Sortstrubet alfesmuttes familiehemmeligheder

Forskning har afsløret mekanismen bag den australske fugleart sortstrubet alfesmuttes evne til at afsløre unger, der ikke er dens egne, inden den bruger energi på at fodre dem. Inden ungerne klækker, lærer alfesmutten sit kuld et unikt kald, som eventuelle gøgeunger i reden ikke kan gentage. De opholder sig simpelthen ikke længe nok i reden til at knække denne kode til fri kost og logi.

Mange arter af sangfugle er udsat for redeparasitisme. Herhjemme kender vi gøgen, som lægger æg i småfuglenes reder og overlader arbejdet med opfostringen til værtsarterne, som blandt andet inkluderer engpiber, jernspurv og rørsanger. Værterne spilder således en masse tid og energi på at fodre og pleje unger, der ikke er deres egne.

Ingen af de danske værtsarter har dog fundet en så elegant løsning på problemet som den australske sortstrubet alfesmutte (Superb Fairy Wren), som blandt andet parasiteres af rødgumpet bronzegøg (Horsfield´s Bronze Cuckoo).

Ingen af de danske gøges værtsarter har fundet en så elegant løsning på problemet med redeparasitisme som den australske sortstrubet alfesmutte (Superb Fairy Wren), der lærer sine unger et helt unikt familiekald. Her ses en hun med en tiggende unge. Foto: Nevil Lazarus.

Sortstrubet alfesmutte bygger sin runde rede nær jorden i tæt vegetation, og reden har kun en enkelt indgang. Herved lukkes der ikke meget lys ind, og da alfesmutten ikke kan se forskel på æggene i mørket, accepterer den de æg, der nu engang findes i reden. Det betyder, at det er relativt let for en gøg at parasitere reden – også selvom dens æg ikke ligner resten af kuldet. Men når æggene klækker, afslører ungerne i nogle tilfælde sig selv.

Sonia Kleindorfer og et forskerhold fra Flinders University i Adelaide har undersøgt, hvad der egentlig sker i alfesmuttens reder. De fandt ud af, at hunnen i rugeperioden gentager et såkaldt inkubationskald for sine æg. Inkubationskaldet gentages oftere og oftere de sidste 4-5 dage, inden æggene klækker. Inkubationskaldet er kun registreret i rugeperioden og har formodentlig den funktion, at ungerne lærer et familiespecifikt kodeord. Kaldet er opbygget af en række elementer, blandt hvilke et kort signaturelement findes. Signaturelementet er unikt og bruges som kodeord for den enkelte familie.

Ungerne skal bruge kodeordet, når de tigger om mad, og uden kodeordet vil forældrene ikke fodre dem. De kan endda finde på at forlade reden. Hunnen lærer altså sine unger det specifikke kodeord, mens ungerne endnu er fostre i æggene.

Bronzegøgens æg tager ikke ret lang tid at udruge, og gøgen placerer derfor først æggene i alfesmuttens rede to dage inden klækning af alfesmuttens æg. Det er tilsyneladende for kort tid til, at gøgeungerne kan lære kodeordet. Når alle æggene er klækket, kan alfesmutten derfor skelne sine egne unger fra gøgens baseret på hvilke af dem, der kan kodeordet. Ungerne af rødgumpet bronzegøg bliver således ikke fodret.

Forskerne har også undersøgt, om kodeordene er medfødte og dermed genetisk betingede, eller om de er tillært gennem inkubationskaldet. Ved at bytte om på æggene i to reder af sortstrubet alfesmutte viste de, at ungernes kodeord for mad i langt højere grad lignede signaturelementerne i inkubationskaldene hos plejemoderen end signaturelementerne i kaldet hos deres genetiske mor. Dette indikerer, at ungerne lærer kodeordet gennem det inkubationskald de hører, mens de endnu er i æggene. Kodeordet er således ikke genetisk betinget.

Undersøgelsen viste yderligere, at hyppigheden af hunnens inkubationskald påvirkede ligheden mellem ungernes kodekald og signaturelementet i inkubationskaldet. Jo hyppigere hunnen kaldte, jo større lighed.

Sortstrubet alfesmutte undgår altså at spilde tid og energi på at opfostre unger af en anden art ved at lære sine unger et kodeord, som kun forældrene, ungerne og eventuelle hjælpere ved reden kender til.

Læs hele historien på The Guardian.