturen. Jeg ved ikke, hvordan han afgrænser "museumsnavne". Er det alle navne, der kræver (helt eller delvist) at man har fuglen i hånden, eller er det navne som en absolut-ikke-feltornitolog har fundet på.

Selv den dag i dag navngives nye arter på grundlag af skindlagte fugle på et museum. Mange moderne museumsfolk er i høj grad også feltornitologer. Hvis denne moderne kombination af museumsmand (m/k)/feltornitolog fanger en ny art i et spejlnet i Sydamerika eller i Tanzania og kalder arten tridactyla, hvilket igen fører til Tretået ..... er det så et af Meltoftes "museumsnavne".

Korttået Træløber fik sit videnskabelige navn (brachydactyla) af Chr. L. Brehm i 1820. Han havde ved at lytte til træløbere i felten fundet ud af, at Europa havde 2 arter af træløbere (ikke kun en som hidtil antaget). Da han delagtiggjorde den daværende ornitologiske elite i denne opdagelse, blev han latterliggjort, hånet og jeg ved ikke hvad. Han valgte som nævnt at kalde den nye art brachydactyla, og det er utvivlsomt det videnskabelige navn (ikke det engelske), der var årsag til det danske Korttået Træløber. For 100 år siden kunne man med rette sige, at det danske navn samlede støv, men dette støv er for længst banket af. Det er således ikke relevant at støve navnet af; der er ikke noget støv at fjerne. Det fonetiske flow i Korttået Træløber er markant bedre end ditto i Parktræløber.

Jeg synes, at navne som Korttået Træløber, Korttået Lærke, Kortnæbbet Gås, Tretået Spætte er glimrende danske navne, dem er der absolut ingen grund til at udskifte; alle navnene "leverer varen"; de er rimelig korte, nemme at udtale og stave og sidst med absolut ikke mindst, vi ved "alle" hvilken art der tales om. "Ingen" vil interessere sig for tålængde i felten; interessen for gåsens næblængde vil være minimal, og hvem vil i felten interessere sig for om spætten har seks eller otte tæer. Hvem siger at den danske fugleliste skal være en miniature-udgave af en FIELDguide. Med tanke for Meltoftes aversion mod navnet Islandsk Ryle, er det lidt underligt at se Svalbardgås blandt kandidaterne til et nyt navn for Kortnæbbet Gås (jeg ved godt at gåsen yngler på Svalbard, og at rylen ikke yngler i Island).

Og så er der Meltoftes hjertebarn, Melrylen aka Røde Knud; skal den stadig hedde Islandsk Ryle. Jeg kan ikke se NØDVENDIGHEDEN i at ændre navnet. Det har aldrig generet (eller forvirret) mig at kalde de mange Calidris canutus jeg har set gennem tiden i Køge Bugt området for Islandsk Ryle. Jeg indfangede engang en vingeskadet ryle ved Køge i det tidlige efterår. Den var ringmærket i det sydligste Afrika (så vidt jeg husker Walvis Bay i Namibia). Den fik aldrig nogensinde sat sine fødder på Island, men en Islansk Ryle det var det. Jeg kan selvfølgelig, som Hans, ærgre mig over at arten i sin tid fik navnet Islandsk Ryle, men siden da er navnet brugt igen og igen og igen .... Der er bestemt ikke støv på det navn. Hvis Røde Knud skulle have et nyt dansk navn, er Tundraryle ("Tundrayle" på svensk er Alaskaryle) og Polarryle foreslået. Stort set alle ryler er "tundraryler" og "polarryler", men det har ingen principiel betydning. Men så kunne man jo lige så godt kalde den Kystryle (efter svenskernes Kustsnäppa). Men man kunne jo også kalde den Rødryle (Kobberryle ?), så vil jeg tro at selv Meltofte vil være tilfreds. Det kan godt være, at nogle vil fortælle mig at arten ikke er den eneste røde ryle. På forhånd tak.

Meltoftes historie om oversætterens dilemma vedr. en udsendelse af koncentrationen i Delaware Bay gør da indtryk, men hvad ville denne oversætter gøre hvis han levere danske tekster til en udsendelse om Islandsk Hvinand i Rocky Mountains, eller om Lapugle i den canadiske taiga; eller måske en udsendelse om de fantastiske koncentrationer af Laplandsværling på Aleuterne.

Giver Meltofte os iøvrigt hele sandheden om nævnte udsendelse fra Delaware Bay. Er det HM der er oversætteren ? Næppe. Mere sandsynligt er det at oversætteren ha søgt (eller fået) råd fra HM. Bliver navnet Islandsk Ryle overhovedet ikke nævnt i udsendelse. Hvis den kaldes Islandsk Ryle i begyndelsen og derefter bare "Ryle" er det hvad der sker i utallige andre udsendelser. En udsendelse om det fantastiske efterårstræk for Canadisk Kobbersneppe ville være med "formelle" navn i starten og derefter blot kobbersneppen eller kobbersnepperne. Det vil formentlig også gælde en udsendelse om Lille Kobbersneppes fantastiske non-fligt tur Alaska-Australien. En udsndelse om Spidshalet Ryles lignende efterårstræk ville også typisk hurtigt blive til rylern/rylerne.

Til sidst: DOF har IKKE et navneudvalg; der findes en navnegruppe, hvor DOF har besat NOGLE (men ikke alle) af pladserne.

Det er en uskik at opkalde fugle efter et folkeslag. Men gerne efter en verdensdel eller et land, hvor fuglen hører til, Spansk Spurv eller Amerikansk Svaleklire f.eks. Manchurnattergal skal derfor hedde Manchurisk Nattergal og Inuitmåge bør hedde Nunavutmåge.

Mange tak for de mange gode bidrag. De vil alle blive behandlet af Navneudvalget, som håndterer disse ting i DOF. I sidste ende kan spørgsmålene måske ende i Repræsentantskabet, som er foreningens øverste besluttende myndighed.

Da udvalget gav danske navne til alverdens fugle, undlod man (stort set) at behandle de eksisterende navne på almindelige danske fugle, men udvalget har opsat nogle retningslinjer for valg af navne, som også kan inddrages her. Se http://www.dof.dk/aktiv-i-dof/grupper-og-udvalg/navnegruppen

Denne liste bruges nu vidt og bredt af oversættere af bøger, film og fjernsynsudsendelser mv.

Anledningen til, at jeg har taget denne diskussion om nogle få arter op, er, at der udkommer en ny systematik af Howard & Moore her i august, som så skal omsættes til en 'officiel' dansk liste for DOF.

Som eksempel på det uhensigtsmæssige fx i islandsk ryle kan jeg nævne, at oversætteren for nylig af en udsendelse om de helt fantastiske koncentrationer af forårstrækkende vadefugle i Delaware Bay ved Washington D.C. valgte blot at oversætte navnet til "ryle", idet det ville være 'naturstridigt' at kalde en fugl for islandsk ryle, når den overvintrer i Sydamerika og er på vej til det canadiske høj-Arktis. Men fugleinteresserede seere blev jo ikke meget klogere.

Ang. parktræløber, så er en park ikke nødvendigvis Ørstedparken. Et parklandskab er et område med spredte (gamle) træer med græsarealer ind imellem, altså noget der svarer til Jægersborg Dyrehave.

Jeg vil stærkt fraråde en 'totalrenovering' af de danske fuglenavne, dels fordi jeg ikke synes, det er nødvendigt, dels fordi det næsten fik Norsk Ornitologisk Forening til at falde fra hinanden, da man gjorde netop det ('alle' har dog accepteret ændringerne hen ad vejen). Derfor er det kun nogle få ændringer, jeg foreslår. Nu bagefter synes (næsten) alle jo, at fjeldvåge og polarlomvie var gode ændringer, men det var heller ikke uden modstand dengang.

Når vi bruger stort begyndelsesbogstav i fuglenavne i DOFT, så har det ikke noget med gammel retskrivning at gøre, men er udelukkende en praktsik foranstaltning, der gør det lettere at finde fuglenavnene.

Og så lige en kommentar til bekkasinerne, hvis navne mig bekendt både på dansk og svensk har deres oprindelse i, hvad de kostede i skilling på markederne, men jeg har aldrig kunnet finde forklaringen på tryk, så jeg hører meget gerne fra nogen, der kan hjælpe. Her er der virkelig historie - omend mindre poesi, hvis det er rigtigt.

Skal navnedebatten for alvor rykke – og rykke på den seriøse måde, er det vel ret væsentligt at få på plads: Hvorfor ændre et dansk navn? Er det for at rette åbenlyse misforståelser af en eller anden art? Er det for at tildele fuglen et mere mundret navn? Er det for at finde et kortere navn, så vi kan spare plads i notesbogen? Eller er det for at rette ind efter vores nabolande?

Et navn har en historisk værdi, en iboende værdi i daglig tale og anden kommunikation, en oplevelsesmæssig værdi, og i mange tilfælde tilmed en litterær og poetisk værdi.

Skal vi starte et sted, kunne det jo være i DOFT, hvor vi stadig bruger stort begyndelsesbogstav i fuglenavne, på trods af, at dansk retskrivning forlod stort bogstav i navne allerede i 1948…

Som eksempel på et rigtig skidt navneskifte er 'småspove' klart min yndlingsaversion. Det noget så smukke navn 'lille regnspove' er på vej ud, og det er trist. Ja, navnet er langt og fuglen er nogen gange fløjet, før man får udtalt hele navnet. Men 'småspove'? Dels er det meget poetiske 'regnspove' hermed smidt på porten, og dels er 'små' altså reelt en flertalsform af 'lille'. Så istedet for det gode og klart forståelige 'lille regnspove', har vi altså fået en grammatisk forkert spove af ret ubestemmelig karakter. Jaja, der er masser af ord i det danske sprog, der fortæller om én 'små et-eller-andet', men det gør ikke 'småspove' til et bedre eller mere korrekt navn.

Jo da, en hel del fuglearter er belastede eller beærede med ganske lange og nogle gange endog flerledede navne. Den toppede skallesluger hedder sådan, fordi det er en skallesluger med top. Det at hedde skallesluger er i sig selv en udfordring – ikke mindst når man primært lever af småfisk, men det ligger vist ikke lige for at korte ned på 'skallesluger' eller finde på noget mere mundret. I min notesbog hedder den såmænd altid topskal eller, hvis det skal gå virkelig hurtigt, tpskal. Men det ville dog næppe være vejen frem...

Den låddenbenede musvåge er en anden sag. Jeg har helt overgivet mig til 'fjeldvåge' i tale og skrift, men det er nok fordi, at dette navneskifte skete på et tidspunkt i min feltornitologiske karriere, hvor det var smart at være på forkant med de nye navne. Men den gode fjeldvåge hed jo også vintermusvåge, eller blot 'vintervåge', når det skulle gå lidt hurtigt. Og dette er jo ret beset et bedre og mere retvisende navn for os danskere. Det ligger godt på tungen og man slipper for at bytte om på j og l, når man skriver flejd.., nej fjeldvåge.

Jeg har det også rigtig fint med personnavne som en del af fuglenavnet, særligt hvis det indgår i fuglens videnskabelige navn. Hvorfor ikke ihukomme og hædre Steller og Schwarz og Hume og flere med dem? Igen, der er noget poesi og noget mystik over navnene. Hvem var Schwarz og hvorfor skulle en lille og anonymt udseende sangfugl opkaldes efter ham?

Så min opfordring er at fare med lempe og kløgt her. Jeg erkender, at jeg er født for noget mere end et halvt århundrede siden, hviket ganske givet præger min indstilling til det her med at skifte fuglenavne ud. Men vi kan aligevel ikke rette alle de navne, som på en eller anden måde stritter mod fuglens levevis, geografiske udbredelse eller foretrukne habitat. Skal vi starte en proces omkring de danske fuglenavne, skal der være et klart og entydigt kommissorium, en systematik – det vil være uheldigt at lægge fra land uden klart mål. Og dér er det næppe holdbart blot at gå efter navne, der måske glider lettere over tungen eller bliver til en slags retskrivningsaccept af vores feltslang.

Men hvorfor kan vi danskere dog ikke blive enige med svenskerne – eller omvendt – om enkeltbekkasinerne og dobbeltbekkasinerne?

Jeg synes, at Stor Regnspove og Lille Regnspove er fantastiske navne og ønsker, at de kommer tilbage igen. Det må godt være lidt poesi og eventyr over navnene og ikke kun kold, kedelig systematik.

Parktræløber i stedet for det lidt kluntede Korttået Træløber? Fuglenes navne må vel godt give et fingerpeg om fuglenes levested eller -vis. Korttået Træløber er ikke specielt knyttet til parker her i det østjyske, hvor jeg har min daglige fuglekiggergang. Artens foretrukne biotop findes ganske rigtigt ofte i forbindelse med parker, men hos os findes arten også i øvrigt i enhver skov, hvor den passende skovtype er tilstede. Park eller ej.
Så Parktræløber giver ikke mening i mine øjne. Navnet Korttået Træløber giver dog i det mindste et fingerpeg om, hvor arten adskiller sig fra den anden træløberart. Som også kan findes i parker...

Hvis Bomlærke skal hedde Bomværling må Gulspurven vel blive en Gulværling - og der er jo nok flere af samme skuffe.
Geografiske navne er nok dårligt - især i disse klimaændringstider - så Polarryle er vel ok.
Rørhøne er kort og godt, men Rørhøns kan så både være alle de Grønbenede og alle Rørhønsearterne. Gøg lider af samme problem.
Endelig er der arter med flerledede navne, der til tider endda virker lidt uhadige, f.eks diverse "Almindelig" - nogle er slet ikke så almindelig endda - f.eks. Almindelig Skråpe - det burde vel retteligen være den Sodfarvede.
For at få en konstruktiv debat, bør man i første omgang nok koncentrere sig om nogle 'regler' - det er vel også det Hans Meltofte lægger op til. Når man så er blevet enige om disse kan man så kaste sig over det mere konkrete.
Regel nr 1 bør være korte navne f.eks. er spurv, klire, høg og våge gode, medens værling, bekkasin og skallesluger er i den tunge ende. Enstavelses gruppenavne og så et enstavelses præfiks for arten bør give nogle korte - udelte - og med lidt held mundrette navne. For nogle er dette skift allerede sket. f.eks. Storspove og Småspove, Præstekraverne kunne så blive Storkrave, Småkrave og Hvidkrave.
God fornøjelse.

ikke for mange nye. O.K. med rørhøne og kornværling

Bomlærke har i mange stået højt på min ønskeliste om at få navneforandring til Kornværling

Det bliver spændende at se om diskussionen kan få lidt mere gang i fiskeørnens rige eller om det fortsat er havørnen, der har overtaget, som det sker mange steder i Sverige.

Meltofte har allerede luftet nogle af sine ideer i forordet til navnebogen. Jeg synes, at navneudvalget har gjort et fremragende stykke arbejde. Alligevel var der en nyhed på dr.dk om amerikansk gylden præstekrave. Det blev efter kort tid rettet til amerikansk hjejle, men det ville være godt, hvis alle oversættere kunne finde et anerkendt dansk navn et sted.

Det er længe siden, der er kommet noget fra navneudvalget. Er de blevet kyst af den hadske debat?

Selv er jeg nok lidt konservativ med at ændre etablerede navne på danske fugle og var lidt ked af at, at Stor Regnspove blev til Storspove for jeg har altid godt kunne lide Regnspove. Imidlertid siger jeg selv oftest Storspove.

Kortere navne vil være at foretrække, så Polarryle kan godt gå an. Og Rørhøne. I en anden debattråd på er Bomværling blevet foreslået; men lad nu Kornværling være det nye navn. Det er det i flere fuglebøger, men ikke i navnelisten fra 2010.

Svalbardgås synes jeg giver krøller på tungen. Polargås er imdilertid norsk for Lys Dværgcanadagås (hutchinsii).

Svenskerne har lige udgivet version 5 af fugle holarktis: http://www.sofnet.org/tk/holarktis-faglar/ Her hedder Islandsk Ryle Kystsnäppa. Men kan man regne med svenskerne, når de ikke kan finde ud af snepperne?

Nej, jeg vil ikke "vær rar at spare os for den totale konservatisme, hvor intet må ændres". Det er udemokratisk. Der skal overhovedet ikke ændres på etablerede navne, så Wilsons Svømmesneppe forbliver Wilsons Svømmesneppe, Stor Regnspove forbliver Stor Regnspove, Lille Regnspove forbliver Lille Regnspove, etc.
Det er i efter min mening en rigtig omgang pladder, at lave om på noget, som alle i forvejen bruger. Det skaber kun forvirring. Der er enkelte ændringer som har været gode f.eks. Fjeldvåge.
Men ellers skal kendte navne ikke afgøres af et udvalg, men af medlemmerne. Ægte demokrati er at alle har mulighed for at stemme, og dette kan lade sig gøre på internettet.

Jeg tror du har stukket hul på en betændt diskussion, som denne gamle tråd på Netfugl vidner om: http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=19&thread_id=5456
Hvis ikke DOF har et kompetent og alment accepteret organ (det kunne jo f.eks. være navneudvalget) til at træffe beslutninger om danske navne der generelt følges loyalt af bogudgivere m.v. så vil det formentlig være bogudgiverne som kommer til at bestemme hvad fuglene skal hedde og hvordan de staves. Det er vel også et spørgsmål, om en anden systematik bør give anledning at ændre danske fugles navngivning, som vel mere beror på tradition end på systematik.

Nu er det jo også vigtigt at der ikke laves ændringer bare fordi man kan. Hvis man ender op med et større antal ændringer bliver det uoverskueligt.

Den foreslåede ændring af Rørhøne ligger umiddelbart lige til højrebenet, mens træløberen ikke bør ændres, da navnet flugter med det engelske. Og da man bruger de engelske navne meget når man læser udenlandsk litteratur er det kun en fordel at de minder om de danske.

Generalt indarbejdede danske navne ser jeg ikke det store behov for at ændre, medmindre man kan gøre de nye navne kortere og mere mundrette, men ikke for en hver pris!

Og det kan godt være at Bomlærken ikke er en lærke, men Kornværling er ikke et bedre navn ;-)

Må vi ikke først få at vide, hvilken ny systematik DOFs fremtidige liste følger? Det kunne være en god forudsætning at diskutere ud fra, hvis vi for eksempel véd hvilke arts-opsplitninger, der følges.