Vigtige skridt taget mod bedre beskyttelse af trækfuglene

Mange danske ynglefugle begiver sig hvert efterår ud på en lang rejse til vinterkvartererne i Afrika og retur til yngleområderne i Europa, når foråret kommer til den nordlige halvkugle. Den tiende partskonference (COP 10) under Bonn konventionen kan måske vise sig at få stor betydning for beskyttelsen af de af vores trækfugle, der hvert år tilbagelægger tusindvis af kilometer over det afrikanske kontinent.

Den fåtallige danske ynglefugl rødrygget tornskade er en af de fuglearter, som forskere fra Københavns Universitet netop i disse dage forsøger at indfange og udstyre med lysloggere, der kan sladre om fuglenes færden, når de forlader Danmark. Mange af de landfugle, der trækker fra Europa og Asien til og fra Afrika, er ikke hjulpet af Bonn konventionens hidtidige tiltag til forbedring af forholdene på fuglenes trækruter. Fuglene forekommer spredt, trækker over en bred front og er udfordret af en lang række forskellige trusler på deres ynglesteder, rastepladser og overvintringspladser.

Reelt har man kun meget sparsom viden om fuglenes færden og de trusler, der møder dem undervejs. Især spurvefugle som skovsanger, grå fluesnapper og rødrygget tornskade synes at være i større tilbagegang end andre grupper.

På den tiende partskonference under Bonn konventionen, afholdt i Bergen i november 2011, tiltrådte medlemslandene – heriblandt Danmark – derfor Resolution 10.27 om forbedring af bevaringsstatus for trækkende landfugle i den afrikanske - eurasiske region efter forslag fra Ghana. Som følge heraf vil der over de næste 3 år blive udarbejdet en international handlingsplan, der skal kortlægge og imødegå truslerne mod disse arter.

Ved Københavns Universitet arbejdes der blandt andet med at skaffe ny viden om trækfugle ved at følge deres færden ved hjælp af såkaldte ”lysloggere”, som sladrer om fuglenes færden udenfor yngletiden (se også artiklen i Fugleåret 2010). Her ses en rødrygget tornskade på jagt i Gribskov. Arten overvintrer i det sydlige Afrika. Foto: Per Ekberg Pedersen.

Indenfor rammerne af Bonn konventionen blev der i 1996 indgået en aftale, hvor blandt andre Danmark var med, om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle. Det første vigtige skridt mod forbedring af forholdene for de afrikansk-eurasiske migrerende landfugle er nu taget med resolution 10.27. Forhåbentligt vil dette på sigt gavne de danske ynglefugle.

Bonn konventionen

Bonn konventionen (Convention on the Conservation of Migratory Species of Wild Animals (CMS)) er en mellemstatslig traktat, som har til hensigt at bevare de vildtlevende dyrearter der til lands, på vandet eller i luften regelmæssigt krydser landegrænser. Konventionen blev vedtaget i 1979, trådte i kraft i 1983 og er i dag tiltrådt af over 85 lande. Danmark ratificerede konventionen i 1982. Bonn-konventionen opstiller rammer for samarbejdet mellem medlemsstater om beskyttelse af specifikke arter i de pågældende arters udbredelsesområder. Konventionen opfordrer således til implementering af strenge beskyttelsesforhold for udrydningstruede dyr, og indgåelse af samarbejdsaftaler mellem stater for en bredere vifte af dyrearter til sikring af deres gunstige bevaringsstatus.

Læs mere her:

Om Resolution 10.27

Om Bonn konventionen

Artiklens forfattere, Birgitte Rasmussen og Anders Tøttrup, er begge ansat ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet.