Tredækkerens træk kortlagt

Nye studier afslører to forskellige trækstrategier

Da svenske forskere i 2010 præsenterede forskningsresultaterne af deres studier af tredækkernes træk, var overraskelsen stor.

Resultaterne antydede nemlig, at tredækkere benyttede en trækstrategi, som betød non-stop flyvning fra ynglepladserne til overvintringspladserne i tropisk Afrika. Det viste sig at de tre fugle, de havde forsynet med geo-lysloggere, på tre dage fløj gennem hele Europa, over Middelhavet og Sahara til rastepladser  i tropisk Vestafrika. Efter nogle uger fortsatte de til vinterkvarteret i Congo. Geo-lysloggere registrerer lysintensitet, som derefter kan omsættes til en geografisk position, og bruges oftere og oftere i bl.a. trækfugleforskning.

Tredækkere vender tilbage til samme spillepladser år efter år nær ynglepladserne. Derfor har man fanget og forsynet dem med geo-lysloggere på spillepladser i Sverige det ene år og genfanget dem året efter, hvorpå geo-lysloggerne er blevet tømt for data.

Spillende tredækker, Vesløs Vejle, den 11. maj 2007. Foto: Søren Kristoffersen.

Nu har et forskerhold, med repræsentanter fra Sverige, England og Holland, fulgt yderligere op på undersøgelserne fra 2010, og det viste sig at der er to forskellige strategier for tredækkernes efterårstræk. De nye undersøgelser er nu baseret på i alt 19 eksemplarer.

Det viste sig at omkring halvdelen af disse, har fulgt det samme mønster som studiet fra 2010 viste, hvilket vil sige en non-stop flyvning til tropisk Afrika.  De andre forlod yngleområdet i gennemsnit 15 dage tidligere, og rastede i nogen tid længere sydpå (især i Nordeuropa). Derefter fløj de også non-stop til rastepladser i Sahel-zonen i Vestafrika. Den samlede strækning er i gennemsnit 5500 kilometer, som er kortlagt på 64 timer med en gennemsnitshastighed på 90 kilometer i timen! 

Timingen for fuglenes ankomst til Sahel-zonen faldt sammen med regntiden i området. Her opholdte de sig i gennemsnit tre uger. I løbet af september forlod fuglene rastepladserne, og fløj i sydøstlig retning. De ankom til vinterkvarteret i vådområder langs Congofloden, hvor de tilbragte syv måneder.

Forårstrækket fulgte det samme mønster som efterårstrækket med en lang etape i høj hastighed på tværs af Sahara og Middelhavet til Europa. Trækkets tempo gennem Europa var imidlertid betydeligt langsommere. Alle fuglene vendte tilbage til spillepladserne indenfor en uge omkring midten af maj måned. Resultaterne antyder at den næsten synkrone ankomst til ynglepladserne, sker fordi, at man ønsker at gøre sig gældende på spillepladsen. Med andre ord: Hvis man vil erobre hunner og føre ens afkom videre, nytter det ikke at sakke bagefter. Til gengæld antyder de forskellige strategier på efterårstrækket, at det ikke betyder noget, hvis ankomsten til overvintringspladserne sker mere løbende.

Dette studie omhandler kun hanner. Gad vide hvordan hunnerne og ungfuglene opfører sig?

Kilde: Åke Lindström, Thomas Alerstam, Peter Bahlenberg, Robert Ekblom, James W. Fox, Johan Råghall and Raymond H. G. Klaassen: The migration of the great snipe Gallinago media: intriguing variations on a grand theme. Journal of Avian Biology 46: 001–014, 2015.

Kommentarer

Tak for en interessant artikel.
Jeg ved ikke, om det kan have interesse, men jeg har gennem mange år observeret rastene tredækkere i Vardeådal vest for Varde, Vardekær-Hyllerslevenge. Det er fugle, jeg har lettet enkeltvis, når jeg om efteråret har gået tur i engene.
Med venlig hilsen Søren K Hansen, Adelengvej 25, Hyllerslev 6851, Janderup