Havørnene er tilbage - DOF sender igen live fra reden

I 2013 havde DOF for første gang æren af at invitere danskerne med op i en havørnerede, da vi i marts åbnede for live streaming fra et webkamera. Nu er det endelig blevet tid til at tænde kameraet igen. Ørnene er aktive omkring reden, dagene er blevet lysere, og inden længe vil der forhåbentlig ligge æg i den store ørnerede på Lolland.

Nu kan vi endelig tænde for kameraet ved havørnereden igen, og vi krydser fingre for endnu en god sæson for ørnene.

Som I kan læse herunder, forventer vi ikke, at forbindelsen til kameraet vil være hundrede procent stabil fra første ørneglimt. Alligevel vælger vi nu at tænde for kameraet. Vi kan simpelthen ikke vente længere.

Ørneparret i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog blev det bedst overvågede i Danmark nogen sinde, da DOF sidste år satte et kamera op ved reden og dermed dokumenterede begivenheder, som det normalt er helt umuligt for os at følge med i.

I år synes vi, at I skal have lov til at se ørnene bygge på reden og lave alle de indledende øvelser, og vi håber, at I vil nyde det hele og bære over med eventuelle perioder med sort skærm. Vi vil hele tiden sørge for at opdatere ørnenes facebook-side med billeder og videoklip - følg med her.

  

 

Webkameraet er en del af Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, som støttes af Villum Fonden.

Mulighed for sort skærm og grønne pletter

Ganske som sidste år er der tekniske udfordringer forbundet med at sende fra en ørnerede. Vi kan for eksempel ikke garantere, at internetforbindelsen til reden altid er stabil, så muligvis vil der i perioder være sort skærm af den grund.

En dårlig internetforbindelse kan også forårsage grønne pletter på skærmen; dette forekommer primært på mobile enheder som iPad og smartphone.

En anden udfordring er antallet af soltimer. Kameraet kører på batterier, som oplades ved hjælp af solceller, og det danske forårsvejr er - som alle ved - en smule humørsygt. Sidste år fik vi sne, som lå og skyggede for solcellerne i dagevis, og vi må derfor på forhånd advare om, at noget lignende kan ske i år.

Alligevel har vi altså valgt at tænde for kameraet. Vi optager det hele og vil gøre vores bedste for, at ingen bliver snydt for de vigtigste begivenheder.

Ser du noget spændende?

Send os gerne et tip, eller skriv en kommentar herunder, hvis I ser noget særligt spændende på reden. Gerne med dato, tidspunkt og en kortfattet beskrivelse af, hvad I har set.

Vi vil meget gerne høre fra jer.

Der er blevet rettet lidt på kameraet, så en større del af reden er med, når vi i år kan følge med i livet i havørnereden. Her er et af de første billeder fra 2014 af de to ørne sammen på reden.

Ørnesæsonen 2013

Havørnens succes som dansk ynglefugl fortsatte i 2013. I alt var 54 territorier besat, og 37 af parrene havde succes med årets yngleforsøg. Hele 73 unger kom på vingerne, hvilket bringer det totale antal danske havørneunger siden 1995 op på 410.

For ørneparret i reservatet Saksfjed-Hyllekrog blev 2013 et år med særlig megen opmærksomhed. Omkring 150.000 ørneinteresserede fulgte med, da de to æg blev lagt, da ørnene roligt rugede sig gennem en snestorm, og da den enlige ørneunge endelig klækkede og voksede sig større dag for dag. Til sidst forlod familien reden, men nu er de gamle ørne altså heldigvis tilbage foran kameraet.

Herunder kan du se eller gense klip fra ynglesæsonen 2013.

Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1995 efter at have været fraværende siden 1912. Havørnen forsvandt som følge af efterstræbelse i form af jagt og forgiftning, men er nu igen at finde i det danske landskab.

Læs mere om Projekt Ørn.

Følg havørnene på facebook.

Kommentarer

Hanungen var i reden for rast og kaldende. fra kl. 13.45 - 14.04. Se evt. videoklip på FB Havørnene.

Nu er begge ungerne i reden!!

Den en unge sidder og spiser i reden!!

Den fløj ikke langt væk, for dens kalden kan stadig høres gennem kameraets mikrofon.

En unge gik rundt og pillede , måske sulten, i nogle rester. Den kaldte også et par gange, derefter fløj den.

En af ungerne ligger på reden og hviler. Pudser fjer. Så de kommer altså "hjem" af og til fortsat.

Den unge hun spiser rester. Unge bror kommer og søster holder ham på afstand. Begge flytter sig delvis udenfor synsvidde. Smukke fugle. Et par dage siden ,at jeg har set dem i reden.

Begge unger på besøg i reden kl. 21.14

En unge sidder og flår i et bytte og fløj igen.
Billedkvaliteten er ret dårlig, især i redeområdet, der opløses i små firkanter.

En unge har lige været på visit. Måske lidt træt, overvarm eller tørstig. Men afslappet lå den på brystet i den halve time jeg fulgte med.

Begge unge er igang med at spise i god afstand fra hinanden

Vi har lagt et par spændende videoklip fra flyvedagen i fredags op på DOF's YouTube-kanal her youtube.com/user/DOFBirdLife

Begge i reden. Der er byttedyr, fisk.?, som hun spiser af medens hun advarer bror om at holde sig væk.
.

I dag ved 13-tiden sås begge unger i et udgået træ i udkanten af skoven - vel ca. 100 m fra reden. Den ene tog et par flyveture rundt over skoven. Jeg går ud fra, at det var hunnen, da den var meget stor.

Kl 16,35 spiste den store (hunnen ), og hannen kaldte fra sit udsigtspkt. ,på den knækkede stamme.

Unge landede på den knækkede stamme kl.9.35

Kl 19.30 landede en unge på reden og undersøger nu reden for føderester.

Nu lettede en af ungerne efter at have spist en fisk i reden.
Begge unger ser således ud til at være frit flyvende.
Har nogen set dem flyve fra reden første gang ?

Var heldig at komme ind, hvor en af de voksne ørne sad i reden med et byttedyr. Den sad utroligt længe, som om den nød freden. Pludselig kom en af ungerne flyvende alt mens den skreg, så kan det nok være, at den voksne fugl tog flugten. Ungen gik i gang med byttet og sidder nu oppe på grenen. Så de vender altså tilbage til reden ind imellem.

I dag er der lyd på, men desværre sort skærm.

Begge på reden. Sovende som teenagere langt op af formiddagen.
Som altid ligger de på maven med hovedet frem og næbet ned i reden.
Hvordan sover en voksen havørn egentlig?

29.6 : Får smidt levende snog(?) i reden,går straks igang med at spise i den ene ende,stopper op og ser undrende på at den snor sig i den anden ende.Resolut går den i krig med den anden ende og sluger den helt.

En opholder sig i nederste højre hjørne, næsten udenfor Webcam. Er vågen og observerende.

Jeg ser halen fra en unge, der er fløjet op i den knækkede stamme i baggrunden af reden.

Begge unger lavede flyveøvelser i morges ved 8-tiden på redekanten, begge meget våde med sammen-klæbede fjer. De så ikke særligt flyvefærdige ud.

De tre havørneunger fra Decorah, USA forlod reden efter omkring 77dage. Det ville svare til 25.juni for 'vores' ørneunger, men de ser meget afslappet ud, og selvom de har flyvetrænet livligt er der ikke den store interesse for at flyve hjemmefra i øjeblikket. Sidste års unge fløj først på dag 87.

2240 ca . Reden er tom. Hvornår skete sidste udflyvning mon,? Måske de udforsker nær området ?. Spændt på at høre videre.

Kl. 7.33 er den ene unge godt nok kommet ud på den yderste gren. Det ser ret vovet ud....

Nu er der 6:26 minutter fra ringmærkningen af de to havørneunger. Find den på DOF's YouTube-side her http://youtu.be/BHxOyycFny8 eller på Havørnenes Facebook, som alle kan se med på uden profil her https://www.facebook.com/pages/Hav%C3%B8rnene/508915462477788?fref=ts

Alt ok .hannen har nok ligget på en vinge fra byttedyr igår aftes. Den er i vigør idag.

Den unge hun laver flittigt flyveøvelser, MEN hvad med hannen ? Er den ok ? Han ser lidt forpjusket ud, synes jeg og er der noget galt med hans venstre vinge ? Jeg ser ham ikke øve sig.

Nu er den store vågen og har rodet med redemateriale og lagt lidt over resterne af byttet ( en stor måge ?) . + flyveøvelser er igang

Har fulgt reden de sidste 20 min. Begge unger sover dybt og er propmætte.

Sad også og så begge unger spise..vendt hovedet væk ca 2 sek, vupti, så var den ene unge væk..har nogen set noget? Det var kl.19.37 eller 38

Jeg er lige kommet ind midt i et veritabelt ædegilde, hvor den ene unge er i gang med at fortære det største bytte, jeg har set i reden. Jeg kan ikke se den anden unge. Er der nogen, der har set, hvad det er for et stort hvidt byttedyr?

En af de voksne kom lige forbi med hvad der lignede et levende bytte - begge unger kastede sig over den og sloges om den - og det overlevede den så på - så ungerne stod tilbage med en lang "næse"

Jeg bliver da i tvivl når jeg læser de andre indslag.
Det kan da være at den store unge har været udenfor kameraets synsfelt og først reageret da den gamle fugl kom tilbage!

Ca.7.35 var den yngste unge alene i reden. Den lå og kaldte. Kort efter kom en af de voksne tilbage til reden sammen med det store af ungerne. Den voksne fløj straks efter, og ungen blev i reden. Skønt at se at begge unger er i god vækst.......

Kl. Ca 10.43 foretages voldsomme Flyveøvelsr af den ene ørneunge, derefter trasker den lidt rundt i reden, skider (uden for kameraet, mere eller mindre) og giver sig derefter til at skrige hen mod den anden unge, der dog tager det ganske afslappet. Derefter ser det ud som om den snupper et bytte tæt ved den anden, liggende unge og begynder at spise af det. Under dette optrin kommer en af de voksne lige forbi, måske for at se om alt er ok, da der jo som skrevet bliver larmet en del.

Jeg fik fejlagtigt skrevet, at ungerne var flyveklar 5. juni i følge mine beregninger. Men ved en efterkontrol fra sidste år, hvor ungen forlod efter 87 dage, svarer det til 5. juli i år.

... og jeg har også set forældrene flere gange de sidste par dage, så de er ikke blevet glemt. Til gengæld synes jeg, at ungerne virker meget passive - håber ikke, at der noget galt. Skulle de ikke have forladt reden på nuværende tidspunkt?

Men vil da gerne høre fra jer, hvis I har set havørneungerne blive fodret fornylig...?

Nogen der ved hvornår de sidst har fået leveret mad??

Den ene unge er uden for billedet. Forhåbentlig ikke ude af reden.
Der er en lille måned endnu inden de er flyvefærdige.

Tror bare den putter sig uden for kamerasynsfeltet.
Kl.14.15 i dag var der igen "skænderi" mellem hannen og hunnen. Er de ved at være trætte af hinanden for denne gang? eller er hun sulten eller er hun stresset over sin fodskade eller er hun bare et arrigt spektakel? Han havde ligge siddet og fodret begge unger så fint (godt nok med lidt sørgelige rester) så kom hun og var gal i skralden, næbbede ud efter ham, og han valgte at smutte. Ungerne valgte at sidde helt stille i "sikker"afstand indtil hun var rolig igen. Hun gik i lag med sørgelig rester til sig selv. Det er vist tid til luftforandring for alle parter ;-)

Jeg kan se, at reden er meget større end billedet. De modige unger går ude på kanterne, ind og ud af synsfeltet.

Hvem så den første unge flyve hjemmefra? ... jeg har siddet og ventet, men har været ude i min have i en times tid.

kl. 22 begge de voksne er i reden, det er et være leben, hvem skal ha' mad først, men super skønt at se på, nyder det meget.

Sidste år forlod ungen reden efter 57 dage. Det er netop i dag for den første unge. Men denne regnvejrsdag uden bærevind ser det ikke ud til den store lyst til at flyve hjemmefra.

Sider